Debat

Socialpolitisk formand: Silo-tænkning starter på Slotsholmen

DEBAT: Socialpolitisk silo-tænkning starter i ministerierne og spreder sig til kommuner og regioner, skriver Knud Aarup fra Socialpolitisk Forening. En ny lov skal give borgeren ret til at blive set som en helhed på tværs af al lovgivning.

Den sociale silo-tænkning starter på Slotsholmen og spreder sig i kommuner og regioner, skriver Knud Aarup fra Socialpolitisk Forening.
Den sociale silo-tænkning starter på Slotsholmen og spreder sig i kommuner og regioner, skriver Knud Aarup fra Socialpolitisk Forening.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Aarup
Formand for Socialpolitisk Forening

Silo-opsplitning af det danske velfærdssamfund betyder, at den enkelt borger og familie ikke ses som en helhed. Det betyder, at de forskellige velfærdsområder modvirker hinanden til skade for borgeren.

Det klarer middelklassen som regel, fordi de kender systemerne og ved hvilke knapper, som de skal trykke på. Men for de grupper, som ikke har ressourcer, er opsplitningen katastrofal. Derfor er velfærdsarbejdet så ineffektivt, og derfor ender 200.000 danskere udenfor.

Hvor bliver brobygningen af?
Hvis du som ung 19-årig bliver ramt af et angstanfald eller en depression, er der stor sandsynlighed for, at du ikke får en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og så får du ikke fodfæste på arbejdsmarkedet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Omkring trefjerdedele af alle, som på et eller andet tidspunkt har været ramt af en psykisk sygdom, ender med ikke at være i beskæftigelse. Det betyder, at de får et liv, hvor de er henvist til overførselsindkomst, og det betyder, at deres børn med stor sandsynlighed vil klare sig dårligt, uanset hvor begavede de end måtte være.

Trods talrige rapporter og ministerielle udvalg er der ikke bygget en bro mellem behandlingspsykiatrien, som er en del af regionernes sundhedsindsats, og de sociale og uddannelsesmæssige indsatser, som hovedsageligt ligger i kommunerne.

Ministerierne gør en dyd ud af ikke at samarbejde og skabe sammenhæng. De ser kun deres egen silo, og Slotsholmens embedsapparat er simpelthen trænet i at ”afpisse” grænser i forhold til hinanden.

Knud Aarup
Formand for Socialpolitisk Forening

Og selv der, hvor ansvaret er entydigt placeret i kommunerne, men inden for forskellige lovgivningsområder, er der talrige eksempler på, at der ikke er sammenhæng i den indsats, som gives borgerne. Det skyldes den lovgivningsmæssige opsplitning, den faglige og institutionelle opsplitning, og det skyldes manglen på tværgående ledelsesmæssigt ansvar.

En enlig mor med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan sagtens blive sendt i et ressourceforløb samtidig med, at såvel skoleafdelingen som familieafdelingen ved, at hendes autistiske barn har meget svært ved at komme i skole og kun magter det, fordi moren gør en daglig slidsom indsats. Jobcentret sender hende i ressourceforløb med det resultat, at hendes autistiske dreng ender i skolevægring og ender med ikke at komme igennem folkeskolen.

Udenfor-skab starter på Slotsholmen
Dagligdagen er fyldt med disse eksempler på manglende sammenhæng for borgeren og dennes familie, og det er en væsentlig årsag til, at så mange ikke kommer helskindet igennem grunduddannelsen og ender i udenfor-skab. Det starter i toppen i ministerierne.

De gør en dyd ud af ikke at samarbejde og skabe sammenhæng. De ser kun deres egen silo, og Slotsholmens embedsapparat er simpelthen trænet i at ”afpisse” grænser i forhold til hinanden. Det betyder, at Folketinget ikke får lovgivning, som hænger sammen på tværs, og i sidste ende er det meget vanskeligt i kommunerne at skabe en sammenhæng mellem noget, som er skilt i toppen.

Når så endelig erkendelsen af mangel på helhed og sammenhæng i indsatserne rammer Slotsholmen, så reagerer embedsapparatet ved, at hver silo laver sin egen helhed. Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet har udarbejdet hver sin egen helhed og sammenhæng for borgeren. Alt dette løser ikke problemerne for borgerne. Derfor skal det tænkes helt anderledes.

Ny lov skal gøre borgeren herre i eget hus
Der skal laves en ny lov om sammenhæng og helhed i samfundets indsatser over for den enkelte borger og dennes familie. Loven skal være gældende på tværs af al anden lovgivning. En slags overligger, som står over de enkelte love som folkeskoleloven, beskæftigelseslovgivningen, sundhedslovgivningen, sociallovgivningen osv. En lov, som næsten er på niveau med de personlige og sociale rettigheder i grundloven.

Borgeren og dennes familie skal have ret til at blive set og behandlet som en helhed ud fra en konkret individuel vurdering. Man skal som borger kunne påkalde sig denne ret, og der skal kunne klages til en ankeinstans, såfremt man ikke er blevet behandlet som en hel person ud fra en konkret og individuel betragtning.

Loven skal samtidig give hver enkel fagprofessionel en pligt til at se borgeren og dennes totale situation i sin helhed. Det giver også den fagprofessionelle en ret til over for andre fagprofessioner at afprøve, om de tænker i helhed.

En sådan lov vil bryde med silotænkningen og vil være et skridt i retning af at bruge de forskellige dele af velfærdssamfundet til at give den dårligst stillede del af befolkningen en bedre støtte og måske endda en mulighed for at blive herre i eget hus.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00