Dansk Pædiatrisk Selskab: Lad os bygge sundhedscentre for børn og unge i alle 17 sundhedsråd

Det kan vi. Hvis vi vil. Vi kan begynde med at koncentrere os om opgaven, og landets børnelæger har et forslag: 

Lad os gøre en helhedsindsats for alle landets børn og unge i alle 17 sundhedsråd. Det kunne for eksempel være sundhedscentre, som under ét tag samler alle nødvendige fagpersoner til en fokuseret indsats for det enkelte barn, den enkelte unge og deres familier.

Her kan regioner og kommuner sammen udgøre en sømløs enhed, som det er intentionen i sundhedsreformen. 

Maries sygdomme

Sundhedscentrene kommer på hårdt arbejde, for opgaven er kompleks. Faktisk så kompleks, at jeg har tilladt mig at konstruere en case til at illustrere dette, men tro mig – historien er taget lige ud af virkeligheden og genkendes af alle læger, der arbejder med børn og unge. For der er alt for mange af 'Maries' slags i velfærdsstaten Danmark. 

Marie er to år gammel. Hun har allerede været indlagt på sygehuset en del gange. Som lille og spæd, fordi hun ikke var så stor ved fødslen, med astma og lidt andet. 16 år senere. 

Marie har astma. Om det er derfor, hun har svært ved at trække vejret i dag, ved hun ikke. Måske er det efterveer af hendes 18-års fødselsdag i går.  

Marie ser på billedet bag coveret af sin telefon. Det viser hende selv som spæd i favnen på mor. Far har hun ikke set i ti år. Mon ikke han sidder inde igen?

Marie har boet i en halvanden-værelses lejlighed i et år, og den kunne sagtens rumme festen på tre personer. Kommunen har anvist lejligheden efter fire år på skiftende bosteder og børneårene i familiepleje.  

Hun husker ikke så meget fra i går. Vodka og blandet godt fra Benni har gjort sit. Nu trækker hun vejret lidt hurtigt igen og synes, det trykker i brystet. Smøgerne? Astmaen? Eller angst, som lægen havde sagt? Måske bare dårlig form?  

Hun var den hurtigste i 5. klasse og god til sport. Og faktisk også til matematik. Men hun fik ikke lov til at gå til noget i fritiden. Det var for dyrt.  

Og så er hun blevet tyk. Den medicin, som hun fik af psykiateren, kan også gøre én tyk. Men det kan være lige meget, for hun tager den ikke. Det hjælper meget bedre med sagerne fra Benni eller med et cut.

Det dulmer tanker og følelser. Når hun en gang imellem kommer på skadestuen, fordi hun får et flip eller har fået lidt for meget, kan de da heller ikke hjælpe. En tur på psykiatrisk skadestue og så hjem igen. 

Nå, det er tid til at måle blodsukker.

For Marie har også insulinkrævende diabetes. 

Maries forskellige sygdomme, psykiske såvel som fysiske, er tæt forbundne, og hendes sociale situation fra fødslen af spinder et net af sammenhængende faktorer, som blot snøres tættere og tættere sammen, og det, der er tænkt som hjælp, ender med at være løsrevne forsøg i et for Marie uoverskueligt kaos. 

Ulighed starter fra fødslen

Der eksisterer en helt urimelig ulighed i sundhed i Danmark blandt børn og unge. Der er en veldokumenteret ulighed i restlevetid, dødelighed og sundhedsudfald blandt 30-årige, og det er knyttet til både uddannelsesniveau og indkomst. 

Børn født af mødre med kortere uddannelse har større risiko for dødfødsler, spædbarnsdødelighed og dårligere sundhed, herunder overvægt og lavere vaccinationsdækning. 

Social ulighed præger også børns kommunikationsfærdigheder og følelse af ensomhed, hvilket medfører en bred social sundhedsforskel allerede tidligt i livet. 

Marie har ikke valgt denne forskelsbehandling. 

Potentialet for mere lighed i sundhed, for bedre børne- og ungdomsliv, for et bedre, længere, samfundsbidragende og mere sygdomsfrit voksenliv er enormt. 

Sven Pörksen
Formand, Dansk Pædiatrisk Selskab

Til gengæld vælger vi andre indirekte, i hvilken grad hun kan opnå et godt helbred uagtet de omstændigheder, hun er født ind i.

Vi er med til at vælge vejen som borgere (vælgere), politikere, embedsfolk, læger, ressourcestærke patienter og som samfund i sin helhed. Det valg er ikke faldet godt ud.  

Der ligger således en mere eller mindre bevidst prioritering i at lade nogle børn og unge sejle deres egen sø. Jovist, der er mange tilbud og initiativer.

Og der er virkelig mange mennesker, der rigtig gerne vil og også gør en forskel for mange børn og unge. Hvorfor er det så ikke godt nok?  

En af grundene er det sektoropdelte Danmark, når det handler om helbred, sundhed, forebyggelse, handicap og sygdom. Som Maries historie illustrerer, mangler hun nogen, der tager det overordnede ansvar for hendes helbred fra barnsben af.  

Godt nok har hun isolerede forløb og kontakter i det meste af sundhedsvæsnet og det øvrige offentlige system. Og det er ikke, fordi der ikke bliver brugt ressourcer på hende. Tænk, hvad det koster samfundet her og nu og i fremtiden at støtte Marie, som det bliver gjort her.

Men indsatserne er ikke koordinerede, og de midler der bruges, kunne bruges langt bedre. Indsatsen for mere lighed i sundhed starter i barndommen – og endda før undfangelsen. 

Investering i fremtiden

Sundhedsreformen er stor og ambitiøs med mange gode intentioner om at skabe en bedre sammenhæng. Lad os tage fat dér, hvor det hele begynder – i barndommen. 

Det er derfor, at vi læger for børn og unge foreslår at oprette sundhedscentre for børn og unge, fra undfangelse til 25. år, i alle 17 sundhedsråd.  

Centrene skal stå for den koordinerende indsats for børn og unges helbred og er tværprofessionelt bestykket med blandt andet praktiserende læge, børnelæge, børnesygeplejerske, socialrådgiver, psykolog, sundhedsplejerske, børne- og ungepsykiater og fysio- og ergoterapeut. 

Sociale og helbredsmæssige indsatser integreres og koordineres også i forhold til netværk og støttepersoner, og udvalgte opgaver flyttes til centeret fra sygehuset. 

En forløbskoordinator eller navigator er tovholder og sørger for sammenhængen på tværs af sektorer og på langs ved overgangene. Aktører fra alle sektorer kan aktivere et "nødkald" og samle relevante aktører rundt omkring et barn eller en ung.  

Potentialet for mere lighed i sundhed, for bedre børne- og ungdomsliv, for et bedre, længere, samfundsbidragende og mere sygdomsfrit voksenliv er enormt. 

Det starter med barndommen.