Debat

Center for Hjerneskade: Vi har kun midler til at give hver tredje specialiseret genoptræning

Otte ud af ti med alvorlig hjerneskade kan efter et specialiseret genoptræningsforløb vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der er slet ikke ressourcer til at modtage alle de hjerneskadepatienter, der henvises til Center for Hjerneskade, skriver Frank Humle.

For samfundet er det en grum kortsigtet tilgang ikke at kunne hjælpe alle med alvorlig hjerneskade med specialiseret genoptræning, skriver Frank Humle.
For samfundet er det en grum kortsigtet tilgang ikke at kunne hjælpe alle med alvorlig hjerneskade med specialiseret genoptræning, skriver Frank Humle. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Frank Humle
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et menneske, der får en alvorlig hjerneskade, har ét håb: Specialiseret genoptræning.

Med den vil langt de fleste til gengæld komme på fode og de allerfleste tilbage i job. Ifølge Socialstyrelsen vil otte ud af ti efter et specialiseret forløb kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Får man derimod ikke den specialiserede hjælp, som lægerne ellers havde henvist til, men må nøjes med almen genoptræning, ser tallene langt mindre gode ud. Af disse patienter vender kun cirka fem ud af ti retur i beskæftigelse.

Vi svigter derfor i dag alt for mange patienter med hjerneskade, når vi ikke tilbyder dem specialiseret behandling – trods lægernes henvisning og i strid med myndighedernes skøn over det samlede antal.

Et ubærligt tab

I Danmark er der årligt 19.000, der får en hjerneskade som følge af blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Dertil får 7.000 en traumatisk hjerneskade (det vil sige følger efter trafikulykke, fald, med mere).

En del af de ramte får lettere skadesfølger, hvor der ikke er brug for en specialiseret indsats. Men 350-450 personer vil ifølge Sundhedsstyrelsen årligt have behov for specialiseret indsats for at kunne generhverve deres funktioner bedst muligt efter hjerneskaden.

Vi svigter derfor i dag alt for mange patienter med hjerneskade, når vi ikke tilbyder dem specialiseret behandling 

Frank Humle, direktør, Center for Hjerneskade

I dag er situationen, at kun cirka 50 personer ud af disse 350-450 patienter i dag få en specialiseret indsats her på Center for Hjerneskade. Hvis de resterende 400 alle havde fået en indsats svarende til den specialiserede, ville 320 kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

120 flere end de 200, som det lykkes at hjælpe fuldt ud i dag.

Det er først og fremmest et ubærligt tab for de mennesker, der berøres – selvfølgelig patienterne selv, men også deres pårørende.

Tænk at vide, at man nok kunne have fået sin gode hverdag tilbage. Hvis bare man havde fået den rigtige behandling. Vi taler ikke om ligegyldige marginale forskelle. For disse mennesker er det forskellen mellem at være selvhjulpen og funktionsduelig og så et liv som sygdomsramt.

Tilbage i job eller varigt på social ydelse

For samfundet er det en grum kortsigtet tilgang. Vi kæmper i disse år med at skaffe hænder på arbejdsmarkedet. Der tales meget om andengenerationsreformer. Her er muligheden.

Og nej, vi taler ikke om mange mennesker. Men om mennesker, der kunne være kommet tilbage i job, og måske nu parkeres varigt på en social ydelse. Fordi der ikke var penge til den rigtige genoptræning.

Der er akut brug for Folketingets hjælp, hvis alle, som årligt skønnes at have brug for en specialiseret indsats, også skal få tilbuddet.

Vi taler ikke om mange mennesker. Men om mennesker, der kunne være kommet tilbage i job, og måske nu parkeres varigt på en social ydelse

Frank Humle, direktør, Center for Hjerneskade

Center for Hjerneskade har siden 1994 været tildelt en rammebevilling under Sundhedsloven, der dækker specialiseret genoptræning. Sygehuse og læger henviser mindst 120 ramte årligt til os.

Men fordi rammebevillingen slipper op, har vi i Center for Hjerneskade kun råd til at tilbyde forløb til 45-50 personer om året. Det vil sige kun lidt mere end hver tredje.

Bliver ventetiden over tre måneder, får patienterne slet ikke tilbuddet. For så må sygehuse og læger ikke henvise den ramte borger til specialiseret genoptræningsforløb, siger aftalen med Region Hovedstaden.

Resultat? At mennesker, som lægerne ellers har sagt har behov for specialiseret genoptræning, aldrig får det. De må nøjes med mindre – helt vilkårligt. De kom for sent.

Rammebevillingen skal op. I dag er den på ti millioner kroner om året. Vi skønner den skal op på 25 millioner kroner, hvis alle med lægefagligt indikeret behov for en specialiseret indsats også skal modtage den.

Vi foreslår, at den øgede bevilling ledsages af uvildig forskning, så vi i endnu højere grad kan dokumentere indsatsen, dens metode og effekt. På den måde kan man få et endnu stærkere grundlag for at brede best practice ud i hele landet til glæde for alle med alvorlig hjerneskade.

Vi skylder disse mennesker og os selv som velfærdssamfund at rette op på det svigt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion