Astma-Allergi Danmark: Tydelighed giver tryghed for kronisk syge

Af Anne Holm Hansen,
Vicedirektør Astma-Allergi Danmark

Hvem tager egentlig ansvar for vurderingen af mennesker med astma?

Vi står overfor en sygdom uden meget empiri.  Vi står overfor en gruppe af mennesker med særlig risiko for at udvikle svær sygdom, hvis de bliver smittet med COVID-19. 

Og så står vi overfor et samfund fyldt af tvetydighed, hvor mange mennesker er overladt til sig selv og benytter sig af egne selvbestaltede strategier, som konstant er til forhandling, når der kommer nye udmeldinger fra myndigheder og regering.

Nye meldinger om risikogrupper, om forskellige manøvrer for at hindre smitte, om forskellige regimer og regler i sundhedssektoren.

Alt sammen bliver overvejet af voksne, unge og børn med astma, og spørgsmål stilles: Hvad betyder det for mig? Er jeg i risikogruppe med min astma? Hvis jeg er velbehandlet og har det godt?

Og hvem tager så et ansvar for at føre mennesker, som hende og alle andre med astma og usikkerhed, ad en tryggere vej?

Anne Holm Hansen
Vicedirektør, Astma-Allergi Danmark

Jamen er jeg så velbehandlet nok? Har jeg det godt nok til ikke at være i risikogruppe? Og hvis jeg bliver smittet med COVID-19, vil jeg så blive rigtig hårdt ramt? De mangler svar, entydige udmeldinger og tryghed.

Hvem har ansvaret for at skabe tryghed?
En 28-årig kvinde, medlem i Astma-Allergi Danmark med astma som underliggende sygdom, blev indlagt og kom i respirator.

Hun læser senere i et medie, at en anæstesilæge insinuerer mere end kraftigt, at astmamedicin måske skader lungevævet, så hun måske derfor er blevet hårdere ramt.

En mere end skræmmende udmelding for et menneske med kronisk sygdom, som ellers gør sig umage for at passe den behandling, som hun nu kan læse, måske har gjort hende mere syg.

Det er blot et eksempel, der kolliderer med, at det er vigtigt at være velbehandlet. Et issue, som vi ellers arbejder kraftigt med at udbrede i Astma-Allergi Danmark.

Resultatet er, at den 28-årige kvinde bliver utrolig usikker, og usikkerhed skaber selvbestaltede strategier, som man efterfølgende har brug for at legitimere overfor sig selv og sin omverden.

Og hvem tager så et ansvar for at føre mennesker, som hende og alle andre med astma og usikkerhed, ad en tryggere vej?

Sundhedsstyrelsen melder ud, at der skal konkrete individuelle vurderinger til, hvilket giver den praktiserende læge et ansvar for at kende sine patienter godt, så den individuelle vejledning er i fokus – det bliver efterspurgt i ekstrem grad fra de mange henvendelser, Astma-Allergi Danmarks rådgivning får disse dage.

Mennesker vil gerne passe på sig selv, sine kære - og i sidste ende også andre. Og tydelighed, enkelhed og koncise udmeldinger om, hvordan dette gøres, er meget efterspurgte værdier lige nu.

Utydelighed giver utryghed
I en tid, hvor de praktiserende læger har fået en ny udfordring med COVID-19 og mange usikre patienter og også selv må være usikre på deres udmeldinger, er det vigtigt og afgørende at kende sine patienter.

En midaldrende mand med astma fortalte forleden, at hans praktiserende læge ringede ham op og gav sin vurdering af, 1) Om han var i risikogruppe og 2) Hvordan han bedst kunne passe på sig selv ud fra diverse anbefalinger fra regering og sundhedsmyndigheder.

Han vurderede ud fra patientens astmakontrol, livssituation og selvfølgelig de anbefalinger, myndigheder og regering kommer med. Det gav tryghed.

Det er muligt at skabe tydelighed og dermed mere tryghed, også selv om vi har at gøre med en sygdom, vi kender knapt så godt.

Vi må fokusere på det, vi trods alt ved, og skabe tydelighed overfor de voksne og børn, der har astma.

Enhver vil kæmpe for at undgå sygdom, og når udmeldingerne og anbefalinger fra myndigheder er tvetydige, utydelige, uforståelige for det enkelte menneske, er det svært at tro på, at borgerne og patienterne, i det næste måske lange stykke tid, kan overholde de vigtige anbefalinger, som er sat i verden for at hindre smitte og sygdom.