R og LA bakker op om særtilskud til børns fritidsliv

Ydelseskommissionen anbefaler at indføre et fritidstillæg til børns ferie- og fritidsaktiviteter som en del af gentænkningen af kontanthjælpssystemet, og det får positive ord med på vejen fra både R og LA. Anbefalingen skal sikre, at børn af forældre på kontanthjælp får mulighed for at indgå i foreningslivet på lige fod med deres jævnaldrende.

Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der er både radikal og liberal opbakning til Ydelseskommissionens forslag om et fritidstillæg, der skal sikre børn af forældre på kontanthjælp økonomisk støtte til deltagelse i fritids- og foreningslivet. 

Fritidstillægget på 450 kroner månedligt per barn skal sikre, at udsatte børn får samme økonomiske muligheder for at gå til fodbold eller spejder som deres jævnaldrende.

Radikale er positivt stemte over for anbefalingen fra Ydelseskommissionen, selvom partiet er bekymret for, at det kan blive et "bureaukratisk monster" at administrere i dagligdagen for kommunerne.

"Jeg kan godt se fidusen i, at man målretter tilskuddet til børnene, så de får de samme oplevelser og de samme muligheder, som deres klassekammerater og på den måde ikke mærker afsavn," siger beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.

Det øremærkede tilskud skal samtidig sikre, at forældrene har et klart incitament i at vægte børnenes deltagelse i lejrture, sommerlejre og foreningslivet højt, når familiens sparsomme økonomi skal prioriteres.

Og det er den helt rigtige måde at målrette ydelser fra det offentlige på, mener Liberal Alliances socialordfører, Ole Birk Olesen.

“Jeg har ikke tiltro, at alle de her familier kan prioritere pengene på en måde, som vi i det resterende samfund synes er tilfredsstillende for børnenes opvækst. Vi ser hele tiden eksempler på det modsatte," siger han.

Jeg kan godt se fidusen i, at man målretter tilskuddet til børnene, så de får de samme oplevelser og de samme muligheder, som deres klassekammerater.

Samira Nawa, Beskæftigelsesordfører, Radikale

Skal sikre idrætsdeltagelse trods lavt budget
Forslaget indgår som en af mange anbefalinger fra Ydelseskommissionen til, hvordan ydelsessystemet bør indrettes fremover, der blev præsenteret tirsdag formiddag.

Her var dagens helt store nyhed, at kommissionen anbefaler at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen til fordel for et mere enkelt system baseret på to satser: En grundsats for kontanthjælpsmodtagere på 6600 kroner om måneden og en forhøjet indsats på 10.450 kroner månedligt.

Læs også

Samtidig var kommissionen blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan det nye kontanthjælpssystem kan sikre, at alle børn vokser op med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

Det skal det nye fritidstillæg sikre, ifølge kommissionen. 

"Ambitionen (med tillægget, red.) er, at børnene får et almindeligt fritidsliv lige som andre børn, selvom familien lever på et grundbudget, som vil være beskedent," forklarede Ydelseskommissionens formand, Torben Tranæs, på pressemødet.

FAKTA

Om fritidstillægget:

I forbindelse med gentænkningen af ydelsessystemet foreslår Ydelseskommissionen at indføre et nyt fritidstillæg. Hovedformålet er at sikre, at børn af forældre i lavindkomstgrupper får mulighed for at være en del af fællesskabet gennem fritids- og foreningslivet.

Derfor foreslår kommissionen, at der indføres et fritidstillæg på 450 kroner månedligt pr. barn. Pengene er øremærket til brug i kultur-, fritids- og foreningslivet og kan blandt andet bruges til at dække kontingentbetalingen i den lokale fodboldklub, på lejrskoler eller til deltagelse i sommerlejre. 

Det er kommissionens anbefaling, at tillægget også giver mulighed for at dække ekstra udgifter til eksempelvis studieture og computer i uddannelsesregi samt barnets del udgifterne til en familieferie.

Tanken med at gøre ydelsen øremærket og målrettet specifikke formål er at sikre, at børnenes deltagelse i fritids- og foreningslivet prioriteres. Samtidig fritager det familierne fra de økonomiske dilemmaer, der kan opstå, når økonomiske trængte familier skal prioritere mellem de voksne og børnenes aktiviteter i dagligdagen, bemærker kommissionen i anbefalingerne.

"Med fritidstillægget anbefaler kommissionen et nyt system, der er mere målrettet børn end det nu- værende. Det betyder alt andet lige også en mindre udfordring i relation til at sikre, at der er økono- miske incitamenter til job, uddannelse og arbejdsløshedsforsikring, da en del af hjælpen er øremær- ket børns deltagelse i fællesskabet. Det er Ydelseskommissionens forventning, at fritidstillægget også kan være med til at afhjælpe dilemmaer, der kan opstå, når børns aktiviteter skal prioriteres i forhold til forældrenes," skriver kommissionen blandt andet i anbefalingen.

Hver familie kan maksimalt modtage 1800 kroner om måneden i fritidstillæg. Fritidstillægget er skattefrit.

Find hele Ydelseskommissionens oplæg her.


Kilde: Ydelseskommissionens samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem, Beskæftigelsesministeriet

Støttepartier vil hjælpe flere børn
Ydelseskommissionens anbefalinger er uløseligt forbundet med ambitionen i forståelsespapiret om at bekæmpe børnefattigdom. Også selvom det allerede ved kommissoriets tilblivelse modtog kritik fra SF, at kommissoriet ikke fokuserede nok på bekæmpelsen af børnefattigdom.

Indføres kommissionens anbefalinger vil antallet af børn i fattigdom blive reduceret med 6000. 

Radikales beskæftigelsesordfører erklærer sig som overrasket over, at det tal ikke er højere og vil derfor undersøge, hvilke mekanismer der kan skrues på for at hjælpe flere børn ud af fattigdom.

"Nget af det, der optager mig ret meget, er hvilke mekanismer, der gør, at vi ikke kan få hjulpet flere med det, Ydelseskommissionen lægger op til," siger Samira Nawa.

Hos Enhedslisten mener beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez heller ikke, at det er nok, at op mod 6000 børn løftes over lavindkomstgrænsen. Det siger hun til DR, hvor hun også forklarer, at hun er i tvivl om, hvorvidt fritidstillægget vil hjælpe yderligere på at løse den udfordring.

"Jeg frygter, at man kommer til at tage penge fra dem, som i forvejen ikke har så mange penge, for at kunne hjælpe nogle andre," siger hun til DR.

Regeringen går ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til forhandlingerne med tre pejlemærker for, hvad en aftale bør indeholde. Et af de pejlemærker er at sikre, at børn skal sikres muligheden for at være en aktiv del af fællesskabet, forklarer ministeren i en pressemeddelelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

Torben Tranæs

Forskningdirektør, professor, VIVE, fhv. vismand, De Økonomiske Råd, fhv. forskningschef, Rockwool Fondens Forskningsenhed
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (Københavns Uni. 1994)

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00