Dansk Erhverv: Ny plejehjemsportal viser kvaliteten på plejehjem frem
REPLIK: Partierne bag satspuljen fortjener ros, når der nu afsættes midler til en landsdækkende plejehjemsportal. Vi har nemlig brug for at tænke nyt, skriver Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentAf Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv
Der er brug for mere gennemsigtighed i kvalitet og indhold af vores velfærdsinstitutioner – særligt på ældreområdet.
I dag bor cirka 43.000 mennesker på et af landets cirka 1.000 plejehjem, og det tal kommer alt andet lige til at stige. Fremtidskyndige behøver ikke længere et kig i glaskuglen, men kan allerede nu se stigningen i antallet af ældre, og at stadig flere ældre forventes at flytte fra landsdel til landsdel. Tæt på børn og børnebørn.
Skeptikere af en plejehjemsportal, som kommer til orde her i Altinget, har jo også ret. Det er svært i dag at blive visiteret til en plejehjemsplads, den ældre er typisk ved meget dårligt helbred, og kapaciteten er flere steder udfordret. Og hvad skal en statslig portal så til for?
Skriv til [email protected]
Endnu en portal – endnu en papirtiger
Indrømmet, sporene skræmmer, når staten laver portaler på velfærdsområdet. Et eksempel er tilfredshedsportalen fra 2012, som kun få kommuner i dag rapporterer ind til.
Et andet eksempel er fritvalgsdatabasen, hvor kommunernes indberetning blev kaldt bureaukrati og derpå gjort frivillig for kommunerne. Vel at mærke på et velfærdsområde (hjemmeplejen), hvor debatten om frit valg, konkurser og konkurrenceudsættelse har raset – og hvor fakta ofte har været få, og meningerne flere.
Indrømmet, sporene skræmmer, når staten laver portaler på velfærdsområdet. Et eksempel er tilfredshedsportalen fra 2012, som kun få kommuner i dag rapporterer ind til.
Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv
Når en portal ikke prioriteres eller forpligter på løbende indberetninger og udvikling, bliver resultaterne derefter.
Det er lidt for let hurtigt at affærdige borger- og tilfredshedsmålinger som unødigt bureaukrati eller pillenavne i forhold til forskellige måder at spørge til eller måle på.
Tilbage står bare, at vi som samfund skylder borgerne at levere den bedst mulige kvalitet til pengene, og her er sammenlignelighed et vigtigt redskab.
Nye vinde på ældreområdet
Og netop derfor er der grund til at tænke nyt.
Flere friplejehjem slår i disse år dørene op. Ofte med en stærk lokal forankring. De er efterspurgte, og der er brug for dem.
I det hele taget vil vi i fremtiden se nye samarbejder mellem eksempelvis pensionskasser, der på den ene side har midler til at bygge og investere og på den anden både private og offentlige driftsansvarlige. Det giver et sundt miks af mangfoldighed i rammerne for netop den ældrepleje, der i fremtiden skal håndtere ikke alene flere ældre, men også mere individuelle og komplekse sundhedsprofiler og måske stærkere forventninger.
Skrues en portal rigtigt sammen, og udvikles den løbende med fælles kvalitetsindikatorer, brugertilfredshed og andre former for relevant information, så kan en portal løfte hele ældreområdet.
Det vil blive lettere for pårørende og ældre at orientere sig og gøre det i bedre tid.
Det arbejde vil vi i Dansk Erhverv gerne deltage i.