SF: Flere pædagoger til udsatte børn

Af Jacob Mark (SF)
Børneordfører 

Vores pædagoger har aldrig været så alene med vores børn, som de er nu. Normeringerne i daginstitutionerne har ikke været ringere i årtier, og der er ikke udsigt til forbedringer. 

Flere gange på en dag oplever pædagoger at stå alene med en børneflok på op til 17 børn. Det betyder, at der ikke er tid nok til det enkelte barn, og det er skidt for børnenes trivsel, læring og personlige udvikling.

Børn der ikke oplever at blive set nok af de voksne risikerer at blive enten mere indadreagerende eller udadreagerende. Børn, der ikke har tid nok sammen med det uddannede personale har ikke den samme mulighed for at lære. Børn, der skal kæmpe om de voksnes opmærksomhed, ender med at blive mere konkurrerende mennesker i et samfund, der allerede er præget af konkurrence. Derfor bør en dagtilbudsreform også indeholde et løft af normeringer.

Prioriter de udsatte børn
Når der ikke følger flere midler med i reformen, end der gør, så er det dog oplagt at prioritere midlerne. Og her giver det særligt mening at prioritere de daginstitutioner, der har særlige problemer. Der skal afsættes penge til at ansætte flere pædagoger i de daginstitutioner, hvor der er flere udsatte børn. Det vil også fremme den sociale mobilitet. Sociale normeringer nu. Minimumsnormeringer senere.

Når det er sagt, så er en del af arbejdet med en ny dagtilbudsreform også at forenkle og forbedre de nuværende læreplaner. For mig er det en naturlighed, at et uddannet dygtigt personale arbejder med børns læring såvel som trivsel, men det må aldrig blive sådan, at læring fylder så meget, at vi glemmer værdien i den frie leg.

Når der ikke følger flere midler med i reformen, end der gør, så er det dog oplagt at prioritere midlerne. Og her giver det særligt mening at prioritere de daginstitutioner, der har særlige problemer.

Jacob Mark (SF)
Børneordfører

Vuggestuer og børnehaver i Danmark er et helt unikt tilbud, fordi det er et frirum for børn, hvor de både kan lege, trives og udvikle sig til livsduelige mennesker. Vi må ikke erstatte det unikke med et slags før-skoletilbud. Lad os lytte til de faglige organisationer og blive enige om, hvor vi skal bevæge os hen.

Forskning på dagsordenen 
Endelig så mener jeg, at vi skal bruge dagtilbudsreformen som en anledning til at sætte både uddannelse og forskning på dagtilbudsområdet på dagsorden. Vi ved, at vi kan ændre skæbner og menneskeliv ved at sætte tidligt ind. Vi ved, hvor vigtige vuggestuerne og børnehaverne er for vores børn, og vi ved, hvor vigtigt det er med uddannet og dygtigt personale.

Derfor skal vi også prioritere, at de forskellige faggrupper i daginstitutionerne kan efter- og videreuddanne sig. Og ligeså vigtigt så skal vi simpelthen sætte en helt ny dagsorden om, at de pædagogstuderende i højere grad modtager forskningsbaseret undervisning. Det vil sige, at vi skal have mere forskning på professionshøjskolerne, så den nyeste viden er endnu tættere på pædagogerne.

Dagtilbudsreformen er en fantastisk anledning til at sætte børnene på dagsorden. Der er brug for minimumsnormeringer – det bliver nok ikke i denne omgang. Men vi kan tage de første skridt og sikre bedre normeringer, mere efter- og videreuddannelse og en hverdag for de ansatte med tillid og frihed.