Formænd: Saml behandling af misbrug og psykisk sygdom ét sted

DEBAT: Ansvaret for behandling af misbrug og psykiske sygdomme skal placeres ét sted. Regionerne er med nødvendig, specialiseret ekspertise oplagte, mener fire formænd.

Af Lisbeth Lintz, Knud Kristensen, Gitte Ahle og Inger Brødsgaard
Formænd for Overlægeforeningen, Sind, Dansk Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Alle taler om, at vi skal have bedre behandling til de store befolkningsgrupper, som lider af psykisk sygdom. 

Men vi kommer ikke i nærheden af det mål, før vi tager fat i et af de mest forsømte områder af det danske sundhedsvæsen – misbrugsbehandlingen.

Rapport efter rapport har vist, at sundhedsvæsenet svigter mennesker med psykisk sygdom, når de samtidig kæmper med stof- eller alkoholmisbrug.

For eksempel dokumenterer en ny rapport fra Danske Regioner, at næsten 90 procent af psykisk syge, som gennemgår en mentalundersøgelse, har modtaget en utilstrækkelig misbrugsbehandling.

Systemet svigter
Problemet bliver kun større. Dobbeltdiagnose – det vil sige psykisk sygdom kombineret med misbrug – forekommer hos op til 50 procent af dem, der indlægges eller behandles ambulant på de psykiatriske afdelinger. 

Samtidig bliver de stoffer, som patienterne bruger, stærkere og farligere. Det er en markant trussel mod patienternes helbred og en kolossal udfordring for de psykiatriske afdelinger og bosteder.

Trods problemets omfang har vi skabt et system, der nærmest er designet til at svigte de syge. Det er sket ved at placere ansvaret for misbrugsbehandlingen hos kommunerne, mens ansvaret for behandling af psykisk sygdom ligger hos regionernes psykiatri.

Officielt er begrundelsen, at misbrugsbehandling virker bedst, når den er lokalt forankret hos kommunerne. Men det argument giver ikke meget mening for psykisk syge, for deres brug af rusmidler er tæt knyttet til deres sygdomme, som de ofte forsøger at dulme med stoffer og alkohol.

Svært syge efterlades uden hjælp
Konsekvenserne er barske. Når et menneske med psykisk sygdom, som kæmper med misbrug af den ene eller anden slags, henvender sig til kommunen for at få hjælp, risikerer han at få besked på at komme tilbage, når den psykiske sygdom er behandlet. 

Men når borgeren henvender sig til psykiatrien, risikerer han at få besked om, at han først kan få hjælp, når han er kureret for sin afhængighed. Dermed står patienten uden behandling trods svær sygdom.

Dette svigt har vidtrækkende følger. 

Først og fremmest bliver behandlingen ineffektiv, og svært syge mennesker efterlades uden hjælp. 

Resultatet er ofte social deroute, hjemløshed, kriminalitet og tidlig død – i snit 15-20 år før resten af befolkningen. Systemsvigtet rammer ikke kun de syge, men også familie, pårørende og hele samfundet. 

For eksempel har otte ud af ti psykisk syge, som begår alvorlig personfarlig kriminalitet, et samtidigt misbrug.

Ansvar til regionerne er oplagt
Heldigvis er der håb nu. Socialdemokratiet kom under valgkampen med et forslag til bedre behandling af mennesker med misbrug og psykisk sygdom.

Partiet foreslår at samle indsatsen, så psykisk syge kan få hjælp til at komme ud af misbruget, samtidig med at deres sygdomme behandles. Det er indlysende rigtigt og vil kunne give et afgørende løft af indsatsen.

Men det stiller krav til sundhedsvæsenet og til politisk handlekraft. Ansvaret for behandlingen af misbruget og de psykiske sygdomme skal placeres ét sted. 

Det mest oplagte er regionerne, der har den nødvendige, specialiserede ekspertise. Men det er ikke nok med behandling. Der skal være et lige så stort fokus på tæt koordinering med kommunernes sociale indsats, så patienter ikke udskrives til hjemløshed eller ingen forsørgelse.

Fokuser ikke kun på de diagnosticerede
Samtidig må vi se på indholdet af behandlingen, som i dag er organiseret vidt forskelligt og med forskelligt indhold rundt om i landet. 

Som minimum bør der udarbejdes retningslinjer og kvalitetsstandarder for både den regionale og den kommunale indsats. Myndighederne bør overvåge, at disse følges, så vi får ensartet behandling af høj kvalitet.

Og det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på de mennesker, som er diagnosticerede. 

Vi ved både fra hverdagen i sundhedsvæsenet og fra undersøgelser, at et stort antal mennesker kæmper med afhængighed af alkohol og stoffer, uden at det er blevet opdaget og derfor uden at få hjælp.

Derfor er det nødvendigt også at se også på sundhedsvæsenets organisering af behandlingen, hvis vi skal løfte den samlede indsats op på et højere niveau. Og det skal vi. 

En vej frem kunne være oprettelse af regionale behandlings- og forskningscentre, som kan skaffe og udbrede viden om den bedste behandling af stof- og alkoholmisbrug.

Sengelukninger rammer psykisk syge
Regionerne har skåret kraftigt i antallet af sengepladser i psykiatrien gennem de sidste to årtier. 

Psykisk syge med misbrug er en af de grupper, som er blevet ramt hårdest af sengelukningerne. 

Derfor bør en styrket indsats følges op med flere senge, så patienterne kan behandles for både sygdom og misbrug under stabile forhold, sådan som det for eksempel sker på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

En forbedring af kvaliteten på dette område er ikke gratis, men det vil give et helt nødvendigt løft til en stærkt forsømt stor gruppe patienter, og derfor bør det være et højt prioriteret element i regeringens bebudede psykiatriplan.

Forrige artikel Tænk: Åbne spørgsmål forhindrer gen­center i at blive international frontløber Tænk: Åbne spørgsmål forhindrer gen­center i at blive international frontløber Næste artikel Tandlæger: Kædeklinikker får ikke flere tandlæger til udkantsdanmark Tandlæger: Kædeklinikker får ikke flere tandlæger til udkantsdanmark