Dansk Psykolog Forening: Indsats mod psykiske lidelser er en politisk hastesag

2021 skal være et vendepunkt for de godt 600.000 danskere, der lige nu lever med en psykisk lidelse.

En kommende politisk plan for psykiatrien skal rumme substantiel forandring, der tænder et håb, og sikrer at langt flere mennesker lever et godt liv trods en psykisk lidelse. Om ti år skal det ikke være en ødelæggende katastrofe at blive ramt af en psykisk lidelse. Det er det for mange i dag.

En kommende ti-års-årsplan bør løse både de akutte udfordringer og adressere en mere langsigtet udvikling af den samlede indsats. Forebyggelse og kvalitet i behandlingen bør være omdrejningspunktet.

Psykologerne møder børn, unge og forældre, som fortæller, at de er faret vild i systemet, ikke er blevet tilbudt en indsats, der virker, og er endt med at blive så syge, at psykiatrien er det naturlige valg.

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Sigtepunktet - og det vi helt konkret skal måle arbejdet på - bør være, at mennesker med psykiske lidelser lever bedre og længere liv, og at uddannelse og job bliver hverdagen for flere.

Nu og her er der bl.a. et stort behov for at forebygge, at så mange har brug for behandling for deres psykiske lidelse i hospitalssektoren. Det kræver både nye politiske tiltag og praksis.

I dag er konsekvensen af den måde, vi har indrettet os på, at mange først får hjælp, når deres psykiske lidelse er blevet kompliceret og har fået store konsekvenser for både den syge og de pårørende. 

Mange patienter kunne være hjulpet tidligere
For nylig viste en ny undersøgelse, at forældre oplever en række udfordringer, når deres barn får en psykisk lidelse. Noget af det, der fyldte mest for de nordjyske forældre, der deltog i undersøgelsen, var at de ikke vidste, hvor de skulle få hjælp, og at der ikke var et tilgængelig tilbud.

Desværre viste undersøgelsen også, at fra at forældrene oplever psykiske problemstillinger hos barnet, så går der typisk mere end 5 år, inden de bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten halvdelen af forældrene oplevede, at de ikke havde adgang til hjælp før psykiatrien.

Når vi spørger psykologerne, der arbejder i psykiatrien, så er konklusionen den samme. En alt for stor del af de patienter de møder – både voksne og børn - kunne være hjulpet tidligere.

Psykologerne møder børn, unge og forældre, som fortæller, at de er faret vild i systemet, ikke er blevet tilbudt en indsats, der virker, og er endt med at blive så syge, at psykiatrien er det naturlige valg.

For nogle af disse børn er psykiatrien det rigtige valg allerede fra et tidligt stadie. For andre er tilfældet, at sporadiske, usammenhængende og utilstrækkelige kommunale indsatser, ventetid på behandling eller egenbetaling man som familie ikke har råd til, betyder en ulykkelig forværring.

Ny PPR-model skal sikre tidlig hjælp
Der er behov for at skabe en ny organisering og styrkelse af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som sikrer, at børn får hurtig hjælp. Én indgang i hver kommune, som sikrer rettidig, nær, kompetent og helhedsorienteret hjælp til børn og unge.

En fremtidig indsats bør være tilrettelagt, ud fra de behov børn og familier har. Det kræver, at både børn, deres familier, fagprofessionelle og netværket oplever, at hjælpen findes ét sted, så man ikke skal løbe spidsrod mellem forskellige ukoordinerede tilbud, som hver især har vanskeligt ved at levere kvalitet, fordi der hvert sted fokuseres for snævert på, hvad problemet er - og fordi der ikke er den bredde af kompetencer, der skal til for at løse det.

I PPR bør der være adgang til både konsultativ bistand om trivsel i skoler og daginstitutioner, lettere behandlingstilbud og sociale indsatser. Her skal børn og familier kunne få en samlet og helhedsorienteret indsats tilpasset deres problemstillinger og behov.

Lærere og pædagoger kan få supervision, sparring og rådgivning. Forældrene kan få rådgivning og støttende samtaler, der hjælper dem i en svær hverdag med et barn, der ikke trives eller har en psykisk lidelse. Barnet kan få lettere behandling, når det er relevant.

Det betaler sig økonomisk at handle nu
Det centrale er, at der etableres et alment tilbud, hvor indsatserne er samlet organisatorisk og går på tværs af fagkompetencer, og de arenaer barnet har sin hverdag i. I stedet for, som i dag, at tilbuddene er opdelte og ikke samarbejder om det, der er svært for barnet.

En ny PPR-model er blot ét eksempel på, hvordan vi skal indrette indsatsen for mennesker med psykiske lidelser anderledes og have klare mål om, at færre mennesker med psykisk lidelse tabes på gulvet i triste statistikker.

De børn, der i dag eller i morgen rammes af en psykisk lidelse, skal opleve, at det ikke er uden for rækkevidde at få en uddannelse, et job, et liv med mening og håb. Det er en stor politisk opgave, men med den rette politiske prioritering og ambitioner og et blik for at det økonomisk betaler sig at handle nu - så er det ikke en umulig opgave.