Debat

DA: Stressede danskere kan sagtens føle sig sunde

DEBAT: Man kan godt føle sig ved godt helbred, selvom man også føler sig stresset. Det er en vigtig, men overset nuance af debatten om stress, mener Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening.

Vi bør huske, at man godt kan føle sig sund og stresset på samme tid. Det ene udelukker ikke det andet, skriver Pernille Knudsen. 
Vi bør huske, at man godt kan føle sig sund og stresset på samme tid. Det ene udelukker ikke det andet, skriver Pernille Knudsen. Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening

Flertallet af de danskere i job, der ofte føler sig stressede, føler sig samtidig både ved godt fysisk helbred og mentalt i stand til at udføre deres arbejde.

Det ene udelukker ikke altid det andet.

15 procent af de beskæftigede i Danmark har ofte eller hele tiden følt sig stressede i løbet af de sidste 14 dage.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men flertallet af dem vurderer også, at de både fysisk og psykisk er i stand til at udføre deres arbejde. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Og det er en vigtig nuance at have med i den debat om stress, der optager os alle i øjeblikket.

Mere præcist vurderer to ud af tre, at de har en ’fremragende’, ’særdeles god’ eller ’god’ arbejdsevne, når det gælder psykiske krav.

Det understreger behovet for, at arbejdet med stress og trivsel skal foregå på flere planer. For hvor kommer stressfølelsen egentlig fra?

Pernille Knudsen
Viceadm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening

hvad angår det mere generelle helbred, vurderer tre ud af fire, at deres helbred alt i alt er enten ’fremragende, ’særdeles godt’ eller ’godt’. Størstedelen af dem, der føler sig stressede i hverdagen, er altså ikke syge af stress.

Forskel på stress og travlhed
Hvis en man har symptomer på sygdomsfremkaldende stress, vil man ofte betragte sit fysiske helbred som dårligere.

Det skyldes, at nogle af de fysiske symptomer på stress er hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter og appetitløshed. Tallene må altså alt andet lige tyde på, at stressfølelsen for langt de fleste er forbigående.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke skal tages alvorligt, for hvis stressfølelsen sidder fast i en længere periode, er der risiko for, at det udvikler sig og bliver langt mere alvorligt.

Men det må betyde, at følelsen af at have været stresset inden for de sidste 14 dage ikke altid dækker over en overbelastning.

Det tyder også på, at vi får puttet et stressmærkat på det, der i realiteten er travlhed, og de to ting skal vi være bedre til at skelne imellem.

Stress har flere årsager
Kigger man videre på tallene for den samme gruppe – altså dem, der svarer, at de ofte har følt sig stressede inden for de sidste 14 dage – er der noget, der tyder på, at nælden kan have flere rødder.

For selvom flertallet i gruppen i det store hele føler sig sunde, så scorer de lavere end andre, når de vurderer en række ting i privatlivet.

Det gælder f.eks. økonomi, sociale relationer, familielivet og dagligdagen i al almindelighed. De føler sig også en smule mere ensomme end dem, der ikke har følt sig stressede.

Det understreger behovet for, at arbejdet med stress og trivsel skal foregå på flere planer. For hvor kommer stressfølelsen egentlig fra? Privatlivet eller arbejdslivet? Vurderer man privatlivet dårligere, fordi man er stresset på arbejdet? Eller stresser man på arbejde, fordi man har udfordringer i privatlivet?

Dialogen er vigtig
Det er ikke altid nok at have overordnede stressstrategier og handlingsplaner på arbejdspladsen.

Den tætte dialog mellem leder og medarbejder er mindst lige så vigtig, for det er her, man kan forsøge at finde kilden til problemet.

Det er det bedste sted at blive klogere på, hvad der fremkalder stressfølelsen, og om det er noget, der er midlertidigt eller vedvarende.

Nogle gange bliver man syg af stress af et arbejdspres, der er for stort, nogle gange er det problemer i privatlivet, og nogle gange er det en kombination af de to ting. Andre gange er det noget helt fjerde.

Men at man har følt sig stresset inden for de sidste 14 dage, behøver bestemt ikke at betyde, at man er syg.

Det er en vigtig nuance i den debat om stress, der fylder meget i disse år. Og selvom både tal og erfaringer altså viser, at man godt kan føle sig både stresset og sund på samme tid, så skal vi altid huske på, at det er afgørende at tage hånd om det, hvis det udvikler sig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Knudsen

Viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00