Lisbet Zilmer-Johns
Nick HækkerupStyrelsen for Forsyningssikkerhed får permanent direktør
Siden 28. august har Lisbet Zilmer-Johns været fungerende direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Nu får hun lov til at forsætte i styrelsen som direktør.
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Lisbet Zilmer-Johns kom til Styrelsen for Forsyningssikkerhed fra en stilling som vicedirektør og fungerende direktør i Udenrigsministeriet, hvor hun også tidligere har været centerchef.
Som direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, skal Lisbet Zilmer-Johns være med til at understøtte den nationale teststrategi og skabe nationale lagre af værnemidler og kritiske ressourcer.
"Det er vigtigt for mig at opbygge et godt og tæt samarbejde med både sundhedsmyndigheder, øvrige beredskabsmyndigheder, regioner og kommuner, da det er helt afgørende for, at styrelsen bliver en succes," siger Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed blev oprettet i slutningen af august 2020 som svar på coronakrisen. Styrelsen har ikke blot til formål at understøtte sundhedsmyndighederne under coronakrisen. Den skal også understøtte beredskabet i fremtidige kriser. Det er ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) en vigtig rolle, som Lisbet Zilmer-Johns er den rette til at lede.
"Lisbet Zilmer-Johns har som fungerende direktør for styrelsen været med fra styrelsens oprettelse, og jeg er sikker på, at hun er den helt rette til at fortsætte arbejdet med at gøre samfundets beredskab robust – både i forhold til de aktuelle udfordringer og ved fremtidige kriser,” siger Nick Hækkerup.
Lisbet Zilmer-Johns tiltræder officielt som direktør 1. december.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
























