Debat

SF: Tjenestenumre for offentligt ansatte vil mistænkeliggøre borgerne

Frygten for vold og trusler skal aldrig blive et vilkår for de offentligt ansatte. Løsningen er ikke tjenestenumre, fordi de kan skabe usikkerhed og mistænkeliggøre borgerne, skriver fire SF-ordførere.

Debatten om tjenestenumre er fyldt med dilemmaer, skriver Trine Torp, Kirsten Normann Andersen, Karina Lorentzen Dehnhardt og Karsten Hønge fra SF.
Debatten om tjenestenumre er fyldt med dilemmaer, skriver Trine Torp, Kirsten Normann Andersen, Karina Lorentzen Dehnhardt og Karsten Hønge fra SF.Foto: Emil Helms og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om tjenestenumre er fyldt med dilemmaer.

I SF forstår vi godt, hvis medarbejdere ønsker navnebeskyttelse i form af et tjenestenummer, fordi de frygter for deres egen og deres families sikkerhed. Men vi er ikke sikre på, at det er den rigtige løsning at indføre en generel brug af tjenestenumre for alle offentligt ansatte. Det kan skabe en større distance mellem systemet og borgeren og sætte alle borgere i en kategori som potentielt farlige eller i hvert fald mistænkeliggøre dem.

Nogle borgere, både i det sociale system, på jobcentret og i sundhedsvæsenet, kan blive truende, hvis de ikke føler sig forstået eller oplever sig uretfærdigt behandlet af systemet.

Hvad vil det medføre for borgerens relation til sin sagsbehandler, kontaktpædagog eller læge at indføre tjenestenumre for alle offentligt ansatte, som har borgerkontakt?

Temadebat

Skal vi indføre tjenestenumre på socialområdet?
Vold og trusler mod ansatte på socialområdet har fået debatten om tjenestenumre til at blusse op.

Dansk Folkeparti foreslog i januar at indføre tjenestenumrene, som skulle skærme medarbejderne i psykiatrien ved at skjule deres fulde navne i patientjournaler og på navneskilte. Det afviste et flertal i Folketinget, som ville afvente resultaterne af den reviderede journalføringsbekendtgørelse, som træder i kraft 1. juli 2021 og som vil give ansatte i psykiatrien mulighed for at registrere sig i journalerne med deres initialer frem for deres fulde navn. 

Altinget giver i en temadebat ordet til interessenter, socialmedarbejdere og politikere, som vil debattere, hvorvidt de ser et behov for at indføre tjenestenumre.

Her er deltagerne:

  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd 
  • Emil Kjeldsmark Lemvig, medarbejder i psykiatrien og medstifter af #Tjenestenummernu 
  • Jane Heitmann (V), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Knud Kristensen, formand, Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed
  • Lisa Greve Korsbæk, medarbejder i psykiatrien og fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatri
  • Liselott Blixt (DF), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Torben Klitmøller Hollmann, formand, social- og sundhedssektoren, FOA 
  • Trine Torp (SF), social- og psykiatriordfører og medlem af Folketinget. 

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Reglen eller undtagelsen
Der er ingen tvivl om, at der skal gøres mere end i dag for at forebygge og håndtere vold og trusler. Og der er også tilfælde og perioder, hvor medarbejdere skal beskyttes, så de kan føle sig trygge såvel på arbejdspladsen og i deres fritid.

For eksempel er vi åbne for, at det ikke skal være muligt at bruge aktindsigter til at få fat i personfølsomme oplysninger, som, en undersøgelse fra Fængselsforbundet sidste år viste, sker for omkring halvdelen af de adspurgte medlemmer, som har oplevet, at indsatte får udleveret fulde navne på fængselsbetjente.

Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke er det generelle billede, at borgere truer de ansatte, som de møder i det offentlige system. Derfor bør vi også stille os selv spørgsmålet: Hvad bør være reglen, og hvad bør være undtagelsen?

Bør anonymisering af medarbejderen, der har adgang til borgerens personfølsomme oplysninger, være reglen, og borgerens mulighed for at vide, hvem der har behandlet oplysningerne, være undtagelsen? Eller bør det generelt være sådan, at navnet på medarbejderen er tilgængeligt, men at man i særlige situationer kan begrænse den tilgængelighed?

Mulighed for initialer
På sundhedsområdet træder nye regler i kraft 1. juli 2021 med journalbekendtgørelsen. Her bliver der mulighed for, at sundhedspersonalet kan anvende initialer frem for det fulde navn i journalerne.

Formålet hermed er at give en foreløbig beskyttelse af medarbejderne, da oplysninger om sundhedspersonernes fulde navne gøres mindre umiddelbart tilgængelige for borgeren.

Det centrale ved dette er, at det giver en mulighed for at anvende initialer i journalerne. Det er ikke et generelt initiativ, som anvendes for alle sundhedspersoner. Det er netop i få tilfælde, at mødet mellem medarbejderen og borgeren fører til vold og trusler. Ét tilfælde med vold og trusler vil altid være et for meget – det er vi ikke uenige i.

Men hvis vi indfører generelle regler om brug af tjenestenumre, risikerer vi en anonymisering af medarbejdere, som påvirker alle borgere og professionelle relationer.

Der må kunne findes andre løsninger, som beskytter vores offentligt ansatte, men som i mindre grad påvirker den generelle tillid mellem os som borgere og det system, som er sat i verden for at hjælpe os og behandle os.

Arbejdsgiveren har et stort ansvar for medarbejdernes tryghed på arbejdspladsen. Jævnfør arbejdsmiljølovens paragraf 15 skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises særligt til arbejdets udførelse, indretning af arbejdsstedet og tekniske hjælpemidler.

Arbejdsgiveren spiller en altafgørende rolle, når det kommer til at sørge for medarbejderens sikkerhed og mulighed for den rette hjælp og støtte efter vold og trusler

Trine Torp (SF), Kirsten Normann Andersen (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Karsten Hønge (SF)
Social- og psykiatriordfører, sundheds- og ældreordfører, retsordfører og beskæftigelsesordfører

Arbejdsgiver spiller altafgørende rolle
Arbejdsgiveren har et afgørende ansvar for sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen, for eksempel at de ansatte i nogle sammenhænge udstyres med en overfaldsalarm. Et ansvar for et arbejdsmiljø, hvor der skabes en god relation mellem borger og medarbejder, så konfliktniveauet holdes lavt.

Hvis borgeren føler sig forstået og lyttet til og har en god relation til de ansatte, kan vi forebygge mange konflikter, som potentielt ville have ført til vold og trusler. Derfor er det vigtigt at sikre det rigtige ”match” mellem borger og medarbejder, så der opbygges en god relation.

Dette vil en indførelse af tjenestenumre ikke bidrage positivt til – tværtimod vil det skabe en større distance mellem borger og medarbejder. Samtidigt er det vigtigt, hvis en medarbejder udsættes for vold og trusler, at medarbejderen får den hjælp, som han eller hun har brug for.

Arbejdsgiveren spiller en altafgørende rolle, når det kommer til at sørge for medarbejderens sikkerhed og mulighed for den rette hjælp og støtte efter vold og trusler.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

0:000:00