Debat

Psykolog: Det kræver kompetent visitering at undgå svingdørsbørn

DEBAT: Anbragte børn er oftest traumatiserede. Derfor kræver en vellykket anbringelse, at plejefamilien matcher barnet, at plejeforældrene har et godt kendskab til psykologi og pædagogik, og at familien modtager supervision, skriver Anna Rosenbeck, cand.psych. 

Der er stor risiko for, at "svingdørsbørn" føler sig afvist og kasseret, skriver Anna Rosenbeck.
Der er stor risiko for, at "svingdørsbørn" føler sig afvist og kasseret, skriver Anna Rosenbeck.Foto: Emil Hougaard/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Rosenbeck
Cand.psych. og specialist i børnepsykologi og supervision

Det er vigtigt at gøre sig klart, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet på en institution, et behandlingshjem eller i en familiepleje, er belastede af nuværende og tidligere hændelser i deres liv.

De er oftest traumatiserede af omsorgssvigt, og de er desuden ofte i aktuel krise med symptomer på stress.

Børn kan være så traumatiserede af tidligere hændelser i deres liv, at de end ikke har ressourcer til at være anbragt i en plejefamilie og derfor har behov for et ophold i et behandlingsmiljø.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Børn, der er omsorgssvigtede, og som ikke er vænnet til at tage imod omsorg, kan reagere med en helt uventet adfærd, der kræver indsigt i et belastet barns reaktionsmønster.

Må ikke føle sig afvist og kasseret
For at forebygge at børn oplever for mange skift i anbringelsesperioden og bliver såkaldte ”svingdørsbørn”, fordres en kompetent visitering til anbringelsesstedet, der må vælges, så det i videst muligt omfang tilpasses barnets specifikke, psykiske behov.  

Det er sjældent, at egne erfaringer, empati og rummelighed er tilstrækkelige kvaliteter, som kan stå alene i arbejdet med plejebørn og deres forældre.

Anna Rosenbeck
Psykolog

Det er erfaringen, at børn med særlige behandlingsbehov, som anbringes i en plejefamilie uden de nødvendige faglige kompetencer, ofte må skifte opholdssted til et behandlingsmiljø. Og det kan være en ændring i barnets liv, som kan medføre, at barnets føler sig afvist og kasseret.

For at sikre kvaliteten i arbejdet med de anbragte børn, som anbringes i en plejefamilie, er det vigtig at holde fokus på især tre områder:

- At matche barnet, dets forældre og plejefamilien til hinanden. Barnets aktivitetsniveau, adfærdsmæssige stil og affektive tilstand må vurderes og tages i betragtning ved valget af plejefamilie, ligesom forældrenes forventninger må medtænkes.

Et godt match imellem plejebarn og plejeforældre forudsætter, at plejeforældrenes forventninger, opfattelser og subjektive erfaring omkring barnets og dets forældres adfærd er veljusterede og tilpassede.

- At sikre at plejeforældrene har et relevant uddannelsesniveau. Det indebærer et grundkursus i psykologi og pædagogik, som eventuelt må udbygges med mulighed for kompetencegivende uddannelse relateret til behovet, således at plejeforældrene kan kende til en teoriramme, som kan støtte forståelsen af barnet og dets forældres reaktioner.

Og således at plejeforældrene kan skelne imellem en normal udvikling og en udvikling med en afvigende adfærd. Det er sjældent, at egne erfaringer, empati og rummelighed er tilstrækkelige kvaliteter, som kan stå alene i arbejdet med plejebørn og deres forældre.

- At plejeforældre modtager supervision. Dette for at plejeforældrenes opmærksomhed rettes mod barnets behov og egne kompetencer, men også for at der gives mulighed for at tænke nye tanker og udvikle nye handlemuligheder i forhold til problemerne.

Fokus i anbringelsessagerne bør være at vælge det rette anbringelsessted, gode plejefamilier i relation til formålet med anbringelsen, at anerkende plejeforældrene for deres arbejde og forøge deres oplevelse af at gennemføre et meningsfuldt arbejde, således at stress og udbrændthed forebygges blandt plejeforældrene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Rosenbeck

Klinisk psykolog
cand.psych., specialist i børnepsykologi, klinisk psykolog

0:000:00