Regionspolitikere vil nedlægge sig selv

NYHED: Næsten hver femte regionspolitiker vil nedlægge regionerne i løbet af ti år, viser ny undersøgelse. Regionerne er overflødige, siger K-borgmester og regionspolitiker, men Christiansborg bakker op om regionerne.
Sygehusvæsnet er regionernes primære opgave. Men når regeringen sidder på pengepungen, er regionerne overflødige og burde derfor nedlægges, mener næsten hver femte regionspolitiker.
Sygehusvæsnet er regionernes primære opgave. Men når regeringen sidder på pengepungen, er regionerne overflødige og burde derfor nedlægges, mener næsten hver femte regionspolitiker.Foto: Colourbox
Anders Heissel
Foto:

Regionerne er et fuldstændigt spild af tid og har ingen gang på jord. Den siddende regering vil altid have magten over regionerne, fordi pengene kommer derfra, så derfor har vi ingen beslutningskraft. Derfor skulle regionerne nedlægges.

Per Tersbøl (K)
Medlem af Region Hovedstaden
Fakta

Fakta om Altinget.dks regionsundersøgelse:

Altinget.dk har i perioden 13. - 20. juni per mail eller telefon spurgt landets 205 regionspolitikere omkring regionernes fremtid.

129 har medvirket i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 63.

Undersøgelsen består af blandt andet spørgsmålet:

"Mener du, at regionerne skal nedlægges inden for de næste 10 år?"

Blandt landets regionspolitikere sidder næsten en femtedel med så lille tiltro til regionernes fremtid, at de helst ser dem nedlagt.

Det viser en rundspørge, som Altinget.dk har foretaget blandt alle 205 politikere i de fem regioner.

Regionerne blev født på Christiansborg i 2004 af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti og trådte i kraft i januar 2007 som delvis erstatning for amterne. Men kun efter halvandet års drift i regionerne svarer 18 pct. af regionsrådspolitikerne, at de vil nedlægge regionerne, mens 73 pct. af politikerne vil beholde dem. I alt ni procent er i tvivl.

Regionerne burde nedlægges i dag
Helsingørs konservative borgmester, tidligere folketingsmedlem Per Tærsbøl, sidder i Region Hovedstaden, og selv om det var hans eget parti, der var fødselshjælper til strukturen, har han en meget lille tro på regionernes fremtid.

"Regionerne er fuldstændigt spild af tid og har ingen gang på jord. Den siddende regering vil altid have magten over regionerne, fordi pengene kommer derfra, så derfor har vi ingen beslutningskraft. Derfor skulle regionerne nedlægges, og det skulle hellere ske i dag end i morgen. I stedet skulle sygehusvæsnet styres af staten eller som en selvejende institution," siger Per Tersbøl til Altinget.dk.

Selvom han fælder en dødsdom over regionerne, afviser han, at han modarbejder et organ, han selv er medlem af.

"Vi må få det bedste ud af det, men jeg kan konstatere, at det ikke fungerer. Jeg har aldrig gået til så mange nyttesløse møder som i regionen, hvor der ikke bestemmes noget, og hvor der ikke sker noget. Til det seneste møde blandt 29 borgmestre meldte 15 afbud. Det er et klart udtryk for, at ingen regner regionerne for noget. Og hvis man har lavet noget skidt, må man erkende det og lave det om, og derfor burde regionerne slutte senest efter næste valg," siger Per Tersbøl.

0:000:00