S: Ungdomskriminalitet skal bekæmpes – også før den unge fylder 12 år

Af Trine Bramsen (S)
Retsordfører

Ungdomskriminaliteten er – med skiftende regeringer bag roret – faldet gennem de seneste ti år. Det er en glædelig udvikling. Ikke mindst, fordi den bedste og mest effektive måde at bekæmpe kriminaliteten på er og bliver forebyggelse.

Men indsatsen er ikke god nok, når der stadig er unge, der ender i kriminalitet. Og slet ikke, når vi i 2017 så en mindre stigning i drengenes kriminalitet. Vi ser desværre børn helt ned til 8 år, der bliver involveret i bandekriminalitet. Og vi ser unge på 12-14 år, der allerede har begået talrige lovovertrædelser. Derfor er der behov for en ny og målrettet indsats.

Det var med stor lettelse og glæde, at vi i Socialdemokratiet konstaterede, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance har droppet deres valgløfte om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Sandheden er, at ingen anerkendte eksperter og fagpersoner tror på, at den model vil have nogen form for effekt på kriminaliteten. Nærmere tværtimod.

Glæden i Socialdemokratiet blev endnu større, da vi konstaterede, at regeringens udspil ”Alle handlinger har konsekvenser” til forveksling ligner det udspil, som SR-regeringen lancerede umiddelbart før valgt i 2015 under overskriften ”En ungdom uden kriminalitet”.

Tidlig indsats afgørende
Nogle børn og unge indleder en kriminel løbebane meget tidligt i livet, hvilket håndteres vidt forskelligt i kommunerne. Og desværre er der talrige eksempler på, at der først for alvor gribes ind, når den unge runder 15 år og ikke længere kan dække sig ind under den kriminelle lavalder.

Set med socialdemokratiske briller er det ganske enkelt et svigt af såvel de unge som samfundet, når vi ikke griber ind over for den tidligere kriminalitet.

Trine Bramsen (S)
Retsordfører

Set med socialdemokratiske briller er det ganske enkelt et svigt af såvel de unge som samfundet, når vi ikke griber ind over for den tidligere kriminalitet. Derfor skal der et nyt system til, der sikrer, at der handles med det samme, når den unge begår en kriminel handling.

Såvel regeringens udspil som SR-regeringens tidligere udspil bygger på princippet om genoprettende retfærdighed. Vi ved fra blandt andet Norge, at det har en kæmpe betydning for at få unge til at indse deres uhensigtsmæssige adfærd. Derfor er det også bekymrende, at regeringen først vil lade deres såkaldte ungdomskriminalitetsnævn gælde fra de unge er 12 år.

Den tidlige indsats er helt afgørende for at få den unge på ret kurs. Og derfor skal der også være en systematisk opfølgning på den 8-årige, der rekrutteres af banderne. Eller på den 10-årige, der igen og igen stjæler knallerter eller smadrer skolens ruder. Griber vi ikke tidligt ind, risikerer vi, at de unge er blevet umulige at nå den dag, de fylder 12 år.

Hvorfor 12 år som aldersgrænse?
Diskussionen om sanktioner er vigtig, når vi diskuterer en ny indsats rettet mod de unge kriminelle. Den socialdemokratiske tilgang til spørgsmålet er, at det er afgørende, at sanktionerne er der – og at de har et socialpædagogisk sigte. Dermed adskiller de sig også væsentligt fra det strafferetslige system.

Den sociale sanktion skal tage udgangspunkt i den unges sociale forhold – og dermed også inddrage såvel forældre som øvrige ressourcepersoner i barnets liv. I mange tilfælde – og hvis indsatsen sættes ind tidligt nok – vil det være tilstrækkeligt at sende den unge ind i et sundere fællesskab. Det kan eksempelvis være i den lokale fodboldklub eller bokseklub. I andre tilfælde vil der være skader forårsaget af kriminaliteten, som der skal ryddes op efter.

I de grovere tilfælde vil der skulle tilknyttes en mentor til den unge – som måske også skal hjælpe familien, hvis der er tvivlsomme forældreevner omkring barnet. I værste fald – og hvis der ingen forældreevner er omkring barnet – vil det være nødvendigt at finde et andet sted, hvor den unge kan bo.

Det afgørende er, at alle sanktioner tager udgangspunkt i den enkelte unge – og har fokus på den fremadrettede trivsel og adfærd. Men hvis det for alvor skal have effekt, kræver det, at justitsministeren ikke stirrer sig blind på 12 år som aldersgrænse.