Debat

Afregningssystemet i sundhedsvæsenet er perverteret

DEBAT: Der er behov for en ny finansiering af sundhedsvæsenet, som skal belønne helhedstænkning på tværs af sektorerne, skriver vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen.
Kandidatstuderende i Fransk og Europæiske studier (CBS). Researcher på nyhedsportalerne Sundhed og Transport. Født og opvokset i København
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Mogensen
Vicedirektør på Hvidovre hospital

Indholdet i overskriften har jeg ikke opfundet. Det har derimod en ledende embedsmand udtalt under et møde med tidligere sundhedsminister Bertel Haarder. Jeg er helt enig.

Afregningen i hospitalssektoren har gennem de sidste 10-12 år baseret sig på DRG-systemet. DRG-systemet, som betyder, at man får et fast beløb for behandling af en given sygdom, er blevet skældt ud for mange ting siden indførelsen. Men for mig at se, er det ikke DRG-systemet, der er problemet. Det kan godt være, at det ikke er 100% retfærdigt, men det er simpelt at bruge, hvilket er af stor betydning.

Aktivitetsfinansieringen skal ændres
I begyndelsen af 2000erne gik vi derimod over til aktivitetsbestemt finansiering frem for de gamle rammebudgetter. Rammebudgetterne havde den ulempe, at pengene ofte var brugt op i november måned, hvorefter man lukkede ned for stort set al planlagt aktivitet resten af året. Dette virkede demotiverende både på personalet og offentligheden, idet der ofte samtidig var lange ventelister.

Fakta
DRG-systemet indeholder 717 grupper for indlagte patienter, 178 grupper for gråzonepatienter, 175 grupper for ambulant behandling og 30 grupper for sammedagspakker.
En gråzonegruppe betyder, at man får samme pris, uanset om man behandler under indlæggelse eller ambulant. Sammedagspakker er et forsøg på at gøre det økonomisk rentabelt at rationalisere de ambulante besøg.
Rammebudget betyder, at hospitalet får en fast pose penge til at behandle en vis mængde patienter. Når pengene er brugt, kan der ikke behandles flere patienter.
Aktivitetsfinansiering betyder, at man får et beløb pr. patient. Det har typisk været 50% af DRG-taksten, når man kommer over sin ramme.

Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen satte derfor gang i aktivitetsfinansieringen. Den berømte "løkkepose" var det første eksempel, men senere kom også behandlingsgarantierne, samtidig med at der var krav om, at aktivitetsfinansieringen kom helt ud til hospitalerne. Det satte gang i aktiviteten. Aktiviteten er steget ganske betydeligt (det samme er produktiviteten, men det er en anden historie). Antallet af ekstra operationer tælles i 100.000-vis. Om det har været til gavn for befolkningen, kan diskuteres.

Undersøgelser fra USA viser, at der ikke er sammenhæng mellem aktiviteten i sundhedssektoren og helbred, når man har et godt basalt niveau. Problemet med aktivitetsfinansieringen er, at det belønner øget aktivitet og ikke ser på helheden i patientbehandlingen. Det ligger i systemets natur, at man skal have så mange patienter som muligt igennem både indlæggelse og ambulant. Hvis man derimod skærer ned i sin behandlingsaktivitet mister man ressourcer, som kan gøre det svært at drive et akut hospital 24 timer i døgnet alle ugens dage. Et andet eksempel er de velkendte, hvor patienterne kommer til ambulant kontrol på flere forskellige dage for at sikre den maksimale indtægt.

Problemet med aktivitetsfinansieringen er, at det belønner øget aktivitet og ikke ser på helheden i patientbehandlingen.

Torben Mogensen
Vicedirektør på Hvidovre Hospital

Behov for ny finansiering
Der er ingen tvivl om, at vi i dag kunne undvære en lang række ambulante besøg og indlæggelser med andre arbejdsgange i samarbejde med kommunerne, men det vil ruinere hospitalssektoren, hvorfor incitamentet til at ændre arbejdsgangene er negativ.

Vi har behov for en helt ny måde at finansiere sundhedsvæsenet på, som belønner helhedstænkning på tværs af sektorerne, og som ikke belønner en perverteret aktivitetsstigning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen og Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00