Debat

Vuggestuebørn skal ikke intervaltræne bogstaver og tal

DEBAT: Fokus på børns færdigheder inden for bogstaver og tal kan risikere at ende i simpel, intensiv ”intervaltræning” i børnehaven. Og det er ikke sådan små børn lærer, skriver Anne Kjær Olsen, uddannelseschef i Professionshøjskolen UCC.

Små børn lærer gennem leg og ikke ved at intervaltræne bogstaver og tal, skriver Anne Kjær Olsen, uddannelseschef i Professionshøjskolen UCC.
Små børn lærer gennem leg og ikke ved at intervaltræne bogstaver og tal, skriver Anne Kjær Olsen, uddannelseschef i Professionshøjskolen UCC.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Kjær Olsen
Uddannelseschef i Professionshøjskolen UCC

For os, der arbejder med børns læring og trivsel, har de seneste år været hvad man – lidt populært – kan kalde ’optur’.

Debatten om hvordan vi styrker den pædagogiske kvalitet har aldrig før været så engageret, saglig og båret af viden fra forskning og praksis. I dag står vuggestuer og børnehaver højt på den politiske dagsorden, og der er en fælles anerkendelse af, at det, der foregår i hverdagen på gul og grøn stue, er af afgørende betydning – ikke kun for barnet, men for hele samfundet.

Dansk og international forskning slår fast, at dagtilbud af høj kvalitet gør en stor forskel for barnets trivsel og læring. I 2013 konkluderede Produktivitetskommissionen, at ’det meste af børns kognitive udvikling sker i daginstitutionsalderen, og det er vigtigt for børns muligheder senere hen, at de bliver tilstrækkeligt stimuleret meget tidligt i livet’.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Den amerikanske økonom og nobelprismodtager James Heckman har påvist, at investeringer i dagtilbud giver store samfundsmæssige gevinster. Og jo tidligere i barnets liv man investerer, jo større gevinst.

Dagtilbudsreform på vej
Når debatten nu har taget ekstra fart, skyldes det, at regeringen barsler med en dagtilbudsreform med en styrket pædagogisk læreplan, der skal erstatte de nuværende læreplaner, og som bliver grundlaget for pædagogers arbejde, når de på mariehøne- og troldestuer landet over skal sikre alle børn den bedste start på livet.

Vi ved fra forskningen, at små børn lærer gennem leg – og at leg i den grad også har en selvstændig værdi.

Anne Kjær Olsen
Uddannelseschef i Professionshøjskolen UCC

Som medlem af den mastergruppe, der sidste år af den daværende børneminister fik til opgave at skabe fundamentet for en ny og bedre læreplan, følger jeg debatten tæt. Og lige så god grund der er til at glæde sig over, at politikere på Christiansborg og i kommunerne har fået øjnene endnu mere op for vigtigheden af gode dagtilbud, lige så god grund er der til at glæde sig over, at debatten i overvejende grad sætter det brede læringsbegreb og børnesyn i fokus, hvor leg, dannelse, fællesskaber og gode læringsmiljøer er helt centrale elementer.

Det er præcis det, som mastergruppens anbefalinger drejer sig om, nemlig at skabe rammerne for at landets dagtilbud kan udvikle gode læringsmiljøer, der gør at børn udvikler alle sider af deres personlighed og alle de kompetencer de skal bruge, bl.a. nysgerrighed, fantasi, lærelyst og kreativitet samt evner til at samarbejde og indgå i et fællesskab.

Der har længe været en vis efterspørgsel på at indføre mere skolelignende aktiviteter i vores dagtilbud – i bund og grund for at sikre, at den læring, vi ser som så nødvendig, rent faktisk siver ind i børnenes små hoveder. Men et fokus på vigtigheden af børns færdigheder inden for bogstaver og tal kan risikere at ende i simpel, intensiv træning i børnehaven. Og det er ikke sådan små børn lærer. Vi ved fra forskningen, at små børn lærer gennem leg – og at leg i den grad også har en selvstændig værdi. Vi ved, at børn lærer sammen med andre børn og med kompetente, veluddannede voksne, der kan skabe trygge, spændende og udfordrende rammer.

Fremragende pædagogik – hver dag og hele dagen
Det lærings- og børnesyn, som ligger bag forarbejdet til en kommende, styrket læreplan, bygger oven på, udvider og konkretiserer den stærke, danske tradition for dagtilbudspædagogik, som vi vel at mærke er verdensberømte for. Hvor vi netop ikke bænker små børn til hvad jeg kalder intervaltræning, for eksempel 20 minutters sprogstimulering hver dag og to timers taltræning om ugen.

Ja, vi skal styrke kvaliteten i landets dagtilbud. Især de steder, hvor den halter i dag. Vuggestuer og børnehaver er alt for vigtige til at vi ikke investerer i dem. Men det er det pædagogiske personale vi skal investere i, det vil sige tilstrækkeligt med veluddannede pædagoger, god ledelse og et fælles fokus på hele tiden at udvikle og praktisere fremragende pædagogik – hver dag og hele dagen. Ikke i form af koncepter, hvor pædagogerne i intervaller ’deler læring ud’.

Vores nye børneminister har taget godt imod mastergruppens anbefalinger, og nu er håbet at politikere fra hele spektret holder fast i at danske daginstitutioner skal bygge på et bredt og nuanceret lærings- og børnesyn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00