Nyt laboratorium giver fire bud på en alternativ sundhedssektor

Her er de fire scenarier for sundhedsvæsenet i 2050:

1) Det meste for de fleste
Sundhedsvæsenet handler grundlæggende om offentlig kernevelfærd. Forandringer og nye vilkår kræver tilpasninger og valg, og i Danmark vælges det brede. Forbedret middellevetid, behandling af folkesygdomme og lighed i sundhed er vigtige mål, og langt de fleste patienter med de almindeligste sygdomme får en god behandling. Men Det Nationale Sundhedsråd prioriterer skarpt, og Danmark kan ikke være med i front på de nyeste behandlinger og sundhedsteknologier.

Nøgleord: Konsensus, accept af grænser for behandling, stabilitet, effektivitet, prioritering, tryghed.

Forståelse af sygdom/sundhed: Sundhed er fravær af sygdom, sygdomme er et vilkår og kan ramme enhver. Samfundet skal stille behandling til rådighed, inden for budget.

Organisering af sundhedsområdet: Sundhed er en del af den offentlige kernevelfærd, og sundhedsvæsenet er et sikkerhedsnet, der giver borgerne tryghed. Eksperter prioriterer skarpt og fagligt nye lægemidler og behandlingstilbud, så de bredest mulige hensyn tilgodeses inden for rammerne af en rimelig økonomi.

2) Det sunde menneske
Teknologi og nye forretningsmodeller skaber stor dynamik på sundhedsområdet og flytter grænserne for både sygdom og sundhed. Folk er stærkt optaget af deres personlige sundhed og benytter sig af de mange nye muligheder for forebyggelse, diagnosticering, behandling og præstationsforbedring. Det offentlige sundhedsvæsen forsøger af følge med og drager også fordel af de nye muligheder, men har generelt en basisrolle som offentlig forsyningsvirksomhed.

Nøgleord: Sundhedsteknologisk interesse og gennembrud, individualisering, markedsdrevet, dynamik, individualiseret/personlig tilgang, digitalisering, globalisering.

Forståelse af sygdom/sundhed: Sundhed er størst muligt kropsligt og mentalt velvære. Det er et personligt projekt og den enkeltes ansvar at holde sig sund og at benytte de mange teknologiske muligheder på markedet til at styrke sig fysisk og mentalt.

Organisering af sundhedsområdet: Det kommercielle marked for sundhedsydelser er stærkt voksende, globalt, digitalt og dynamisk. Det offentlige sundhedsvæsen trækker på innovationskraften på det kommercielle marked, men varetager primært basis- og akutopgaver og kan sammenlignes med andre offentlige forsyningsvirksomheder.

3) Ministry of Root Causes
Ministry of Root Causes sidder solidt for bordenden for sundhedspolitikken. Opgaven er at eliminere kilder til sygdom og fremme kilder til sundhed. Det handler om at skabe gode sunde rammevilkår - et sundt samfund. Miljø, arbejdsliv, trafik, fødevareproduktion, livsmønstre, nære relationer tænkes sammen, sundhedshensyn indbygges i alle politikområder og er en vigtig drivkraft i samfundsudviklingen. ”Make life fit” er tidens slogan.

Nøgleord: Rammevilkår for sundhed og sygdom, sundhed som et samfundsansvar og en bredt forankret kultur, helhedstænkning og avanceret forebyggelse.

Forståelse af sygdom/sundhed: Sundhed og sygdom optræder hos den enkelte, men der er konsensus om, at det grundlæggende er et produkt af rammevilkårene. Samfundet skal passe til mennesker, ikke omvendt, herunder fødevarer, arbejdsforhold og konstruktive sociale relationer. Gennembrud i epigenetik, big data og AI præger udviklingen.

Organisering af sundhedsområdet: Ministry of Root Causes sidder for bordenden i politikudviklingen, og sundhedspolitiske hensyn forvaltes på alle politikområder. Big data, AI og involvering af kommuner, lokalmiljøer, virksomheder og frivillige er med til at forankre og skabe udviklingen.

4) Sundhedsbazar
Sundhed handler om mere end kroppen og fravær af sygdom. Det handler om livet selv, og der er en søgen efter mening. Fra mange sider gøres der op med det snævre og lukkede syn på sygdom i det klassiske biomedicinske sundhedsparadigme. Resultatet er ikke et samlet nyt paradigme, men en larmende bazar af divergerende og rivaliserende tilgange.

Nøgleord: Øget bevidsthed om sundhed, nye paradigmer udfordrer det biomedicinske paradigme. Søgen efter mening, individualisme, globale, digitale græsrødder, netværk og leverandører.

Forståelse af sygdom/sundhed: Sundhed og sygdom handler om mere end kroppen, det handler om livet. Vi søger mening, helhed og sammenhæng. Det biomedicinske paradigme udfordres af mange nye tilgange, mange parallelt eksisterende svar, som skaber fragmentering, spændinger og konflikter.

Organisering af sundhedsområdet: Det offentlige sundhedsvæsen udfordres og suppleres af alternative tilgange. Der florerer en mangfoldighed af sundhedstilbud på græsrodsniveau i civilsamfund og på markedet. Der danner sig nye sundhedsparadigmer med tilknyttede netværk, fællesskaber og bevægelser.