Ældre Sagen og DSA: Ved årsskiftet mistede vi vitale medarbejdere i ældreplejen

Ordningen har udover sygeplejersker også omfattet fysioterapeuter, radiografer, jordemødre, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Derfor kan det samlede bidrag på tværs af sundheds- og plejesektoren være endnu større.

Særordning gavner alle

I DSA har man spurgt de medlemmer, som er på efterløn og har benyttet ordningen. De svarer, at særordningen både har været en økonomisk gulerod og givet stor mening.

Eksempelvis har den enkelte fået mulighed for en fleksibel og gradvis tilbagetrækning i en fast stilling fremfor i løsere vikararbejde. At få motiverende socialt samvær med kollegaer sættes også højt sammen med overdragelsen af værdifuld erfaring til yngre kollegaer.

Det er svært at se argumenterne imod, at ordningen skulle fortsætte.

Harun Demirtas og Michael Teit Nielsen
Hhv. forperson, Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA) og vicedirektør, Ældre Sagen

De elementer har både patienter, kollegaer og ledelser tydeligt kunnet mærke.

Erfaringen er guld værd for den sårbare patient eller den udsatte ældre på plejehjemmet. Men rutinen giver også ro, der kommer den unge kollega til gavn, når der er flere kræfter til oplæring.

For det handler ikke kun om ekstra ressourcer, men også om kvaliteten af den. Det er afgørende for den borger, som bliver mødt af en kompetent og erfaren medarbejder i en situation, hvor der er tid til omsorg og pleje.

Det styrker også ledelsers mulighed for effektiv ressourceplanlægning og selve arbejdsmiljøet i sektorer, hvor der er travlt. Eksempelvis føler en tredjedel af medlemmerne i DSA sig stressede i deres arbejde. En tilsvarende andel overvejer at gå ned i tid.

Det har selvsagt betydning for den enkelte medarbejder, men også de borgere, som er afhængige af deres indsats.

På den baggrund er det svært at se argumenterne imod, at ordningen skulle fortsætte.

Fleksibilitet giver varmere omsorg og bedre pleje

I DSA har man også spurgt medlemmerne, om de ville fortsætte, når de igen blev modregnet? Ikke overraskende ville stort set alle at stoppe med deres ekstra indsats, når ordningen udløb ved årsskiftet.

Deres bidrag er altså forsvundet lige så hurtigt, som det opstod.

Billedet bekræftes af Region Midtjylland, der for nylig viste, at 80 procent af de 60-66-årige vil fortsætte arbejdslivet trods ret til efterløn og pension – hvis altså vilkårene er rigtige.

Vi står derfor i en situation, hvor både medarbejdere, arbejdsgivere og de berørte borgere har kunnet mærke, at mere fleksibilitet i arbejdslivet kan give plads til varmere omsorg og opmærksom pleje.

Og regeringen står med et endnu klarere valg:

Hvorfor ikke bevare denne vigtige arbejdskraft fremfor at stille både patienter og ældre ringere fra 1. januar?