
Det bliver Ida Fabricius Bruun, som skal stå i spidsen for Alkohol & Samfund. Hun afløser dermed Janne Tolstrup, som er konstitueret direktør i interesseorganisationen.
Det skriver Alkohol & Samfund i en pressemeddelelse.
Alkohol & Samfund er ikke ukendt for den nye direktør, som tidligere har været ansvarlig for interesseorganisationens kommunikation og presse, samt politiske interessevaretagelse.
Som direktør vil Ida Fabricius Bruun kæmpe for større politisk bevågenhed på både forebyggelse og behandling af alkoholskader og sikre et bredere fundament for hjælp til mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende.
"Vi skal skabe en ny, ambitiøs strategi for organisationens projekter og fundraising. Derudover bliver mine hovedprioriteter det første år at præge det politiske arbejde med at dæmme op for unges alkoholforbrug, og at holde politikere og interessenter i både Folketinget, kommuner og regioner op på at forbedre opsporing og behandling af alkoholskader," siger Ida Fabricius Bruun.
Ida Fabricius Bruun er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole og har siden taget en cand. public fra Syddansk Universitet.
Senest har Ida Fabricius Bjerre været seniorrådgiver i Advice, hvor hun blandt andet har stået i spidsen for Drukfri Ungdom - en alliance af 24 organisationer, som arbejder for at sikre en aldersgrænse på 18 år ved salg af alkohol.
Hun tiltræder stillingen den 15. august 2021.
Omtalte personer
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
























