Arbejdsmarked
Danmark hører til Europas mest digitalt modne lande. Digitale selvbetjeningsløsninger, automatiserede processer og digitale identiteter præger den offentlige sektor, og i internationale sammenligninger som EU‑Kommissionens DESI‑indeks placerer Danmark sig højt. Men den digitale modenhed har også en bagside: Den øger sårbarheden.
En ny undersøgelse fra SAS Institute viser, at mange offentlige beslutningstagere fortsat mangler både styringsmodeller og tekniske forudsætninger til effektivt at håndtere socialt bedrageri og organiseret økonomisk kriminalitet, som i stigende grad udføres ved hjælp af AI. 71 procent af deltagerne vurderer, at AI‑drevne bedragerier er steget over de seneste fem år, mens næsten halvdelen peger på manglende ressourcer som den største barriere for at imødegå problemet.
"Det er en bekymrende udvikling. Truslerne vokser hurtigt, men myndighedernes evne til at forebygge og reagere følger ikke med. Mange arbejder stadig reaktivt og opdager først problemerne, når pengene allerede er væk", siger Therese Dahlstrøm von Scholten, direktør for offentlige kunder hos SAS Institute.
Et grelt eksempel blev sidste år fremlagt af Skatteministeriet. En efterkontrol af 12.000 skatte- og momsregistreringer førte til fund af fejl i 9 ud af 10 tilfælde – og efterfølgende opkrævninger af i alt over 4 milliarder kroner i perioden mellem 2000-2024. Sagen afdækkede, at stråmandsvirksomheder og et vidtforgrenet net af underleverandører blev brugt med overlæg for at undgå at betale moms og skat.
Fra efterkontrol til proaktiv analyse
Siden 2024 er det kun blevet lettere at organisere falske informationer og enheder ved hjælp af AI-værktøjer – og kontrolinstansernes ressourcer er under pres. Skal myndighederne dæmme op for udviklingen, kræver det, at man går fra efterfølgende kontrol til løbende, proaktiv styring. Målet er ikke kun at opdage bedrageri – men at forudse og forhindre det. Og her kan man med fordel bruge samme våbentype som bedragerne, men i det godes tjeneste.
"AI og avanceret analyse gør det muligt at overvåge indkøbsstrømme i realtid og identificere dubletter, mistænkelige beløb og afvigende leverandøradfærd, før betalinger gennemføres. På den måde kan vi stoppe bedragerierne, inden de får økonomiske konsekvenser for samfundet", siger Therese Dahlstrøm von Scholten.
Ifølge undersøgelsen bruger 49 procent af danske myndigheder på nuværende tidspunkt AI eller prædiktive modeller i deres indsats mod bedrageri. Inden for to år forventer næsten alle at have taget teknologien i brug. Digitale tvillinger og naturlig sprogbehandling er blandt de teknologier, der vinder hurtigst frem.
"Teknologi virker kun, hvis den understøttes af den rette arkitektur, adgang til relevante data, gennemsigtighed i beslutningsmodellerne og et klart mandat til at handle. Når det er på plads, ser vi færre falske alarmer, hurtigere indsatser og en mere effektiv brug af ressourcer", siger hun.
Samarbejde er afgørende
Teknologi kan ikke stå alene. Hvis myndigheder ikke kan – eller må – samarbejde, mister selv de bedste løsninger deres effekt. I dag bremses mange indsatser af, at systemer og organisationer ikke deler data, selv om kriminaliteten bevæger sig frit på tværs.
Ifølge von Scholten kræver en effektiv indsats en mere robust infrastruktur for datadeling mellem eksempelvis Skat, sociale myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser. Internationale erfaringer fra hvidvaskbekæmpelse viser tydeligt, at reel effekt forudsætter ensartet strukturering, overførsel og analyse af data – uden at gå på kompromis med retssikkerhed og integritet.
Tilliden står på spil
Ifølge undersøgelsen mener 96 procent af myndighederne, at bedrageri svækker borgernes tillid til systemet. Næsten hver fjerde vurderer påvirkningen som alvorlig. Men det er dog kun omkring en tredjedel, som ser bedrageribekæmpelse som deres førsteprioritet.
"Der er en tydelig kløft mellem problemets omfang og den organisatoriske parathed. Bedrageri er ikke et randproblem, men en strukturel og strategisk risiko, som kræver ledelsesmæssig opmærksomhed", siger Therese Dahlstrøm von Scholten.
De mest udbredte former for bedrageri i den offentlige sektor er betalingsbedrageri, identitetsbedrageri og bedrageri med sociale ydelser. Især identitets- og betalingsbedrageri forventes at stige markant de kommende år.
Samtidig peger 59 procent på sikring af borgernes tillid som den vigtigste grund til at bekæmpe bedrageri. Det viser, at problemstillingen i stigende grad opfattes som et demokratisk anliggende – ikke blot et spørgsmål om økonomi.
"Teknologien findes. Udfordringen ligger i at bruge den rigtigt. Det kræver, at moderne analyse kombineres med ansvarlig, gennemsigtig beslutningsstøtte, tæt samarbejde – og modet til at handle", afslutter Therese Dahlstrøm von Scholten.
