Arbejdsgruppe: Høreområdet mangler i digitaliseringsstrategien

Høreområdet glimrer ved sit fravær i digitaliseringsstrategien. Og desværre er det i sidste ende patienterne, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien, der betaler prisen, skriver blandt andre Majbritt Garbul Tobberup og Tine Lyngholm.

Sundhedsministeren, finansministeren og resten af regeringen kan tage et vigtigt skridt i den retning ved at inddrage høreområdet i digitaliseringsstrategien, skriver Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering. — Sundhedsministeren, finansministeren og resten af regeringen kan tage et vigtigt skridt i den retning ved at inddrage høreområdet i digitaliseringsstrategien, skriver Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Majbritt Garbul Tobberup, Tine Lyngholm m.fl.

Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig præsenterede regeringen sin nye digitaliseringsstrategi, der skal fremme den digitale udvikling i Danmark. En hjørnesten i digitaliseringsstrategien er ”Fremtidens digitale sundhedsvæsen,” hvor mulighederne for at bruge digital teknologi inden for sundhedsområdet italesættes.

Det er positivt og helt og aldeles afgørende, at der nu bliver sat større fokus på digitalisering i sundhedsvæsenet. Men der er ét område, som glimrer ved sit fravær i digitaliseringsstrategien - nemlig høreområdet.

Flere og flere borgere i Danmark får høreproblemer. I dag har omkring 800.000 danskere problemer med hørelsen, og tallet vil vokse i fremtiden på grund af den demografiske udvikling. Vi vil allerede i 2030 have cirka 200.000 flere ældre over 65 år end i dag, hvilket betyder, at omkring yderligere 100.000 borgere fremover vil have behov for høreapparatbehandling og hørerehabilitering.

Vi har også set en voldsom stigning i hørelidelser som tinnitus: Særligt blandt unge mennesker, hvor der næsten er sket en fordobling for 16-24-årige kvinder siden 2017, og i dag er tinnitus den femte mest almindelige lidelse. Alligevel er der fra politisk hold endnu ikke afsat tilstrækkeligt med midler til at imødekomme denne enorme udfordring, hvilket kan skabe store problemer i fremtiden.

Kræver digitale løsninger

Hvis vi antager, at udgiften per patient vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af hørepatienter, som svarer til væksten i perioden 2014-2020, vil høreområdet mangle 337 millioner kroner i 2030, hvis der dels ikke allokeres flere penge til området, dels ikke satses benhårdt på digitalisering med henblik på at gøre ting smartere.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

Majbritt Garbul Tobberup, Landsformand, Høreforeningen
Tine Lyngholm, Direktør, Høreforeningen
Marie L. Kamp Gonzales, Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune
Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology
Dorte Hammershøi, Professor, Aalborg Universitet
Ågot Møller Grøntved, Ekstern lektor, speciallæge i oto-rhino-laryngologi, Audiologi-uddannelsen (Bachelor- og
kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)
Jesper Hvass Schmidt, Consultant M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH)
Ivar Thomsen, Vice President, GN Hearing A/S
Karen Wibling Solgård, General Manager, Oticon Danmark A/S
Dorte Birkegaard Andersen, General Manager for Audika Danmark
Jan-Peter Rekling, Senior Vice President, Group Business Development, WSAudiology
Thomas Agerskov, National Sales Manager, Sonova Denmark A/S
Peter Brøgger Andreasen, Formand, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS)
Regitze Willemoës, Formand, Frie Høreklinikker

Tilvæksten på yderligere 100.000 borgere med høretab i større eller mindre grad, er endda et forsigtigt estimat, da tilgangen af borgere, der har behov for et høreapparat og hørerehabilitering, kan blive endnu større i takt med, at babyboomer-kohorten aldres.

Det vil betyde, at der er borgere, der ikke vil kunne få ordentlig behandling, hvilket kan hæmme livskvaliteten. Ubehandlet høretab øger risikoen for isolation, ensomhed og depression, og høretab er endda en risikofaktor i forhold til udvikling af demens. Høretab forringer også arbejdsevnen og er forbundet med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og det er selvsagt kontraproduktivt i en tid, hvor vi beder folk om at blive længere på arbejde og har et arbejdsmarked, der mangler hænder.

Med de nuværende ressourcer er vi kort sagt ikke klædt på til at imødegå udfordringen og sikre hørepatienter en god behandling i fremtiden. Det kræver, at der tænkes i nye løsninger og digital teknologi.

Kapaciteten kan udnyttes bedre

Ifølge den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering er det derfor helt centralt, at programmet ”Høreområdet i Fremtiden” i regi af Sundhedsdatastyrelsen videreføres.

Herunder ikke mindst at "Indsats 1" for digital visitation, hvor et pilotprojekt, som skal teste digital visitation på høreområdet og deling af data via den såkaldte Høremappe, afsluttes og evalueres med henblik på at tage skridt til indførelse af den digitale visitation på nationalt plan.

For der er ingen tvivl om, at sådanne initiativer kan forbedre behandlingskvaliteten gennem en øget digitalisering og effektivisering, og så kan de forbedre borgernes muligheder for effektivt at udnytte deres frie valg mellem privat og offentlig høreapparatbehandling. Dermed bidrages der til at spare ressourcer i sundhedsvæsenet, så kapaciteten udnyttes bedre og ruster hørerehabiliteringen til fremtiden.

Læs også

Dansk Selskab for Patientsikkerhed: I dag skal minde os om, hvor vigtigt dialogen er med vores patienter

Debat

Gevinster skal undersøges

Men vi skal også tage digitaliseringen af den danske hørerehabilitering til det næste niveau. Derfor er det afgørende, at regeringen ikke alene er opmærksom på, men også prioriterer ny teknologi og nye behandlingsmuligheder, der kan løfte høreområdet, hvis de udnyttes optimalt. Helt konkret skal det blandt andet ske ved at teste kunstig intelligens på høreområdet.

Behandling af høretab og høreskader er et af de sundhedsområder, hvor der er allerstørst behov og et enormt potentiale for digitale løsninger
Majbritt Garbul Tobberup, Tine Lyngholm m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Når vi frem mod 2030 ser omkring 100.000 flere borgere med høretab, er det også yderligere 100.000 audiogrammer, der skal udføres. I den forbindelse forekommer det oplagt allerede nu at afsætte midler til at undersøge gevinsterne ved automatiseret analyse af borgernes audiogrammer. Ligeledes bør der allokeres midler til at videreudvikle høremappen, så data bliver nemt tilgængelige for patienter og forskning – og så vi kan måle på effekt og udkomme af diverse initiativer og behandlingsmuligheder.

Desuden kan større satsning på digital teknologi på høreområdet have gavnlige ’spillover-effekter,’ hvor eksempelvis digital visitation og kunstig intelligens kan tages i brug i andre dele af sundhedsvæsenet efter at være testet på hørepatienter. Hermed kan høreområdet være en motor for udvikling af digitale løsninger inden for forskellige områder i den danske sundhedssektor.

Kort sagt er behandling af høretab og høreskader et af de sundhedsområder, hvor der er allerstørst behov og et enormt potentiale for digitale løsninger. Det er derfor oplagt, at gevinsterne for både patienterne og samfundsøkonomien bør undersøges nærmere og prioriteres fra politisk hold.

Behov for markant opprioritering

Af samme grund mener den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, at det mildest talt er bemærkelsesværdigt, at høreområdet ikke er omtalt i regeringens nye digitaliseringsstrategi.

Det vidner om en bekymrende negligering af den centrale rolle, som digitalisering kan spille i forhold til at løse høreudfordringen for hundredtusindvis af danskere
Majbritt Garbul Tobberup, Tine Lyngholm m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Det vidner om en bekymrende negligering af den centrale rolle, som digitalisering kan spille i forhold til at løse høreudfordringen for hundredtusindvis af danskere. Det vil i sidste ende være patienterne, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien, der betaler prisen, hvis vi ikke får realiseret det digitale potentiale i hørebehandlingen.

Hvis høreområdet bliver integreret i digitaliseringsstrategien, vil det være et vigtigt fremskridt, både i forhold til at øge opmærksomheden om digitale muligheder på høreområdet og skabe grobund for yderligere forskning og samarbejde mellem relevante aktører. Hermed kan vi styrke de allerede eksisterende digitale værktøjer inden for høreområdet og skabe bedre mulighed for, at ny digital teknologi kan udvikles og ibrugtages.

I lyset af den store patienttilgang og de mange negative konsekvenser ved ubehandlet høretab har vi derfor, som samfund, ikke råd til at negligere og forsømme de digitale muligheder på høreområdet. Der er tværtimod behov for en markant politisk opprioritering, så vi kan udnytte de digitale muligheder til fulde.

Sundhedsministeren, finansministeren og resten af regeringen kan tage et vigtigt skridt i den retning ved at inddrage høreområdet i digitaliseringsstrategien. Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering byder gerne på en virtuel kop kaffe over Teams, såfremt henholdsvis sundhedsministeren og sinansministeren kan finde tid.

Politik har aldrig været vigtigere