Ældre Sagen: Der er brug for politisk handlekraft - ikke flere glitrede oplæg

Én diagnose ad gangen
Takket være en kvalitativ undersøgelse, KOPA har gennemført for Ældre Sagen, har vi nu ny viden om ældre patienters oplevelser. Her er ældre blevet spurgt om, hvad de selv befinder med en værdig behandling i sundhedsvæsenet - eller det modsatte.

Per på 82 år siger: ”Når det er en ny hver gang, så føler man lidt, man er en kastebold. Man ser to-tre forskellige, og de har sgu hver deres mening og hver deres svar – det gi’r altså utryghed, det gør!”

Det typiske er, at man som ældre har flere diagnoser. Meget ofte er der tale om kroniske sygdomme, der i sagens natur ikke bare går over, så kompleksiteten øges med alderen. Man får let den oplevelse, at man sendes rundt mellem Herodes og Pilatus, mellem almen praksis, kommune, forskellige hospitaler og afdelinger.

Desværre er vores sundhedsvæsen i høj grad indrettet sådan, at man ser på én diagnose og ét helbredsproblem og ad gangen.

Der er behov for, at nogen sætter sig ned i en god samtale med Per – og meget gerne hans ægtefælle eller voksne barn - og får et overblik og koordinerer.

Opleves som uværdigt
Værdighed handler selvsagt om den nære relation og det gode møde mellem patient og læge eller sygeplejerske.

Men det handler også om det systemiske. Det er svært at skabe en god oplevelse for patienten, hvis rammerne i sundhedsvæsenet ikke levner plads til sammenhæng mellem forskellige aktører. Det kan nok så mange lyttende og empatiske læger og sygeplejersker ikke kompensere for. Kort sagt er der en tæt kobling mellem værdighed og sammenhæng.

KOPA-undersøgelsen konkluderer, at følgende problemer skal løses:

- Ældre patienter savner at blive set som hele mennesker af de sundhedsprofessionelle. Det opleves ofte som uværdigt, når det ikke sker.

- Der mangler kontinuitet og sammenhæng, når man møder skiftende behandlere, som giver modstridende anbefalinger. Det skaber utryghed.

- Systemet trumfer individet: Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet prioriterer effektive arbejdsgange over den enkeltes behov og ønsker.

- Ældre patienter kender bedst selv deres egne livsbetingelser og hverdag. Alligevel bliver de for sjældent inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling.

Alt dette er ikke spor fluffy. Det er helt reelle mangler, der er påpeget af patienterne selv. Disse mangler må og skal en kommende aftale om et sammenhængende sundhedsvæsen tage højde for.

Ikke flere glitrede oplæg
Lige nu er debatten om fremtidens sundhedsvæsen af naturlige grunde overskygget af corona. Når vi - forhåbentlig snart – kan komme ud af pandemiens mørke tunnel, står vi fortsat med et komplekst sundhedsvæsen, der er spredt ud over kommuner, regioner og almen praksis. Der er et behov for bedre sammenhæng.

God behandling på hospitalet nytter ikke, hvis ikke kommunen følger op og vice versa. Hvis ikke de mange aktører inden for sundhed og pleje samarbejder godt, rammer det især ældre patienter med flere sygdomme.

Det er en patientgruppe, som på grund af den demografiske udvikling, vokser kraftigt. Derfor er bedre sammenhæng en helt central udfordring for fremtidens sundhedsvæsen.

Der findes masser af eksempler rundt omkring i landet, hvor personalet indgår i tætte samarbejder på tværs og derved har skabt en styrket sammenhæng, for eksempel via en hurtig opfølgning efter udskrivning.

Det haster med at få sådanne gode løsninger løftet, så vi på landsplan har den rette kvalitet og sammenhæng for ældre patienter. Her skal der politisk handlekraft til - ikke flere glittede oplæg.