Selveje Danmark: Giv økonomien i Barnets Lov et servicetjek

Så kom det. Udspillet til Barnets Lov, som vi er mange, der har ventet længe på. Et udspil, der på mange måder matcher den helt overordnede ambition om at sikre anbragte børn og unge en større stemme. 

Der lægges op til en af de største reformer på anbringelsesområdet til dato, og der er rigtig meget af glæde sig over og glæde sig til. 

Udspillet rummer et syn på både anbragte børn og brugen af anbringelsessteder, som vi i Selveje Danmark er begejstrede for. 

Vi har gennem flere år med Sverigesmodellen som bagtæppe mødt en forståelse af, at anbringelse er allersidste redskab i skuffen og en foranstaltning, som megen indsats på området havde til formål at forebygge. 

Med udspillet får vi nu et afgørende perspektivskifte, som kommer både nuværende og kommende anbragte børn til gavn, da den negative italesættelse af anbringelse som et onde kun forstørrer et allerede eksisterende stigma hos mange nuværende og potentielle anbragte børn og unge.

Investér det nødvendige
Vi vil glæde os til at se de enkelte forslag udfoldet mere konkret og ikke mindst glæde os til at se, hvorledes de store ambitioner og nye paragraffer hænger sammen med de midler, der er sat af til reformen

Med udspillet får vi nu et afgørende perspektivskifte, som kommer både nuværende og kommende anbragte børn til gavn, da den negative italesættelse af anbringelse som et onde kun forstørrer et allerede eksisterende stigma hos mange nuværende og potentielle anbragte børn og unge.

Gitte Landors
Souschef, Selveje Danmark

Send flere penge har aldrig været et populært budskab, men vi vil alligevel tillade os at henledes opmærksomheden på den virkelighed, som Barnets Lov skal udspille sig i.

I Selveje Danmark repræsenterer vi en lang række tilbud på børne- og ungeområdet og vi har et stort ønske om, at området i fremtiden med Barnets Lov som fundament bliver genstand for mere ambitiøse sociale investeringer. 

Tænk, hvis vi turde investere det, der skal til i forhold til denne målgruppe gennem nye partnerskaber mellem relevante aktører, der sammen kan udvikle nye stærke helhedsorienterede stilladser, bedre overgange og en fælles målsætning om, at indsatsen ikke er slut før en ung går ud i voksenlivet med de nødvendige redskaber til at takle fysiske, faglige og mentale bump på vejen.

I ventesalen til det kommende udspil på børne- og ungeområdet fik vi selskab af endnu et tragisk eksempel på, hvordan økonomi synes at bestemme, hvilken hjælp vores allermest sårbare børn og unge kan få - eller ikke få. 

Ærgerlige overskrifter
Guldborgsund Kommune har igen sikret sig overskrifter i en sag, hvor alle sagsbehandlere er blevet bedt om at finde en besparelse på 100.000 kroner per sagsstamme. 

Dette kombineret med en krav om, at der i hver sagsstamme kun kan bevilges en foranstaltning. 

Hjemgivelse, afslutning på sager, reduktion af foranstaltninger med mere er greb, som de enkelte sagsbehandlere kan bruge efter en faglig genvurdering. 

I 2018 handlede over halvdelen af alle anbringelsessager i Guldborgsund Kommune om overgreb eller mistanke om overgreb, og det er flere af disse børn og unge, som nu kan risikere at blive sendt hjem til den barske virkelighed, som de blev anbragt på grund af.

I 2014 var Ombudsmanden ligeledes ude med stærk kritik af kommunen på grund af en målsætning om, at 30-40 procent af alle børn i familiepleje skulle hjemtages. Sagerne er desværre ikke enkeltstående og de matcher uendelig dårligt de store ambitioner vores politikere har på områdets vegne.

Servicetjek af økonomien
Det påstås ofte at udgifterne til det specialiserede socialområde i relation til børn og unge er eksploderet. 

Udgifterne er steget generelt, men der ses i KL’s nøgletal omkring udsatte børn et fald i udgifter til døgninstitutioner på over en milliard fra 2009 til i dag. 

Et fald, der blev meget markant i de år, hvor Sverigesmodellen gjorde sit indtog og hvor stigningen i udgifterne til forebyggende foranstaltninger blev tilsvarende markant. Så udgifterne følger på flere måder politiske vinde og prioriteringer og det bliver derfor afgørende, at denne reform får et solidt økonomisk fundament at står på. 

Det perspektiv er for os meget vigtigt at inddrage i det kommende politiske arbejde, for der er mange rigtig gode, men rigtig dyre forslag på bordet.

Så når regeringen betoner, at den i høj grad vil fokusere på implementeringen af denne reform, så har vi i den sammenhæng et meget stort ønske om, at også økonomien på området og ikke mindst i reformen får et servicetjek. 

Forpligtede til at handle
Den gennemsnitlige udgift til en anbringelse var i 2015 689.226 kroner 

Der er i forslaget afsat 750 millioner om året til reformen, men hvis vi tager blot et af de 43 forslag, det der handler en øget mulighed for anbringelse barndommen ud, så svarer det til, at yderligere elleve børn eller unge i hver kommune kan få denne mulighed, for så er de 750 millioner kroner, der årlig er afsat brugt.

At lytte højere og bedre til barnets stemme forpligter os i endnu højere grad til handling – for når vi lytter, må vi også handle. Vi bør derfor alle arbejde hårdt for at sikre at både fagligheden og økonomien er til stede, så konstaterede behov og relevante indsatser mødes og realiseres.