Socialrådgivere: Nyt nævn for unge kriminelle strider mod al faglig viden

Af Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
Fagfolk, børneorganisationer, forsvarsadvokater og juridiske eksperter står nu sammen i kritikken af regeringens udspil til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det er godt, for selvom regeringen formelt har droppet ambitionen om at sænke den kriminelle lavalder, er forslaget om at indføre en ny ungelavalder dybt problematisk.
Regeringens fokus på straf og sanktioner vil ikke bekæmpe ungdomskriminaliteten, og samtidig er vi stærkt bekymrede for børnenes retssikkerhed.
I første omgang må man spørge regeringen, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at indføre et nyt system, når kriminaliteten blandt de 10 til 17-årige de seneste ti år er faldet støt – til trods for bandekonflikten. Faldet omfatter også den hårde kerne, der står for langt det meste af kriminaliteten, og alt tyder på, at det sociale arbejde med denne gruppe af børn og unge er en succes.
Skriv til debat@altinget.dk
Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, men det betyder, at vi skal fortsætte og udbygge den sociale indsats, der virker, frem for at straffe børn ned til 12 år.
Regeringens udspil hedder ’Alle handlinger har konsekvenser’. Det er så sandt, som det er sagt, men alle erfaringer og al faglig viden viser, at børn kun lærer at forstå konsekvenserne af deres handlinger, når de mødes af kompetente voksne, der tager hånd om dem og leder dem på rette spor. Straf og sanktioner kan let få den modsatte effekt.
Alle erfaringer og al faglig viden viser, at børn kun lærer at forstå konsekvenserne af deres handlinger, når de mødes af kompetente voksne, der tager hånd om dem og leder dem på rette spor.
Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
Hvor er retssikkerheden?
Regeringens forslag er uklart på flere områder, men det fremgår, at en dommer skal lede de nye ungdomskriminalitetsnævn, og at politiet også får en plads ved bordet. Det rejser en række spørgsmål om retssikkerheden for de børn og unge, som nævnet kan sætte ind over for med hårde sanktioner som for eksempel anbringelse uden for hjemmet.
Sådanne afgørelser ligger i dag hos kommunen og bygger på en grundig, socialfaglig vurdering, og de unge og deres forældre har ret til at blive hørt og klage over afgørelsen. Nu vil regeringen lægge afgørelsen hos en dommer, og udspillet nævner intet om klagemuligheder eller om, hvordan nævnet skal finde frem til, om barnet eller den unge er skyldig eller ej.
Samtidig er politiet i strid med almindelige retsprincipper med til at træffe afgørelsen, og det vil være langt sværere end i dag at få de unge til at samarbejde.
Tidlig indsats er afgørende
Regeringen vil med egne ord "bryde den negative spiral for unge kriminelle så tidligt som muligt". Den ambition deler vi fuldt og helt, men det er ikke rigtigt, at det kræver et helt nyt system.
Vi socialrådgivere ved fra det daglige arbejde med udsatte børn, at en tidlig indsats er afgørende for at hjælpe bedst muligt, og vi kan allerede i dag gribe ind langt tidligere, end det nye udspil lægger op til. Det kræver et tæt samarbejde mellem fagpersoner i kommunen – socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer – som regeringen selv lægger op til at styrke.
Det er den rigtige vej at gå, og hvis regeringen gerne vil nedbringe kriminaliteten, bør den sætte flere ressourcer til dette forebyggende arbejde, frem for at fokusere på straf og sanktioner.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar





















