Debat

Socialpædagoger og psykologer: Det kræver stærk faglighed at sætte børnene først

DEBAT: At forebygge omsorgssvigt og sikre de mest udsatte børns hverdag og trivsel er det, Barnets Lov skal levere på. Det kræver stærk faglighed og kvalitet, skriver Benny Andersen og Eva Secher Mathiasen.

Plejefamiliers adgang til kompetenceudvikling, sparring og psykologfaglig supervision bør være en del af reformen, skriver Benny Andersen og Eva Secher Mathiasen. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Plejefamiliers adgang til kompetenceudvikling, sparring og psykologfaglig supervision bør være en del af reformen, skriver Benny Andersen og Eva Secher Mathiasen. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for mange udsatte børn og deres familier får ikke den rigtige hjælp, eller de får den alt for sent. 

Vi kender konsekvenserne fra utallige statistikker, og ikke mindst når vi hører fortællingerne om svigt fra de unge mennesker selv, hvad enten det er familiens eller systemet svigt. Derfor er det rigtigt set, når regeringen i udspillet "Børnene Først" understreger, at vi skal sætte tidligere og bedre ind, og forebygge omsorgssvigt ikke anbringelser. 

Når det er sagt, så er vi i Socialpædagogerne og Dansk Psykolog Forening meget optagede af, hvordan vi så gør alvor af at forebygge omsorgssvigt og hvordan vi i praksis sætter børnene først. Vi tror, at en afgørende del af svaret er en styrket faglighed og kvalitet hele vejen rundt.

Kvalitet handler blandt andet om at sikre, at der ligger et grundigt og fagligt funderet arbejde til grund. Når man beslutter at anbringe et barn eller en ung, skal man være helt sikker på, at det er rigtigt, og at man gør det rigtigt. For selvom det kan være nødvendigt og helt rigtigt for barnet, så er det indgribende. 

{{quote:110298:position}}

Det rette match mellem barnet, anbringelsesstedet og det tilhørende skole/dagtilbud er helt afgørende for at sikre barnets trivsel, udviklingsmuligheder, læring og modstandsdygtighed,og for at mindske risikoen for sammenbrud, der kan skabe nye, store udfordringer for barnet eller den unge. Med andre ord, der skal tages kvalificeret stilling til barnets behov, og så skal man sikre at indsatsen imødekommer netop det.

Grundige undersøgelser er afgørende
For at kunne træffe gode afgørelser om, hvad der er bedst for barnet, er der behov for bedre beslutningsgrundlag. 

Det kræver grundig psykologisk udredning og inddragelse af både barnet og familien, samt tværfaglig inddragelse af alle relevante fagpersoner, herunder plejefamilie eller døgninstitution og skole/dagtilbud. 

Et sådant grundlag er også nødvendigt for at kunne formulere velbegrundede antagelser om barnets nuværende trivsel og behov, og ikke mindst forventningen til den fremtidige udvikling ved anbringelsen.

Når vi anbringer børn uden for deres hjem, stiller det meget store krav til os som samfund. En god anbringelse kræver høj faglighed, grundig sagsbehandling og relevant inddragelse – også af børnene. 

Men det stopper ikke der. Vi skal også sikre, at de rette kompetencer og støttemuligheder er til stede, der hvor barnet eller den unge skal bo. På døgninstitutioner og opholdssteder skal der være socialpædagogisk uddannet personale, der skal være adgang til psykologisk supervision, og så skal vi have et styrket systematisk tilsyn af både plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder. Tilsynet skal først og fremmest fokusere på kvaliteten af tilbuddet og effekten for de anbragte børn og unge

Biologiske forældre skal støttes i forældrerollen
De senere års omlægning fra anbringelser i døgninstitutioner til flere anbringelser i plejefamilier stiller øgede krav til både familieplejernes kompetencer og deres behov for støtte.

Op mod 60 procent af plejefamilierne udtrykker, at de børn de får anbragt i dag, har flere komplekse problemstillinger end tidligere. Derfor er der også behov for den reform, man nu sætter i gang på familieplejeområdet, for hvis vi skal kunne fastholde de eksisterende plejefamilier og tiltrække nye, så kræver det fornuftige rammer. 

Adgang til kompetenceudvikling, sparring og psykologfaglig supervision bør være en del af reformen. Plejefamilierne efterspørger det, og undersøgelser viser, at supervision ved psykolog også har målbare positive effekter på de anbragte børns trivsel.

Regeringens udspil peger også på, at det er vigtigt at arbejde systematisk med at skabe en god relation til anbragte børns biologiske forældre. Relationen til forældrene er vigtig, også selvom et barn eller ung er blevet anbragt, og i nogle tilfælde er anbragt permanent. 

Mange anbragte børn søger på et tidspunkt tilbage til deres ophav og har brug for at kende deres egen historie. Men det kræver fastlagte rammer.

Adgang til gratis psykologhjælp og en styrket paragraf-54-støtte, der inddrager særlige, socialfaglige kompetencer, kan hjælpe forældrene med at varetage forældrerollen i forbindelse med samvær med barnet, i det omfang det er muligt og gavnligt under anbringelsen. Støtten kan også hjælpe forældrene til at arbejde med de problemer, der førte til anbringelsen, og i at varetage forældrerollen og omsorg på lang sigt, eller ved en eventuel senere hjemgivelse.

Respekt for barnet
Med lydhørhed og respekt for barnets ønsker og behov, skal vi hjælpe med at facilitere, at den kontakt børn og unge har med deres forældre under en anbringelse, også bliver til barnets bedste.

Set med vores øjne er der et grundlæggende behov for at løfte kvaliteten i arbejdet omkring udsatte børn og familier og styrke det tværfaglige samarbejde. 

Vi efterlyser dog, at alle de relevante faggrupper, herunder socialpædagoger og psykologer, inddrages i arbejdet om et styrket tværfagligt samarbejde om børnesagerne, som de allerede i den praktiske hverdag er en vigtig del af.

Høj faglighed og kompetencer hele vejen rundt betyder også, at vi sørger for en stærk uddannelse til socialpædagogerne, og at vi kvalitetssikrer de børnepsykologiske undersøgelser via en certificeringsordning til psykologerne.

At forebygge omsorgssvigt og sikre de mest udsatte børns hverdag og trivsel er det, denne reform skal levere på. Vi skal stå på børnenes side, og de har behov for at mærke, at vi bliver stående og finder gode, holdbare løsninger der virker. Det kræver stærk faglighed og kvalitet, hele vejen rundt

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00