Aktører: Dødelig danmarkshistorie gentager sig, hvis ikke alle vaccineres

DEBAT: I 1952 ramte en polioepidemi Danmark, og cirka 350 børn døde. Hvis ikke vi kæmper for, at alle bliver vaccineret, kan det gå galt igen, skriver Polioforeningen, WHO og Rotary Danmark.

Af Janus Tarp, Siddhartha Datta og Pernille Bloch
Formand for Polioforeningen, programansvarlig hos The Vaccine-Preventable Diseases and Immunization programme (VPI), WHO's regionale kontor for Europe, og formand for Rotary Danmark

Hver dag året rundt er tusindvis af mennesker i gang med at vaccinere børn og unge mod frygtede sygdomme som polio, kolera, mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Sygdomme, som kan give varige skader, og som man i værste fald kan dø af.

Nogle steder i verden udfører sundhedspersonalet opgaven med risiko for eget liv og førlighed, mens det andre steder er en del af hverdagen.

Fælles for indsatsen, uanset om den finder sted i uvejsomt terræn i bjergene mellem Pakistan og Afghanistan, eller om den finder sted i en dansk lægeklinik, er, at den redder liv.

Vaccinationer med livet som indsats
I den kommende uge fra 24. til 30. april markerer FN's sundhedsorganisation WHO den årlige vaccinationsuge ’European Immunization Week’ for at sætte fokus på vigtigheden af vaccination − hele livet.

Vacciner redder liv. Vi har allerede udryddet kopper, og verdenssamfundet håber, at vi kan udrydde polio, også kendt som børnelammelse, i løbet af få år.

At vi har fået kontrol over disse sygdomme, er en fantastisk bedrift, som vi skylder læger og andet sundhedspersonale stor tak for.

De er sundhedsvæsenets helte.

Danskere smittet med mæslinger
Selv om lægevidenskaben til stadighed bliver dygtigere til at redde menneskeliv, og vi har fået styr på mange smitsomme sygdomme, så findes de stadig.

Det er få uger siden, at flere danskere blev smittet med mæslinger. I WHO's europæiske region var der sidste år rekordmange tilfælde af mæslinger.

Mere end 82.000 blev smittet, og 72 døde af en sygdom, som helt kan undgås med vaccination.

Sundhedsvæsenets helte kan ikke løfte opgaven med at beskytte befolkningen alene. De har brug for vores hjælp.

Alle skal tage ansvar
Der er brug for, at vi alle er med til at tage ansvar. Når vi undlader at blive vaccineret, påtager vi os et stort ansvar.

Vi påtager os ansvaret for, at vi og vores egne børn kan blive syge, og vi påtager os ansvaret for, at andre kan blive syge.

Babyer under et år er endnu ikke vaccineret mod mæslinger, og der findes personer med et svækket immunsystem, der ikke har mulighed for at blive vaccineret.

Dem kan vi hjælpe, hvis vi alle sørger for at følge anbefalingerne om vaccination. Husk, det er aldrig for sent.

Hvis vi skal udrydde mæslinger, skal mindst 95 procent af befolkningen vaccineres. Heldigvis bakker langt de fleste forældre op om vaccinationsprogrammet – de er også helte.

I Danmark når vi målet for poliovaccinationer, mens vi på mæslingeområdet ligger under 90 procent.  Det er vigtigt, at vi får alle med.

Lad ikke historien gentage sig
I sommeren 1952 blev Danmark ramt af en voldsom polioepidemi, hvor cirka 7.000 mennesker – de fleste børn – blev angrebet af sygdommen.

Omkring 3.000 fik lammelser, og cirka 350 børn døde. Få år senere kom vaccinen, og det sidste danske tilfælde af polio var i 1976.

Ingen af de cirka 10.000 mennesker i Danmark, der lever med den polio, som de blev smittet med som små, ønsker, at samme skæbne igen skal ramme børn.

Men hvis ikke vi sammen kæmper for, at alle bliver vaccineret, kan det gå galt igen.

Forrige artikel Forskerklummen: Så meget koster utilsigtede hændelser Forskerklummen: Så meget koster utilsigtede hændelser Næste artikel Analyse: Sundhedsvæsenet er under­finansieret med cirka 1 procent per år Analyse: Sundhedsvæsenet er under­finansieret med cirka 1 procent per år
  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    De vaccine-skadede glemmes

    I artiklen glemmes de vaccine-skadede, eller sagt på en anden måde, kan tonen i artiklen opfattes, som en hån mod de vaccine-skadede eller forældre til vaccine-skadede børn.
    På intet tidspunkt har sundhedsmyndighederne taget ansvar for, at sundhedsvæsenet mangler at tilegne sig viden om diagnosticering og behandling, snarere tværtimod. Muligt vaccineskadede personer henvises til psykiatrien uden forudgående relevante undesøgelser, og forældre til vaccineskadede børn både hånes og stigmatiseres i både medierne, men så sandelig også ved kontakt med sundhedsvæsenet.
    Jeg kunne foreslå, at sundhedsmyndighederne, fremfor at lægge skylden på de ikke-vaccinerede eller forældre til ikke-vaccinerede børn, tog ansvaret på sig og sørgede for, at vacciner blev undersøgt for sikkerhed og effekt ved den videnskabelige metode samt at der blev sat fokus på relevant viden vedr. diagnosticering og behandling af vaccine-skader.