Ny rapport: Uligheden stiger på kræftområdet

ULIGHED: Social status bestemmer i stigende grad, hvor gode chancer du har for at overleve en kræftdiagnose. Ny hvidbog viser social ulighed i både udredning, behandling og rehabilitering. Politikere vil uligheden til livs, men er uenige om midlerne.

En stor gruppe danskere har ikke fået gavn af den mere specialiserede kræftbehandling.
En stor gruppe danskere har ikke fået gavn af den mere specialiserede kræftbehandling.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Hellere rig og rask end syg og fattig, lyder et gammelt ordsprog.

Den læresætning gælder også for kræftpatienter. Selvom de cirka 37.000 danskere, der hvert år rammes af en kræftsygdom, principielt er sikret samme rettigheder og adgang til sundhedsvæsenet, er der stor forskel på, hvordan de klarer sygdommen. 

Det viser en ny hvidbog om ulighed i kræft, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet. Hvidbogen slår en tyk streg under, at de seneste års fremskridt på kræftområdet ikke har gavnet alle lige meget.

Den forkerte vej
Tallene viser blandt andet, at 53 procent af kræftpatienter med den laveste indkomst er i live fem år efter kræftdiagnosen. Hos kræftpatienter med den højeste indkomst er tallet 69 procent. Og forskellene i overlevelsen er steget for næsten alle kræftformer – og forventes at stige yderligere fremover.

Det overrasker direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker:

"Jeg er overrasket over, at udviklingen på nogle områder går den forkerte vej," siger han.

Han mener, tallene kalder på handling:

"Vi er et velfærdssamfund, hvor vi bryster os af, at vi tager vare på dem, der har det sværeste udgangspunkt. Her har vi tal, der viser, at det gør vi ikke godt nok på kræftområdet. Jeg synes ikke, vi kan være den ulighed bekendt."

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) peger på, at regeringen har styrket kræftområdet markant de sidste 15 år. Hun medgiver dog, at man ikke er i mål i forhold til at bekæmpe ulighed i sundhed:

"Det tager vi yderst alvorligt – for det skal ikke være uddannelsesniveau, din evne til at slå i bordet eller dit postnummer, der afgør, hvordan din chance for at overleve kræft er," siger hun. 

S: Travlhed står i vejen
Ifølge ministeren er sundhedsreformen et skridt på vejen mod mere social lighed i kræft:

"Vi skal skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi styrker patientrettighederne, kvaliteten, og i sundhedsfællesskaberne arbejder mere forebyggende og med individuelt tilrettelagt behandling. Det vil i den grad også gavne de svagest stillede borgere," siger hun.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er enig i, at differentieret behandling er vejen frem:

"Problemet er, at sundhedspersonalet har så travlt, at det er svært i praksis at tage individuelle hensyn," siger han. 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed. Her kan du se flere eksempler fra hvidbogen om ulighed i kræft og læse flere kommentarer fra sundhedsministeren og oppositionens sundhedsordførere.

 

 

Dokumentation

Ulighed i kræft

Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en hvidbog, der indeholder en systematisk gennemgang af 139 danske undersøgelser, som viser et entydigt billede af social ulighed i kræft.

Eksempler fra hvidbogen:

  • Unge, hvis mor har en kort uddannelse, bliver i mindre grad vaccineret mod HPV.
  • Personer med kort uddannelse har i mindre grad kendskab til, at solskoldning og brug af solarie kan øge risikoen for modermærkekræft.
  • Kortuddannede lungekræftpatienter har 25 procent mindre odds for at modtage standardbehandling i forhold til patienter med en lang uddannelse.
  • Blandt hoved-hals-kræftpatienter, der røg ved diagnosen, har patienter med lav indkomst 2-4 gange højere odds for fortsat at være rygere under og et år efter behandlingen i forhold til patienter med høj indkomst.
  • Kræftoverlevere med kort uddannelse har op til 2,5 gange højere odds for at være arbejdsløse og op til fem gange højere odds for at modtage førtidspension året efter diagnosen i forhold til kræftoverlevere med en lang uddannelse.

Ulighed er tema på årets Kræftpolitiske Forum, som finder sted 7. marts på Christiansborg.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Jesper Fisker

Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse, formand, Life Fonden, næstformand, Danske Professionshøjskoler
Cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1987), ph.d. i offentlig forvaltning (Københavns Uni.)

0:000:00