
Unge mistrives mere end nogensinde før. Det viser undersøgelse på undersøgelse. Senest har Center for Ungdomsforskning udgivet et studie, der viser, at næsten hver anden ung er ramt af mistrivsel.
Alle spørger hvad årsagen er, og der findes ikke nogle enkle svar. For sandheden er formentlig, at det er en kombination af mange ting.
Men jeg er ikke i tvivl om, at en af årsagerne er, at ungdommen altid bliver brugt som politikernes redskab til at ændre samfundet.
Ansvaret bliver lagt over på de unge
For et par uger siden var jeg til et møde, hvor vi diskuterede unges alkoholvaner. For Danmark har rekord i druk, og derfor vil vi gerne reducere unges alkoholindtag.
Ungdomsoprøret
Det bliver de gamle, der bestemmer.
Fra nu af bliver omdrejningspunktet for den politiske kamp om samfundsindretningen de ældre vælgere – deres livsvilkår, værdier og interesser.
Sådan skrev Altingets politiske redaktør Esben Schjørring allerede sidste år.
For at sikre, at de unge også høres, giver Altinget hver tirsdag plads til en ung, politisk stemme på forsiden.
Du kan se panelet her.
Vi blev præsenteret for en masse tal og redskaber til at få unge til at drikke mindre. Men igennem hele seancen sad jeg og tænkte; ”hvorfor i al verden er det kun de unge, der skal drikke mindre?”
For hvad angår unges alkoholvaner går det primært én vej – og der er nedad. Vi drikker mindre og vi starter senere. Ungdommen er ikke problemet – den danske alkoholkultur er problemet.
Men det er simpelthen bare nemmere at sikre, at 13-årige Alma får sunde alkoholvaner med sig end at lære 57-årige Ole nye tricks. Og derfor søsættes initiativer til at ændre Almas alkoholvaner, mens Ole får lov at nyde sin pilsner i fred.
Det giver jo god mening. Men det minder mig også lidt om de forældre, der kræver at deres børn kører med cykelhjelm, mens de selv nægter at tage den på, fordi den ødelægger deres frisure.
For vi kan simpelthen ikke bare blive ved med at gøre, som vi plejer, og så regne med, at samfundet ændrer sig, hvis vi bare laver reformer, initiativer og planer for ungdommen.
Og alkohol er langt fra et enestående område, hvor dette gør sig gældende.
Ungdommen kan ikke løse alle problemerne
Når urbaniseringen stiger, og for få ønsker at bosætte sig i de mindre byer, så lukker man uddannelser i de store byer og forringer unges mulighed for at tage den uddannelse, de gerne vil.
Når vores byområder bliver for homogene, og danskerne samler sig i ghettoer – både i klassisk forstand og i rigmandsghettoer – så finder man løsningen ved at lave fordelingsnøglen på ungdomsuddannelserne om, så unge i højere grad møder nogen, der ikke ligner dem selv.
Når man vil reducere antallet af rygere, så forbyder man køb af cigaretter for ungdommen i fremtiden.
Når man har brug for arbejdskraft i STEM-fagene, så hæver man antallet af matematiktimer i folkeskolen, og når man vil ruste Danmark til en mere globaliseret verden, så giver man børnene engelsk fra tredje klasse.
Når man mangler arbejdskraft, så sænker man dimittendsatsen, tvinger unge hurtigere igennem uddannelsessystemet eller forkorter kandidatuddannelsen.
Disse initiativer er ikke alle i sig selv problematiske. Det er mængden af dem, der er problemet.
For lige nu oplever ungdommen, at der kommer flere og flere krav, samtidig med at vores muligheder forringes. Og hvis vi gerne vil lægge presset væk for en stund, så må vi for guds skyld ikke gøre det med en kold øl, som generationerne før os gjorde det.
Ungdommen er ikke løsningen på alle samfundets problemer. Hvis I vil give os en cykelhjelm på, så skal I også selv starte med at tage den på.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Sundhedsvæsenets nøglespillere bider negle, mens de venter på ny regering: “Det er jo stilhed før stormen”
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden






















