Debat

Socialborgmester: En ny adresse løser ikke problemerne på handicapområdet

De mange problemer for borgere med handicap bliver ikke løst med et snuptag ved at flytte ansvaret fra kommunerne til regionerne. Der er derimod brug for nytænkning, skriver Mia Nyegaard.

Er der et område, hvor der er brug for at turde tænke nyt om velfærd og sætte medarbejdernes faglighed fri, så er det socialområdet, skriver Mia Nyegaard. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)
Er der et område, hvor der er brug for at turde tænke nyt om velfærd og sætte medarbejdernes faglighed fri, så er det socialområdet, skriver Mia Nyegaard. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)
Mia Nyegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ansvaret for borgere med handicap skal flyttes fra kommunerne og over til regionerne. Det er løsningen på, at alt for mange sager vedrørende borgere med handicap ender i Ankestyrelsen.

Og på at kommunerne helt generelt ikke leverer den hjælp, økonomi og service, som borgere med handicap og deres pårørende efterspørger. På at mødet med kommunen opleves som en kamp.

Et borgerforslag med den løsning har nået 50.000 underskrifter og skal derfor behandles i Folketinget primo maj. Og flere partier har på forhånd givet udtryk for, at de ser positivt på et adresseskift.

Bare for historikkens skyld så overtog kommunerne ansvaret for borgere med handicap fra de 14 amter i forbindelse med den seneste kommunalreform i 2007. 

Dengang var der delte meninger om, hvorvidt var en god idé. Ligesom der var delte meninger om, hvorvidt amterne havde løst opgaven tilfredsstillende. Spørgsmålet er, om et adresseskift er det gyldne svar på handicapområdets problemer og udfordringer?

Årtier med lav prioritering
De seneste opgørelser siger, at kommunerne i 2019 investerede i alt 34,2 milliarder kroner i voksne borgere med handicap og psykisk sygdom. Det er et stort beløb, som i bund og grund er svært at forholde sig til. Det vi imidlertid kan forholde os til, det er, at ingen er tilfredse.

Ikke borgere, ikke pårørende. Sagsbehandlerne er heller ikke tilfredse. Interesseorganisationerne er ikke. De politiske partier kan for en sjælden gangs skyld enes her, for ingen i rød eller blå blok er tilfredse. Det gælder i Folketinget som i byrådene. Hvorfor?

Blandt andet fordi området er præget af en alt, alt for massiv, kompleks og usmidig lovgivning. Af en lav politisk prioritering og en meget trængt økonomi.

Hvis statsministeren havde spurgt, om København ville være frikommune på socialområdet, havde hun fået et stort rungende "ja."

Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København

Jeg er socialborgmester i København. Og har de seneste tre år overordnede ansvar for borgere med handicap i København. Jeg tror ikke, jeg tager munden for fuld ved at skrive, at borgere med handicap ikke har stået øverst på den politiske dagsorden de seneste årtier. 

I København har vi de seneste år tilført flere penge og flere hænder, som skal øge kvaliteten i sagsbehandlingen. 

Men det er stadig sådan, at ikke færre end 81 ud af landets 98 kommuner har svært ved at holde budgetterne hele socialområdet, og vi kan ikke hente penge fra hjemløse og udsatte børn til borgere med handicap. Den økonomiske udfordring bliver heller ikke mindre fordi adressen flyttes fra kommunerne til regionerne.

Ny adresse er ikke et quickfix
Jeg har siden jeg tiltrådte som borgmester haft fokus på både at styrke dialogen mellem kommune og borgere.

Sammen med brugerorganisationer som For Lige Vilkår har vi arbejdet med at klæde sagsbehandlerne på til den gode inddragelse af borgere og pårørende. Derfor investerer vi nu også i at styrke servicekulturen, så borgere og pårørende får en bedre oplevelse med kommunen. Jeg påstår ingenlunde, at vi er i mål, slet ikke. Men vi er på vej og kursen er rigtig.

Helt principielt er det ikke vigtigt for mig, om området sorterer under kommune eller region. For mig er det centralt, at der er en såkaldt kritisk masse, altså et antal, så borgerne sikres den bedste faglighed, hjælp og service. Det er klart, at en lille kommune har en mindre kritisk masse end en stor kommune som København.

Men et adresseskift er ikke et quickfix. Det løser ikke den strukturelle udfordring med, at borgerne oplever at være små og ubetydelige i et stort, rigidt system, der ikke lærer af sine alt for mange fejl. 

Ingen har som udgangspunkt interesse i at kæmpe mod hinanden, tværtimod.

Jeg tror personligt ikke på, at vi kommer videre uden at gentænke hele området for borgere med handicap. 

I et velfærdssamfund som det danske skal vi ikke acceptere, at det offentlige opleves som en modspiller i stedet for den medspiller, vi er sat i verden for at være. Men det er ikke desto mindre sådan, det opleves. Det viser de alt for mange sager i Ankestyrelsen. 

Og det viser trykprøver som Danske Handicaporganisationers seneste rundspørge til deres medlemmer, som afstedkom et åbent samråd i Social- og Indenrigsudvalget den 11. februar om kommunernes hjælp til personer med handicap.

Giv kommunerne frihed
I åbningstalen til Folketinget tilbage i oktober lancerede Mette Frederiksen en nyhed om, at regeringen vil sætte syv kommuner fri til at gøre hvad de vil med på et af tre velfærdsområder: dagtilbud, skole og ældre.

For mig at se er det en ren tilståelsessag. Der er behov for at tænke nyt, hvis vi skal kunne yde en tilfredsstillende kernevelfærd i 2021 og frem i tid.

Men hvor var det fjerde ben i kernevelfærden, socialområdet, herunder borgere med handicap? Hvorfor var det ikke en del af frikommuneforsøget?

Er der et område, hvor der er brug for at turde tænke nyt om velfærd og sætte medarbejdernes faglighed fri, så er det her. Hvis der er et område, hvor vi har brug for at kunne gøre op med firkantede, centrale systemer og løfte borgernes retssikkerhed, så er det her.

Hvis statsministeren havde spurgt, om København ville være frikommune på socialområdet, havde hun fået et stort rungende "ja." Og det kan selvfølgelig nås endnu. Vi er allerede sporet ind på tanker om faglig forandring, fornyelse og forenkling.

Igennem 2020 har vi sammen med danske handicaporganisationer været i dialog med social- og indenrigsministeret omkring en forsøgsordning på børnehandicapområdet. Hvor vi ønsker en mere smidig og tillidsbasereret bevillingsproces. 

Formålet med forsøget er dels at gøre det enklere for forældre til børn med handicap at få bevilget merudgifter til børn, da de i forsøget ikke vil skulle sandsynliggøre eller dokumentere hver enkelt udgift for at opnå bevilling til dækning af merudgifter. Samtidig vil det betyde en enklere sagsbehandling af sager om merudgifter efter servicelovens § 41.

Behov for handling og planlægning
Den anden del består i et forsøg, hvor forældre selv administrerer hele eller flere dele af ydelsen til deres handicappede barn. 

Formålet med forsøget er at give forældre til børn med handicap øget frihed og selvbestemmelse i den samlede hjælp eller flere dele af den hjælp, der gives som følge af barnets handicap. Det gøres ved at give forældrene mulighed for at vælge at få udbetalt det beløb, barnet modtager støtte for, og bruge midlerne til selv at købe den hjælp, forældrene mener er den mest relevante for barnet.

Frem til sommer pågår der et stort evalueringsarbejde af det specialiserede socialområde. Hver en sten bliver vendt. Det er på høje tid. Vi har brug for den viden, der skal til for at komme videre og forandre. 

Men evalueringen må ikke blive en sovepude for regeringen. Endsige en undskyldning for ikke allerede nu at tage fat på elementer, vi allerede nu ved, skal adresseres: Retssikkerheden skal øges og omgørelsesprocenterne i Ankestyrelsen skal ned. 

Og økonomien som knytter an til regeringens årlige forhandlinger med kommunerne. Det koster at skabe reel borgervelfærd.

Der er behov for handling, der er behov for en plan. Når ingen parter er tilfredse, selv om vi som samfund investerer milliarder, skal vi være klar og have modet til at diskutere, hvordan vi helt grundlæggende kan indrette området for borgere med handicap på en anden måde. Lad os gøre det før vi ændrer adressen på ansvaret.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00