Det kaster sundhedsordførerne sig over

Kræftplaner, psykiatri og medicinske patienter gik igen, da Altinget spurgte en række af partiernes sundhedsordførere, hvad de vil arbejde for i det nye folketingsår.
Birgitte Josefsen (V)
Lige nu har vi stort fokus på at forberede kræftplan III. Her har vi denne gang særligt fokus på at hjælpe de heldigvis flere og flere overlevende kræftpatienter. En del af dem har jo en række kroniske lidelser, de skal leve med resten af livet. Sundhedsstyrelsen arbejder lige nu på en handlingsplan på demensområdet. Og når den bliver fremlagt, vil vi tage stilling til, om der er elementer i planen, som kræver, at vi laver ny lovgivning. Det er også et problem, der er stigende på en positiv baggrund: Der bliver flere og flere ældre, og levealderen bliver højere og højere. Og når vi nu nu ved, at vi går ind i det sidste folketingsår inden et valg, så vil oppositionen lave ekstra mange forespørgsler og indkalde til flere samråd. Af samme grund vil jeg givetvis skulle stå i folketingssalen og afværge beslutningsforslag for femte, sjette og syvende gang.
Lone Dybkjær (R)
Hovedopgaven bliver at fortsætte diskussionen om, hvordan vi prioriterer ressourcerne i sundhedsvæsnet. Vi skal have et overblik over, hvad vi har brugt i det offentlige og i det private og til hvilken pris. Ikke bare for at jorde statsministeren, men for at sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene. Der kommer fokus på kræftområdet med kræftplan III, men vi bør gå ind mere generelt se på behandlingsforløbene på sygehusene. Vi skal have sikret, at der kommer mere sammenhæng for de patienter, som skal behandles på flere specialer. Vi er slet ikke færdige med at tale forebyggelse i Danmark, hvor vi stadig lever dårligere og kortere, end de lande vi burde sammenligne os med. Der skal ske mere på området, og vi skal blandt andet have evalueret fedmeoperationerne. Vi skal se, om der er nogen langtidseffekt ved disse operationer. Jeg er overbevist om, at det er langt vigtigere, at livsstilen bliver ændret også inden operationen. Vi kommer ikke med et udspil på psykiatrien, men vi vil fortsat pege på problemerne ved penge manglen på området.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Her er syv opgaver, som almen praksis bør slippe for























