Socialpolitisk formand: Silo-tænkning starter på Slotsholmen

DEBAT: Socialpolitisk silo-tænkning starter i ministerierne og spreder sig til kommuner og regioner, skriver Knud Aarup fra Socialpolitisk Forening. En ny lov skal give borgeren ret til at blive set som en helhed på tværs af al lovgivning.

Af Knud Aarup
Formand for Socialpolitisk Forening

Silo-opsplitning af det danske velfærdssamfund betyder, at den enkelt borger og familie ikke ses som en helhed. Det betyder, at de forskellige velfærdsområder modvirker hinanden til skade for borgeren.

Det klarer middelklassen som regel, fordi de kender systemerne og ved hvilke knapper, som de skal trykke på. Men for de grupper, som ikke har ressourcer, er opsplitningen katastrofal. Derfor er velfærdsarbejdet så ineffektivt, og derfor ender 200.000 danskere udenfor.

Hvor bliver brobygningen af?
Hvis du som ung 19-årig bliver ramt af et angstanfald eller en depression, er der stor sandsynlighed for, at du ikke får en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og så får du ikke fodfæste på arbejdsmarkedet.

Omkring trefjerdedele af alle, som på et eller andet tidspunkt har været ramt af en psykisk sygdom, ender med ikke at være i beskæftigelse. Det betyder, at de får et liv, hvor de er henvist til overførselsindkomst, og det betyder, at deres børn med stor sandsynlighed vil klare sig dårligt, uanset hvor begavede de end måtte være.

Trods talrige rapporter og ministerielle udvalg er der ikke bygget en bro mellem behandlingspsykiatrien, som er en del af regionernes sundhedsindsats, og de sociale og uddannelsesmæssige indsatser, som hovedsageligt ligger i kommunerne.

Og selv der, hvor ansvaret er entydigt placeret i kommunerne, men inden for forskellige lovgivningsområder, er der talrige eksempler på, at der ikke er sammenhæng i den indsats, som gives borgerne. Det skyldes den lovgivningsmæssige opsplitning, den faglige og institutionelle opsplitning, og det skyldes manglen på tværgående ledelsesmæssigt ansvar.

En enlig mor med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan sagtens blive sendt i et ressourceforløb samtidig med, at såvel skoleafdelingen som familieafdelingen ved, at hendes autistiske barn har meget svært ved at komme i skole og kun magter det, fordi moren gør en daglig slidsom indsats. Jobcentret sender hende i ressourceforløb med det resultat, at hendes autistiske dreng ender i skolevægring og ender med ikke at komme igennem folkeskolen.

Udenfor-skab starter på Slotsholmen
Dagligdagen er fyldt med disse eksempler på manglende sammenhæng for borgeren og dennes familie, og det er en væsentlig årsag til, at så mange ikke kommer helskindet igennem grunduddannelsen og ender i udenfor-skab. Det starter i toppen i ministerierne.

De gør en dyd ud af ikke at samarbejde og skabe sammenhæng. De ser kun deres egen silo, og Slotsholmens embedsapparat er simpelthen trænet i at ”afpisse” grænser i forhold til hinanden. Det betyder, at Folketinget ikke får lovgivning, som hænger sammen på tværs, og i sidste ende er det meget vanskeligt i kommunerne at skabe en sammenhæng mellem noget, som er skilt i toppen.

Når så endelig erkendelsen af mangel på helhed og sammenhæng i indsatserne rammer Slotsholmen, så reagerer embedsapparatet ved, at hver silo laver sin egen helhed. Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet har udarbejdet hver sin egen helhed og sammenhæng for borgeren. Alt dette løser ikke problemerne for borgerne. Derfor skal det tænkes helt anderledes.

Ny lov skal gøre borgeren herre i eget hus
Der skal laves en ny lov om sammenhæng og helhed i samfundets indsatser over for den enkelte borger og dennes familie. Loven skal være gældende på tværs af al anden lovgivning. En slags overligger, som står over de enkelte love som folkeskoleloven, beskæftigelseslovgivningen, sundhedslovgivningen, sociallovgivningen osv. En lov, som næsten er på niveau med de personlige og sociale rettigheder i grundloven.

Borgeren og dennes familie skal have ret til at blive set og behandlet som en helhed ud fra en konkret individuel vurdering. Man skal som borger kunne påkalde sig denne ret, og der skal kunne klages til en ankeinstans, såfremt man ikke er blevet behandlet som en hel person ud fra en konkret og individuel betragtning.

Loven skal samtidig give hver enkel fagprofessionel en pligt til at se borgeren og dennes totale situation i sin helhed. Det giver også den fagprofessionelle en ret til over for andre fagprofessioner at afprøve, om de tænker i helhed.

En sådan lov vil bryde med silotænkningen og vil være et skridt i retning af at bruge de forskellige dele af velfærdssamfundet til at give den dårligst stillede del af befolkningen en bedre støtte og måske endda en mulighed for at blive herre i eget hus.

Forrige artikel Socialchef-formand: Døren er lukket til psykiatrisk skadestue Socialchef-formand: Døren er lukket til psykiatrisk skadestue Næste artikel Spastikerforeningen: Prioritér faglighed før økonomi Spastikerforeningen: Prioritér faglighed før økonomi
  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Overholdes lovene ?

    Der er bare det ved det at al lovgivning kræver at lovene overholdes, og det bliver de ikke. Det er her det største problem i Danmark er, og dette er samtidigt en af konsekvenserne af Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussens vanvittige reformer af politi, kommuner samt regioner (tidligere amter, kommunerne har nu langt større beføjelser ind over sygehus/lægelige områder) . Ingen skal bilde mig ind at man er så torske-dumme inde på Christiansborg at man ikke er helt klar over alle disse forhold nu her efter 10 år. Jeg tror snarere at man bevidst bruger det aktivt mod "besværlige", uønskede eller bare borgere der er i vejen eller hvis ejendom ligger i vejen for et givent projekt . Kommunal og politireformerne er en gang juks i forhold til borgerne, men åbner samtidigt op for alle tænkelige former for misbrug inden for det offentlige rettet mod borgerne . Derfor er Danmark et så godt som retsløst samfund for alle de der ikke har råd til selv at financiere retfærdigheden og / eller den korporlige beskyttelse.