Debat

DSR: Giv medarbejdere i sundhedsvæsenet mulighed for navnebeskyttelse

Navnebeskyttelse beskytter også patienter og borgere, der risikerer at handle i affekt. Der er meget vundet og ganske lidt tabt ved at give medarbejdere i sundhedsvæsenet mulighed for navnebeskyttelse, skriver Dorthe Boe Danbjørg. 

I dag kræver det ikke mange klik at gøre noget impulsivt online. Derfor er det en god ide at lægge et filter ind, skriver Dorthe Boe Danbjørg.
I dag kræver det ikke mange klik at gøre noget impulsivt online. Derfor er det en god ide at lægge et filter ind, skriver Dorthe Boe Danbjørg.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dorthe Boe Danbjørg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke efternavnet, der betyder noget for relationen.

Det afgørende for den menneskelige kontakt mellem sundhedsmedarbejdere og patienter er måden, man spørger ind på, og måden, man møder patienten på. Det er en del af sygeplejerskernes professionalisme.  

Temadebat

Skal vi indføre tjenestenumre på socialområdet?
Vold og trusler mod ansatte på socialområdet har fået debatten om tjenestenumre til at blusse op.

Dansk Folkeparti foreslog i januar at indføre tjenestenumrene, som skulle skærme medarbejderne i psykiatrien ved at skjule deres fulde navne i patientjournaler og på navneskilte. Det afviste et flertal i Folketinget, som ville afvente resultaterne af den reviderede journalføringsbekendtgørelse, som træder i kraft 1. juli 2021 og som vil give ansatte i psykiatrien mulighed for at registrere sig i journalerne med deres initialer frem for deres fulde navn. 

Altinget giver i en temadebat ordet til interessenter, socialmedarbejdere og politikere, som vil debattere, hvorvidt de ser et behov for at indføre tjenestenumre.

Her er deltagerne:

  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd 
  • Emil Kjeldsmark Lemvig, medarbejder i psykiatrien og medstifter af #Tjenestenummernu 
  • Jane Heitmann (V), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Knud Kristensen, formand, Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed
  • Lisa Greve Korsbæk, medarbejder i psykiatrien og fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatri
  • Liselott Blixt (DF), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Torben Klitmøller Hollmann, formand, social- og sundhedssektoren, FOA 
  • Trine Torp (SF), social- og psykiatriordfører og medlem af Folketinget. 

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor er vi i Dansk Sygeplejeråd entydigt for at sikre medarbejderne i sundhedsvæsenet navnebeskyttelse. Vi tror på, at det kan skabe mere tryghed, og forhåbentlig vil det også mindske omfanget af vold og trusler, fordi der bliver sat en ekstra barriere op.

Sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet skal kunne gå på arbejde uden at frygte, at de bliver forfulgt, fordi nogen kan se deres navn og lave en søgning på nettet.

Det må aldrig blive sådan, at man skal have hemmeligt nummer eller ikke kan have en facebookprofil, fordi man eksempelvis er ansat i psykiatrien.

Også en beskyttelse af patienter 
Men i virkeligheden er det et dobbelt hensyn.

Når vi ikke ønsker, at patienter og borgere skal have let og hurtig adgang til sundhedsmedarbejderes fulde navn, er det ikke kun for at beskytte de ansatte. Det beskytter også de patienter og borgere, der risikerer at handle i affekt. 

I dag kræver det ikke mange klik at gøre noget impulsivt online. Derfor er det en god ide at lægge et filter ind. Ikke for at genere patienter og borgere, men fordi de kan være pressede, ude af den og have en diagnose, der betyder, at de kommer til at handle på en måde, som ingen har interesse i. 

Åbenhed vigtigt for tilliden 
Samtidig er det meget vigtigt at slå fast, at patienter og borgere selvfølgelig skal kunne få adgang til oplysninger om, hvem der behandlet og plejet dem, og hvem der har haft adgang til deres patientjournal. Den åbenhed er vigtig, også for at danskerne kan have tillid til, at sundhedsvæsenet behandler deres oplysninger forsvarligt.  

Åbenheden må bare ikke være på bekostning af medarbejdernes sikkerhed. Heldigvis kan den også sagtens eksistere, uden at man giver direkte adgang til alle informationer.

De ekstra trin mod oplysningerne er en meget lille pris for det store flertal af borgere, der aldrig kunne finde på at true de medarbejdere, som de møder i sundhedsvæsenet. Det vigtigste er, at man kan få oplysningerne, hvis man henvender sig.

Ikke kun halv beskyttelse 
Derfor er det også glædeligt, at en ny bekendtgørelse, som træder i kraft 1. juli, betyder, at medarbejdere fremover kan bruge initialer eller anden entydig identifikation ved journalføring. Det samme bør selvfølgelig gælde for logningen, som er registrering af, hvem der har foretaget opslag i en patientjournal.

Her er der i en ny bekendtgørelse lagt op til, at det fulde navn skal fremgå af logningen. Det giver ingen mening, og i Dansk Sygeplejeråd opfordrer vi til, at man læner sig op ad bekendtgørelsen for journalføring.

Muligheden for beskyttelse skal selvfølgelig være den samme, uanset om det er i det ene eller andet system.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00