Debat

Psykolog: Det gode samvær er afhængigt af gensidig respekt

DEBAT: At tilrettelægge et godt samvær kræver, at alle involverede kender og er indforstået med at respektere hinandens behov og grænser, skriver Anna Rosenbeck, klinisk psykolog.

Både anbragte børn og biologiske forældre kan have store forventninger til samvær, og det er vigtigt, at samværet ikke betyder øget utryghed for barnet.
Både anbragte børn og biologiske forældre kan have store forventninger til samvær, og det er vigtigt, at samværet ikke betyder øget utryghed for barnet.Foto: arkivfoto/Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Rosenbeck 
Klinisk psykolog, cand.psych.

Samvær mellem børn, forældre og plejeforældre er et spændingsfelt med mange nuancer og med behov for en tydelig kontekst for samværet.

Et samvær mellem børn og forældre bør planlægges med nøje kendskab til anbringelsens art og til, om anbringelsen er planlagt for hele barndommen, eller om der blot er tale om en kortvarig anbringelse med en hjemgivelse for øje. Tillige er det vigtigt at kende barnets og forældrenes behov.

Uanset formålet med anbringelsen skaber børn, forældre og plejeforældre sammen et "rum" for samværet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Et "rum" med en stemning, der også kan være et spændingsfelt med mange forskellige nuancer, som er skabt af tidligere hændelser mellem børn og forældre og deres kompetencer til at relatere sig og udvikle gensidige relationer

Børn kan møde til samværene med positive forventninger og spænding før mødet med forældrene. Forældrene kan møde med en følelse af at ville give barnet kærlighed og omsorg og vise sig som kompetente forældre, der mestrer at være gode forældre.

Børnenes ophold i plejefamilien kan forstyrres af samværet mellem børnene og forældrene, således at arbejdet med at få børnene i en positiv udvikling også forstyrres.

Anna Rosenbeck
Klinisk psykolog, cand. psych

Plejeforældrene kommer med et ønske om et positivt samvær, men med en bekymring for, om barnets behov og grænser respekteres.

Disse meget forskelligartede forventninger kan være vanskelige at indfri, og de kan forstyrre samværene og skabe disharmoni i forældrenes og barnets liv og påvirke samspillet imellem dem, ligesom de kan forstyrre børnene i deres udvikling og eventuelle behandling og skabe utryghed hos børnene.

Respekt for hinandens behov
Et samvær er ikke blot et samvær, som man kan forvente forløber harmonisk og giver anledning til glæde og begejstring.

Det er også et møde mellem børn og forældre i et "rum", hvor forventninger og modsigelser kan mødes og skabe stemninger, som kan forstyrre samværet. Foruden at forstyrre relationen mellem børn og forældre og plejeforældre, kan disse forventninger også skabe ængstelse og angst, som kan påvirke børnenes personlighed, retraumatisere dem og skabe utryghed med usikre forventninger.

Børnenes ophold i plejefamilien kan forstyrres af samværet mellem børnene og forældrene, således at arbejdet med at få børnene i en positiv udvikling også forstyrres.

Tilliden til plejeforældrene, "basen for tryghed", kan forstyrres, således at børnene gives en oplevelse af utryghed, en følelse, som de måske kan genkende fra tidligere oplevelser i deres liv.

Der kræves derfor en tydelig kontekst med udgangspunkt i børnenes, forældrenes og plejeforældrenes behov, når samvær skal tilrettelægges. Det skal være etableret for barnets bedste og tillige tilgodese forældrene i det omfang, de magter at være til stede med respekt for barnets behov.

At tilrettelægge et godt samvær med det formål at tilgodese barnets behov og skabe et samvær til barnets bedste kræver en tydelig kontekst, hvor alle involverede, inklusive barnet – under hensyntagen til dets alder – kender og er indforstået med at respektere hinandens behov og grænser, samt hvad loven tilsiger.

Den reelle fare for en mislykket anbringelse ligger i en usikker analyse af behovet for samværet med de gensidige forventninger. En usikker kontekst, hvor børnene er usikre og utrygge, og hvor forældrene er usikre på deres rettigheder og på, hvad de kan forvente og kræve. Og hvor plejeforældrene er bekymrede og usikre, hvilket kan skabe usikkerhed om anbringelsen og formålet med den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Rosenbeck

Klinisk psykolog
cand.psych., specialist i børnepsykologi, klinisk psykolog

0:000:00