Debat

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab: Gammel fagkrig må ikke gå ud over patienten

DEBAT: Vi hilser psykiatriudspillet fra Dansk Psykolog Forening velkommen, men det er ærgerligt, når nytænkning må vige for gammel fagkrig og går ud over faglighed og patienten, skriver formand og næstformand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Marie Råberg Christensen og Hanne Børner
Hhv. formand og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Dansk Psykolog Forening har tirsdag 7. november offentliggjort deres udspil til en psykiatriplan kaldet: ”En Helhedsorienteret Plan Til Fremtidens Psykiatri”.

Ud fra titlens ordlyd ønskes fokus på en helhedsorienteret plan på tværs af sektorer.
Det passer fint med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs initiativ til og Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper for tværsektorielle forløbsprogrammer for børn og unge.

Vi er ligesom psykologernes fagforening også glade for, at satspuljepartierne har valgt at støtte en fremrykket børne- og ungdomspsykiatri med satspuljemidler.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har også utrætteligt fastholdt vigtigheden af, at tværsektorielt samarbejde blev forpligtende blandt andet ved vores ønske om en Børne- og Ungdomspsykiatripakke I under en eventuel Psykiatriplan 2.0.

Så vi kan sagtens være enige med Dansk Psykolog Forening i, at det er vigtigt at få forpligtelse og ansvar i det tværsektorielle samarbejde.

Vi hilser tanker og ideer til fremtidens psykiatri velkommen – men hvis dette ikke skal minde om gammel fagkrig mellem faggrupper, må tonen laves om.

Anne Marie Råberg Christensen og Hanne Børner, formand og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

De må have glemt lovgivningen
Men så hører enigheden også op. For Dansk Psykolog Forening må have glemt gældende lovgivning og måske endda ønsket sig et andet indhold i den uddannelse, deres medlemmer nu engang har taget.

Af udspillet fremgår det, at psykologernes fagforening ønsker, at deres medlemmer skal tilbyde: ”udredning, diagnosticering, rådgivning, behandling og visitering”. Fagforeningen ønsker også, at deres medlemmer skal ”varetage behandlingsansvar på lige fod med psykiatere”.

Det er trist og uskønt at se en fagforening desavouere dens egne medlemmers faglighed.
Det undrer os, at man i psykologforeningen ikke finder psykologernes nuværende arbejde, bidrag, faglige viden og kunnen vigtig nok til at mene, at det i sig selv har en berettigelse i psykiatrien – men at man ønsker at berettige psykologernes eksistens ved at agere, at de har en lægefaglig uddannelse.

Vi har et værdifuldt samarbejde, som giver den bedste kombination af fagligheder til fordel for børn og unge. Men i udspillet bruger fagforeningen et argument om ubesatte stillinger i hele psykiatrien (i børne- og ungdomspsykiatrien oplever vi lykkeligvis ikke helt så store problemer) som bevæggrund for, at det er på tide at tilbyde børn og unge den næstbedste form for behandling. Det handler vel ikke om kvantitet frem for kvalitet?

Alle psykiatriske afdelinger på et hospital er underlagt Sundhedsloven – dvs. at § 6 gælder. ”Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.” 

Vil psykologerne nu til at søge autorisation i Sundhedsstyrelsen i stedet for hos dem selv? Ansvarsdeling kræver ansvarlighed.

Tanker og ideer er velkomne
At børne- og ungdomspsykiatrien skal gå op til 25 år er måske lidt overdrevent – det er de færreste unge over 18 år, der bryder sig om, at forældrene skal informeres om alt, de foretager sig, samt at der partout altid skal arbejdes familieorienteret. - Og det er børne- og ungdomspsykiatriens kendetegn.

Der er langt fra spædbarnspsykiatri til småbørn til skolebørn og til unge – og det er i forvejen megen udviklingspsykopatologi at skulle tilegne sig, og vi skal vel ikke give slip på fagligheden?

Til gengæld kunne man måske godt overveje afdelinger for unge voksne.

Men alt det er jo temmelig ligegyldigt, hvis børn og unge, som fagforeningen påstår, ved en ”bedre, tidlig indsats” fra privat praktiserende psykologer helt kan undgå at ”udvikle sværere psykiske lidelser” og dermed undgå behandlinger i psykiatrien og de brud på hverdagen, det medfører.

Vil det sige, at psykologernes fagforening har evidens for, at psykologer til alle børn og unge vil resultere i, at man ikke vil se udviklingen af ADHD, autisme, OCD, spiseforstyrrelser eller psykoser i fremtiden?

Vi hilser tanker og ideer til fremtidens psykiatri velkommen – men hvis dette ikke skal minde om gammel fagkrig mellem faggrupper, må tonen laves om.

Vi opfordrer til dialog frem for spin og lobbyisme og faglighed frem for fagforening.

Børn og unge med psykiske lidelser eller i psykisk mistrivsel kan ikke bruge en fagforenings kamp for flere medlemmer og ydernumre til noget – de har brug den rette hjælp og faglighed på rette tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Børner

Næstformand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, børnesagkyndig konsulent, Den Sociale ankestyrelse
speciallæge, børne- og ungepsykiatri

0:000:00