Plejefamilier: Giv os samme forhold som funktionæransatte

DEBAT: Ordentlige forhold for anbragte børn kræver ordentlige forhold for plejefamilier, skriver Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening, op til Mai Mercados (K) bebudede servicetjek af anbringelsesområdet.

Af Thomas Vorre
Formand for Plejefamiliernes Landsforening

Vi bør udvise den indsigt i Danmark at se anbringelsesområdet som en investering med forventning om ROI (Return of Investment).

Det kræver, at hele familieplejesystemet gentænkes med henblik på barnets retssikkerhed og barnets behov.

I PLF modtager vi flere og flere henvendelser om kommunale/professionelle overgreb på børn, der har boet med succes i mange år hos deres plejefamilier, og som børnene betragter som deres vigtigste personer i deres liv.

Disse børn bliver med kort varsel fjernet og genplaceret i andre plejefamilier, som accepterer en lavere løn. Lige nu er der et nettofald i antal plejefamilier i hele landet. Uden rettigheder i arbejdet er der få, som ønsker jobbet som familieplejer.

Mange rådgiverskift fører til fejl og misforståelser
Hvis vi skal skabe rammer for anbragte børn, skal vi have dygtige plejeforældre, som kan være omsorgsfulde, empatiske og være forbilleder for uddannelse og skolegang. Vi skal samtidig have så få rådgiverskift som muligt, for det er gennem mange skift, at fejl og misforståelser opstår.

PLF’s forslag er at trække anbringelsesomkostningen ud af kommunens økonomiske forhold. Det skal stadigvæk være den lokale rådgiver og familieplejekonsulent, som skal varetage anbringelse og matchning af plejefamilie og en løbende kontakt.

Tilsynspligten med plejefamilierne skal stadig varetages af socialtilsynene.

Plejefamilien skal ansættes som funktionærer ansat i kommunen. Dette giver en lovsikring af plejefamiliens arbejdsforhold, og herigennem sikres barnets retssikkerhed.

Lønnen skal ikke måles direkte mod barnets belastningsgrad, som KL gør i dag. Der skal ikke stilles spørgsmål omkring børns problematikker, uden at det er for at hjælpe barnet. En socialrådgiver har ingen kompetence til at vurdere børns belastningsgrader. Det er børnepsykologer, læger og psykiatere, som har disse kompetencer.

Betragt anbragte børn som egne børn
Vi oplever i dag, at der er en markant stigning i antallet af unge hjemløse, som har en tidligere anbringelse bag sig.

Det er nødvendigt, at kommunerne betragter anbragte børn, som man betragter egne børn. Dem lader man sjældent flytte hjemmefra som 18-årige, hvis barnet ikke er modent nok, hvilket anbragte børn meget sjældent er. Efterværn eller andre tilbud skal være på plads allerede fra 16-17-års alderen. Det ville sikre, at de unge ikke lander mellem to stole.

PLF har i samarbejde med professionshøjskolerne udviklet en uddannelse kaldet PUP, som man kan følge en gang om ugen i to år.

Dette giver både plejefamilier med en gammel uddannelse i rygsækken, såvel som plejefamilier uden en mellemlang uddannelse, nogle fantastiske muligheder for at udvikle deres kompetencer og forståelse for de til tider meget komplicerede børn, de arbejder med 24/7.

Løn efter kompetencer
En familieplejer skal lønnes i forhold til de kompetencer, som vedkommende har opbygget gennem erfaring og uddannelse.

Socialtilsynene vurderer i dag plejefamiliers kompetencer via kvalitetsmodellen, og der er et politisk ønske i SATS-pulje-forligskredsen om, at plejefamiliens kompetencer skal gradbøjes i 3-4 kompetenceniveauer.

Man kunne lønne efter denne model, således at kompetence 1 giver 5 vederlag, kompetence 2 giver 7 vederlag og kompetence 3 giver 9 vederlag, kompetence 4 er til specielle forhold og kan give 12 vederlag.

Det er en model, som meget ligner den, man finder ude blandt de ”gode” kommuner. Det er kommuner, som lønner efter de normer, man brugte før, der gik urimelige ”grønthøsterbesparelser” løs i flere kommuner.

Et tæt, formaliseret arbejde
Det er netop de usammenhængende lønforhold, der har været med til at gøre plejefamilieområdet til et ikke særlig attraktivt arbejde.

PLF foreslår, at kommunerne skal kræve et endnu tættere formaliseret samarbejde mellem rådgivere, familieplejere og andre fagpersoner for at sikre barnets fysiske og mentale sundhed.

Pension kan inkluderes i vederlagene, og en kompensation for arbejde i ferierne er jo selvklar.

Med et sådant system vil man undgå, at de enkelte kommuner de næste ti år vil overbyde hinanden i individuelle kontraktaftaler, og at de fattige landkommuner vil miste hele generationer af børn til et liv med overførselsindkomster, misbrug og kriminalitet.

Forrige artikel DF: Når vi anbringer børn, skal vi huske respekt for alle parter DF: Når vi anbringer børn, skal vi huske respekt for alle parter Næste artikel Psykolog: Det kræver kompetent visitering at undgå svingdørsbørn Psykolog: Det kræver kompetent visitering at undgå svingdørsbørn