Borgerlige politikere uenige om adgang til fedmeoperationer

ØKONOMI: De lægevidenskabelige selskaber raser over, at adgangen til fedmeoperatoner ikke ser ud til at øges trods en klar faglig anbefaling. DF og LA er lodret uenige om, hvorvidt der bør sikres penge til flere operationer.

Foto: Tom Sangild/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvis der er god videnskabelig evidens for at flere danskere bør tilbydes en fedmeoperation, så skal der også sikres penge til det. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

”Vi vil gerne bruge flere penge på sundhedsvæsnet, så der også er råd til andre nye tiltag end kræftplaner, udredningsgarantier og behandlingsgarantier,” siger Liselott Blixt.

Meldingen kommer i kølvandet på, at fire lægevidenskabelige selskaber i protest har forladt en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen skal udforme visitationsretningslinjer for, hvem der skal tilbydes en fedmeoperationen.

De fire lægefaglige selskaber begrunder deres afgang i en pressemeddelelse med, at politikerne lægger op til at visitationskriterierne i alt for høj grad skulle overtrumfe den nye nationale kliniske retningslinje fra januar 2017.

Udgifterne på området må ikke stige. Det er en meget klar politisk beslutning om i hvor stor udstrækning fedmekirurgi skal være et offentligt finansieret sygehustilbud. Det er rammen for arbejdet med visitationsretningslinjen. Det er en bunden opgave, som Sundhedsstyrelsen har fået i samarbejde med regionerne.

Søren Brostrøm
Direktør i Sundhedstyrelsen.

Læs også: Styrelse og eksperter: Flere bør tilbydes fedmeoperation

Centralt i den nye nationale kliniske retningslinje er nemlig, at man skal sænke kravet til hvor overvægtige patienterne skal være, før de kan komme i betragtning til en fedmeoperation.

Kan ikke huske noget lignende
Professor Jens Meldgaaard Bruun repræsenterede Dansk Endokrinologisk Selskab i arbejdsgruppen og har nu forladt den. Han peger på, at man i arbejdet med den nationale kliniske retningslinje var kommet frem til, at der var god videnskabelig evidens for at sænke BMI-kravet til 40 for at få en fedmeoperation. Dermed skulle man i fremtiden være lidt mindre overvægvægtig end i dag. Men regionerne og regeringens aftale om at sætte BMI-tallet til 50 er ikke acceptabel for de lægefaglige selskaber.

”Vi kan ikke på videnskabelig baggrund godkende en visitationsretningslinje, der kun vil tilbyde en kirurgisk behandling til en brøkdel af de patienter, som ud fra faglige kriterier vil have fordel af denne behandling,” siger Jens Meldgaard Bruun, der også var med til at udarbejde den nationale kliniske retningslinje, der blev klar i januar.

”Vi har jo for et par måneder siden med den nationale kliniske retningslinje slået fast, at der er god evidens for, at man bør sætte BMI-grænsen ved 40. Og vi kan ikke som lægefagligt selskab forsvare at lave henvisningsregler, der sætter BMI-grænsen ved 50, når nu evidensen siger noget andet,” siger Jens Meldgaard Bruun.

Han kan ikke kan huske at have set et fortilfælde, hvor politikerne ikke ønsker at sikre patienterne en veldokumenteret behandling, der kan sænke dødeligheden markant for de mennesker, som bliver behandlet.

Hård kritik fra LVS
De lægevidenskabelige selskabers paraplyorganisation, LVS, bakker op om kritikken fra de lægefaglige selskaber. Formanden for LVS, Henrik Ullum, betegner regionerne og regeringens aftale i økonomiaftalen for 2017 om at overtrumfe de kliniske retningslinjer som ”en af de værste politiske studehandler” han har set:

”Det er en svinestreg over for en svag samfundsgruppe, der netop på grund af Sundhedsstyrelsens nye kliniske retningslinje havde udsigt til en bedre fremtid, fordi vi faktisk kan tilbyde en behandling,” siger Henrik Ullum.

Liselott Blixt undrer sig meget over forløbet. Hun vil derfor nu spørge ind til forløbet hos den fungerende sundhedsminister.

”Vi vil presse på for at sikre penge, så dem, der ifølge fagfolkene har gavn af det, kan få en operation. Men hvis regeringen ikke ønsker at sikre penge til dette, så må de sige det lige ud i stedet for at forsøge at skubbe ansvaret over på en arbejdsgruppe," siger Liselott Blixt.

Hos Liberal Alliance ryster man ikke på hånden efter kritikken fra de lægevidenskabelige selskaber.

”Vi har ikke planer om at afsætte flere penge til fedmeoperationer,” siger sundhedsordfører May-Britt Kattrup (LA).

I forhold til lægernes kritik af, at politikerne siger nej til at betale for at flere patienter kan få en veldokumenteret behandling mod en alvorlig sygdom, erklærer hun sig uenig.

”Fedme er ikke en decideret sygdom for alle patienter. Sundhedsvæsnet er primært til for at behandle sygdomme. Så hvis der en sygdom, der er skyld i deres fedme, så vil vi gerne hjælpe. Men ellers så har folk selv et ansvar for at gøre noget,” siger May-Britt Kattrup, der understreger, at partiet ikke ønsker at øge de samlede udgifter til fedmeoperationer.

Venstre for tidligt at konkludere
I Venstre vil man se tiden an, til Sundhedsstyrelsen og regionerne selv har lavet visitationsretningslinjerne færdige trods selskabernes smækken med døren.

”Jeg kan forstå, at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at styrelsen fortsætter arbejdet. Derfor vil jeg vente med at se, hvad de når frem til. Styrelsens direktør, Søren Brostrøm, har jo lovet at gå i dialog med lægerne,” siger sundhedsordfører Jane Heitmann (V), der ikke vil be- eller afkræfte om partiet kan være villig til at sikre flere penge til fedmeoperationer.

Styrelsesdirektør: En bunden opgave for os
Søren Brostrøm bekræfter, at Sundhedsstyrelsen med arbejdsgruppen kommer til trumfe de anbefalinger styrelsen var med til at udforme sammen med landets førende eksperter på området.

”Vi har med vores nationale kliniske retningslinje lavet en opdateret gennemgang af evidens på området. Samtidig er den politiske aftale mellem regeringen og regionerne om regionernes økonomi klokkeklar: Udgifterne på området må ikke stige. Det er en meget klar politisk beslutning om, i hvor stor udstrækning fedmekirurgi skal være et offentligt finansieret sygehustilbud. Det er rammen for arbejdet med visitationsretningslinjen. Det er en bunden opgave, som Sundhedsstyrelsen har fået i samarbejde med regionerne," skriver Søren Brostrøm i en mail til Altinget og slutter:

"Vi har fuld forståelse for selskabernes beslutning om ikke at deltage i arbejdsgruppen, og vi gør så arbejdet færdigt sammen med de repræsentanter som er udarbejdet af regionerne.”

Dokumentation

Sagen kort
I 2010 blev 4.334 danskere fedmeopereret. Tallet styrtdykkede i de følgende år, så der i dag kun opereres omkring 600 danskere årligt. Det skete efter en stærkt kritiseret opstramning, som regionerne foretog, da de lægefaglige selskaber ikke ønskede at deltage, fordi de følte sig overhørt. 

Allerede mens Sundhedsstyrelsens nye nationale retningslinjer var i høring i 2016, advarede Danske Regioner om, at de nye retningslinjer kan få udgifterne til fedmeoperationer og følgebehandlinger til at stige med et trecifret millionbeløb, hvis lægerne kommer til at følge anbefalingerne.

Derfor lovede Løkke-regeringen i 2016 regionerne i økonomiaftalen for 2017, at Sundhedsstyrelsen og regionerne i dette forår skulle lave et reglement, en såkaldt visitationsretningslinje, til sygehuslægerne. Regler, som trumfer styrelsens nye vejledning om, hvem der skal tilbydes operation, så udgifterne alligevel ikke stiger.

De lægefaglige selskaber har netop forladt denne arbejdsgruppe.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

May-Britt Kattrup

Fhv. MF (LA), direktør i N.K. Investering
civiløkonom, HD (A) (CBS)

0:000:00