Om  
Eva Secher Mathiasen
Dea Seidenfaden

Dansk Psykolog Forening får ny frontfigur, imens formand er på barsel

Eva Secher Mathiasen, der har været formand de sidste ni år, går på barsel, og næstformand Dea Seidenfaden bliver fungerende formand.

Foto: Dansk Psykologforening
Max Læbo Wulff

Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, går på barsel, og foreningens næstformand, Dea Seidenfaden, bliver i mellemtiden foreningens fungerende formand.

”Jeg overlader trygt roret til Dea Seidenfaden, mens jeg er væk. Der er et stort arbejde foran os med at løfte psykiatrien, ny autorisationsmodel for psykologer og at tage den politiske dialog om, hvordan vi skaber et samfund i bedre balance. Jeg kan ikke forestille mig en bedre og mere kompetent kaptajn at overlade det hele til,” udtaler Eva Secher Mathiasen i pressemeddelelsen.

Dea Seidenfaden er uddannet specialpsykolog i voksenpsykiatri og har tidligere arbejdet i Røde Kors, i psykiatrien og været områdechef i Københavns Kommune i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser. Den nu fungerende formand peger i pressemeddelelsen på, at psykologer står for en stor del af ”løsningen i mange af velfærdsstatens problemer”.

”Alt for mange børn og unge mistrives, og familierne får ikke rettidig og rigtig hjælp. Det er en hastesag, som vi skal rette op på. Samtidig skal politikerne snart forhandle en 10-års plan for mental sundhed og psykiske lidelser. Der er virkelig brug for en langsigtet plan, der løfter forebyggelsen og behandlingen af psykiske lidelser ind i fremtiden – og her er psykologernes faglige kompetencer meget vigtige,” udtaler Dea Seidenfaden.

Eva Secher Mathiasen har været formand for Dansk Psykolog Forening siden 2012 og vender tilbage til posten efter sin barsel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Secher Mathiasen

Direktør, Mændenes Hjem
cand.psych. (Københavns Uni. 2007)

Dea Seidenfaden

Forperson, Dansk Psykolog Forening, bestyrelsesformand, Dignity
psykolog, cand.psyk.aut. specialpsykolog i psykiatri

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024