Coronakrisen er en trussel mod danskernes mentale sundhed

Corona-krisen risikerer at gå ud over danskernes mentale sundhed. 

Det vurderer Sundhedsstyrelsen, der derfor har igangsat en kampagne med gode råd om, hvordan man passer på sit psykiske helbred.

Og det er en god idé, for coronakrisen kan ganske rigtigt udløse eller forværre psykisk sygdom, siger professor i psykiatri Merete Nordentoft:

"Det kan betyde, at der er flere, der bliver angste og depressive. Situationen får mange til at opleve angst, og når man ikke har adgang til de fællesskaber, man plejer, kan det være svært at komme ud af angsten igen."

At man er isoleret fra sine fælleskaber, og at man har usikkerhed om sin fremtid og økonomi – det er jo ikke ligefrem godt for den psykiske sundhed.

Morten Ronnenberg Møller
Generalsekretær, Depressionsforeningen

Hun bakkes op af generalsekretær i Depressionsforeningen, Morten Ronnenberg Møller:

"Krisen rummer alle de elementer, som plejer at kunne udløse eller forværre en depression. At man er isoleret fra sine fællesskaber, og at man har usikkerhed om sin fremtid og økonomi – det er jo ikke ligefrem godt for den psykiske sundhed," siger han og fortsætter:

"Problemet er, at alt det, vi normalt råder folk til, kan vi ikke råde dem til nu. For det handler meget om at komme ud og mødes med andre frem for at sidde alene med sine grublerier."

Depressionsforeningen har lukket sine tilbud om blandt andet rådgivning og selvhjælpsgrupper som følge af krisen, men holder telefonrådgivningen åben. Angstforeningen holder også telefonrådgivningen åben og oplyser, at rådgiverne melder om flere henvendelser end sædvanligt. 

Sundhedsomkostninger
Merete Nordentoft har i forbindelse med coronakrisen været vært i et forum, hvor hun har chattet med danskere, der er påvirkede af situationen.

Hun fortæller, at mange har svært ved at strukturere dagligdagen, når de faste rutiner forsvinder:

"Det kan betyde, at det hele flyder ud i ét, og at man bliver mere passiv og måske begynder at spise og sove uregelmæssigt," siger hun. 

Hun opfordrer skoler, arbejdspladser og civilsamfundet til at forsøge at fastholde eller etablere fællesskaber på nye måder i den tid, hvor de normale tilbud er lukket ned.

Det gælder ikke mindst i forhold til børn og unge:

"Man kan godt frygte, at nogle sidder og sumper hen foran en skærm dagen lang. Det er jo ikke alle børn, der har mulighed for at gå ud i en have, og det er ikke alle familier, der har mulighed for at stimulere deres børn. Det er klart, at der er nogle sundhedsomkostninger ved det, hvis det skal vare i lang tid."

Undgå skræmmehistorier
På et pressemøde tirsdag gjorde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, det klart, at coronakrisen nu ikke kun er en epidemi, men også udgør en trussel mod danskernes psykiske sundhed:

"Vi får angst. Vi skal tale med vores børn og hinanden om det," sagde han og slog fast, at Sundhedsstyrelsen har samlet en række "veldokumenterede, handlingsanvisende råd", som kan bruges i den nuværende situation.

Rådene handler blandt andet om at skabe struktur i hverdagen og holde kontakten med andre.

Samme råd kommer fra Merete Nordentoft. Hun tilføjer, at i en krise som den aktuelle spiller medierne desuden en vigtig rolle:

"Medierne kan være fristede til at fokusere på de mest skræmmende historier. Derfor kan det være et godt råd at sørge for at få sin information fra myndighedernes hjemmesider i stedet for at følge for meget med i mediedækningen," siger hun.

I Depressionsforeningen spår Morten Ronnenberg Møller, at efterdønningerne efter nedlukningen af tilbud til psykisk sårbare kan blive store.

Samtidig frygter han, at coronakrisen kan få betydning for den mentale sundhed på en helt anden måde:

"Psykiatrien har jo længe været underfinansieret, og nu er der endelig begyndt at komme fokus på det, og vi står over for forhandlinger om en tiårsplan. Men hvis vi bruger 300 milliarder i hjælpepakker, så kan jeg godt være bekymret for, at de penge, vi kunne have investeret i forebyggende tiltag inden for mental sundhed, er væk," siger han.