Dansk Firmaidræt: Nye partnerskabsråd skal sikre, at folkesundhedsloven ikke samler støv

Jeg har i mange år arbejdet med at bringe bevægelse og trivsel tættere på danskernes hverdag.
Ikke gennem store kampagner, men gennem det, der virker:
Fællesskaber på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og i hverdagslivet.
Derfor glæder det mig, at Niels Sandø og Morten Hulvej i Altinget efterlyser klare nationale mål og tydeligt statsligt ansvar i den kommende folkesundhedslov.
Det er et vigtigt skridt. Men for at gøre en reel forskel må loven også favne bredere og række ud dér, hvor hverdagen leves.
Nye partnerskabsråd
I Dansk Firmaidræt støtter vi ambitionen om nationale mål og vidensbaserede indsatser – blandt andet derfor er vi også en del af Forebyggelsesalliancen.
Staten kan og skal dog ikke stå alene. Kommuner, arbejdspladser, uddannelser og civilsamfundet skal være medspillere – ikke tilskuere.
Og da vi ved, at strukturelle tiltag har størst effekt, kunne et konkret forslag være en politisk forankret strategi, som kommunalbestyrelsen vedtager.
En "Sundheds- og trivselsstrategi 2030", hvor det indgår, at der etableres tværsektorielle partnerskabsråd med deltagelse fra erhvervsliv, civilsamfundsorganisationer, folkeoplysende foreninger og kommunale aktører.
Rådene skal sikre fælles retning, udarbejde forpligtende samarbejde og evaluering af fremskridt i forhold til målsætningerne.
Og at der opstilles bindende målsætninger, for eksempel 20 procent flere voksne skal være fysisk aktive i hverdagen. Trivslen blandt unge skal stige med ti procent målt via lokal ungeprofil.
Og så hører forebyggelse ikke hjemme i en enkelt forvaltning.
Det skal tænkes med i lokalsamfund, arbejdsmiljø, i byudvikling, i transport, i skemaet på skolen og i kantinen på jobbet, hvis vi skal lykkes.
Livskvalitet og sund økonomi i ét
Når jeg besøger virksomheder rundt i landet, møder jeg mennesker, der ikke nødvendigvis har fundet vej til foreningslivet – men som nu bevæger sig i arbejdstiden sammen med deres kolleger.
Det gør en forskel. Ikke kun for sundheden, men for fællesskabet og arbejdsglæden.
Forskningen viser det samme:
Halvdelen af dem, der deltager i motion på arbejdet, er ellers ikke fysisk aktive. Det sænker sygefraværet, øger produktiviteten og gør det lettere at blive i jobbet længere.
Vi har erfaringerne. Vi har fællesskaberne. Vi har aktørerne. Nu mangler vi bare, at lovgivningen følger med.
Mette Mandrup
Direktør, Dansk Firmaidræt
Det er ikke luksus – det er livskvalitet og sund økonomi i ét. Og det er vores erfaring i Dansk Firmaidræt, at de mennesker også finder vej til foreningslivet, når de oplever glæden ved at bevæge sig med andre.
På ungdomsuddannelserne ser vi samme mønster. Når bevægelse er en naturlig del af skoledagen, styrker det både trivsel og læring – og lægger kimen til en livslang vane.
Det kræver ikke store reformer, men mod til at sige:
Bevægelse er ikke et tilbud. Det er en naturlig del af dagen på både arbejde og under uddannelse.
Grib chancen – den kommer ikke igen
Vi ved, at dem med færrest ressourcer også bevæger sig mindst. Men her er arbejdspladsen og ungdomsuddannelserne en kæmpe mulighed.
De rammer bredt – også dem, vi ellers ikke når. Hvis vi virkelig vil mindske ulighed i sundhed, skal vi tage disse rum alvorligt.
Vi har erfaringerne. Vi har fællesskaberne. Vi har aktørerne. Nu mangler vi bare, at lovgivningen følger med.
Kære politikere:
I har muligheden for at skabe en folkesundhedslov, der ikke samler støv, men sætter bevægelse og trivsel i centrum – dér, hvor livet faktisk leves. Det kræver mod til at stille krav og vilje til at tænke forebyggelse bredt.
Grib chancen. Den kommer ikke igen lige med det første.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





















