Slut med offentlige IT-fiaskoer? Nyt værktøj skal gøre digitalisering billigere og mere fleksibel

Fleksible regler og tjeklister
Det har taget Hildebrandts hold ti år at studere problemet og udvikle løsningen. Typisk bruger organisationer en masse tid penge på at tegne diagrammer, der beskriver arbejdsgangene ned i mindste detalje. IT-systemet bliver så udviklet på baggrund af det øjebliksbillede og modelleret efter en ideel arbejdsgang, som ikke passer til virkeligheden hos slutbrugeren, når det endelig står klart.

”Det nye er metoden til at udvikle IT-systemer, så den, der kender området, sagsbehandleren for eksempel, selv kan konfigurere og vedligeholde reglerne,” forklarer Hildebrandt.

”Fordelen ved det her system er, at man kan sætte det i drift nærmest uden regler, og så kan man gradvist rette ind.” Han peger på Syddjurs Kommune, der bruger værktøjet oven på deres almindelige sagsbehandlingssystem. ”De får så en ny grænseflade oveni, der hjælper dem med at holde styr på, hvad de skal og hvornår” ved hjælp af fleksible tjeklister baseret på de love og regler, der skal overholdes.

”Det her ville man godt godt kunne kode på almindelig vis. Men så ville man stadig have problemet, hvis reglerne ændrede sig, eller måske misforstår programmøren noget, og så har man de her lange og dyre forløb med opdateringer.”

Ejerskab og løbende tilpasning
En anden fordel er, at en sagsbehandler, der bruger teknologien, kan udføre opgaver på sin egen måde, så længe reglerne er opfyldt, fremfor at skulle følge en meget slavisk procedure, som IT-systemet mejsler ind i sten. Modsat de mange fejlslagne offentlige IT-projekter er det nemt at fjerne, ændre eller tilføje nye regler, hvis lovgivningen ændrer sig eller fortolkes anderledes. Det hele foregår gennem et web-baseret samarbejdsværktøj, hvor man kan opmærke eksempelvis en lovtekst og derefter simulere forløbet.

”Det erstatter, at man mødes foran et diagram og bliver enige om noget, som folk så i virkeligheden har forskellige opfattelser af, fordi det jo bare er et brunt papir på væggen,” forklarer Hildebrandt.

Ved at give dem, der til daglig sidder med fagligheden mulighed at tilpasse IT-løsningen, får de også ejerskab over den, påpeger han.

”Det er ikke bare en leverandør, der kommer og presser nogle regler ned over hovedet på dig. Du kan rent faktisk tilpasse den.”

Kan ramme 80 procent af markedet
Ud over Syddjurs Kommune har den store statslige it-leverandør KMD integreret teknolgien i Nova ESDH og WorkZone, som bruges af en række kommuner og styrelser, og Fujitsu er i gang med en integration. Samtidig er konsulenthusene Deloitte og Implement begyndt at ceritificere konsulenter i at bruge værktøjet og tankegodset bag.

”Fordi vi har ramt en række centrale aktører, forventer vi ved udgangen af dette år at kunne ramme 80 procent af det kommunale og statslige marked, så de kan gå i gang med at bruge det,” vurderer Thomas Hildebrandt.

Det er planen, at systemerne, når de har en vis mængde struktureret data, skal kunne tilføje nye regler på baggrund af kunstig intelligens.

”Det vil være forståeligt på samme måde som de regler, der er tilføjet af mennesker, og er knyttet til både lovgivning, og hvordan brugerne har gjort tidligere. Så kan en ekspert træffe beslutningen, om det er noget, man vil gøre i praksis, eller om det er ulovligt, fordi computeren ikke kendte til et eller andet særtilfælde,” afslutter Hildebrandt.