Dansk Råd for Genoplivning: Ansvaret for hjertestartere skal være statens

Hurtig hjælp er afgørende for de 5.000 mennesker i Danmark, som hvert år får hjertestop uden for et hospital. Sandsynligheden for at overleve et hjertestop falder med cirka ti procent for hvert minut, der går, hvor der ikke bliver ydet relevant førstehjælp.

Sandsynligheden for at overleve er til gengæld cirka tre gange større, hvis nogen giver hjertelungeredning, indtil ambulancen når frem, og endnu højere hvis der bruges en hjertestarter, der kan give et livreddende stød.

Hjertestartere er førstehjælperens vigtigste redskab 

Heldigvis er der ofte danskere, som træder til. Det er én af årsagerne til, at Danmark er blandt de førende i verden, når det gælder overlevelse efter hjertestop uden for hospital.

I 80 procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital er der således vidner, som træder til og yder førstehjælp, indtil ambulancen ankommer. Det er dog kun i knap ni procent af alle tilfælde, at der bliver givet stød med en hjertestarter, før ambulancen ankommer.

Det er ikke rimeligt, at overlevelsen efter et hjertestop skal være afhængig af private borgere og fonde

Kasper Karmark Iversen
Formand for Dansk Råd for Genoplivning

På 20 år har Danmark opnået en firedobling i overlevelsen efter hjertestop uden for hospital. Det skyldes en stor indsats fra mange, andre forskellige aktører, heriblandt Dansk Råd for Genoplivning. Men vi skal fortsat arbejde på at øge overlevelsen efter hjertestop, og den ambition er hjerteløbere og hjertestartere en vigtig del af.

Derfor bakker Dansk Råd for Genoplivning op om regeringens ønske om, at flere danskere tilknytter sig hjerteløberordningen og om en bedre registrering af hjertestartere, så hjerteløberne har adgang til en hjertestarter. Hjertestarteren er førstehjælperens vigtigste redskab. Brug af en hjertestarter kan være helt afgørende for at kunne genoplive det menneske, som er faldet om med hjertestop.

Ansvaret er en offentlig opgave

Men som det er i dag, er det tilfældigt, om der er en hjertestarter i nærheden. Det er helt afhængigt af de private borgere, virksomheder, organisationer eller andre, som frivilligt har valgt at købe en hjertestarter.

Hertil kommer, at mange ikke får registreret deres hjertestarter på Hjertestarter-Netværket, så regionernes vagtcentraler har mulighed for at sende hjerteløberne hen til den nærmeste hjertestarter. Og endelig er det den enkelte ejer, som har ansvar for løbende at sikre, at hjertestarteren virker, som den skal. Det bliver dermed op til den enkelte organisation, idrætsforening, supermarked eller borger, om der er en hjertestarter tilgængelig, når hjerteløberne sendes afsted til et hjertestop.

I Dansk Råd for Genoplivning glæder vi os over, at regeringen vil støtte hjerteløbere, men undrer os over, at der ikke samtidigt tages ansvar for, at der er tilgængelige hjertestartere.

Vi mener ikke, at det er rimeligt, at overlevelsen efter et hjertestop skal være afhængig af private borgere og fonde. Vi mener tværtimod, at det er en offentlig opgave.

Vi vil derfor opfordre regeringen til at tage opgaven på sig i den endelige sundhedsreform og her tydeliggøre, hvordan man fremadrettet vil finansiere hjertestartere i det offentlige rum og sikre en organisering, som understøtter registreringen af hjertestartere – to vigtige dele i indsatsen for at redde endnu flere liv.