Danske Regioner: Flerårig og fleksibel budgetlov vil løse udfordringer

DEBAT: Folketinget bør, når budgetloven skal evalueres, gøre loven flerårig og fleksibel. Det vil gavne velfærden og klimaet, skriver regionernes direktør, Adam Wolf.

Af Adam Wolf
Direktør, Danske Regioner

Regionerne skal hver dag finde løsninger på politiske spørgsmål, der har stor betydning for rigtig mange danskeres hverdag.

Hvordan sikrer vi, at patienterne er i gode hænder på hospitalerne? At psykiatrien har de bedste rammer? At flere får behandling tættere på eget hjem? At regionale busser og tog binder by og land sammen? At vores drikkevand ikke bliver forurenet?

Det er alle spørgsmål, hvor der ikke er nogen lette løsninger. I stedet kræver det et langt, sejt træk over en årrække – og dermed også over flere budgetår.

Det er her, at problemet opstår. For den nuværende budgetlov er med til at forstærke det korte sigt ved alene at fokusere på budgettet i det enkelte år.

Unødig svært at planlægge
Budgetloven har haft en række positive virkninger på den offentlige økonomi, men det kortsigtede fokus har fra starten været lovens svaghed.

Regionerne er gode til at holde budgetterne. Men det etårige fokus betyder, at det er unødig svært at planlægge økonomien for langsigtede politiske indsatser. Dels rækker de ofte ind over flere budgetår, dels vil investeringerne – og deres gevinst – ikke altid være jævnt fordelt ud over budgetårene.

Mange gange vil det først være i årene efter investeringsudgiften, at en langsigtet indsats giver gevinst for borgerne, for samfundsøkonomien og for regionen. Det gælder for eksempel investeringer i nye teknologier.

I forbindelse med evalueringen af budgetloven vil vi fra regionernes side foreslå fire ændringer, der kan sikre, at budgetlægningen bliver mere fleksibel og får et flerårigt perspektiv.

Giv mulighed for at spare op
For det første: Hvis man ikke bruger alle midler i et budgetår, skal de kunne bruges i årene efter.

I 2018 brugte regionerne for eksempel 0,1 procent mindre end det samlede budget. Det er ikke unormalt med et lille mindreforbrug.

Det kan for eksempel have været svært at rekruttere medarbejdere, eller også har vi forhandlet større rabatter på medicin hjem end forventet.

Derudover bliver selv de mindste budgetoverskridelser sanktioneret så hårdt, at regionerne lægger budgetter med en sikkerhedsmargen for alle tilfældes skyld.

Problemet er, at penge, der ikke bruges det pågældende år, ikke kan spares op og investeres året efter. Det gør det blandt andet svært at spare midler op til store fremtidige udgifter som eksempelvis flytning til de nye hospitalsbygninger.

Derfor: Hvis regionerne i et budgetår bruger mindre end forudset, skal vi kunne bruge pengene i årene efter.

Hold igen med at straffe små overskridelser
For det andet skal sanktionerne for budgetoverskridelser også have et flerårigt perspektiv.

Som reglerne er i dag, vil en overskridelse af budgettet på 0,1 procent betyde, at vi får 0,1 procent mindre i tilskud fra staten året efter.

I regionerne ønsker vi at være ansvarlige og ikke bruge mere end det, som vi aftaler med regeringen. Men det er ikke rimeligt, at vi bliver straffet økonomisk for et lille årligt udsving, hvis vi i årene før eller efter bruger tilsvarende færre penge.

Bedøm os i stedet på, om vi kan overholde budgettet over flere år.

Anlægsloftet skal være mere fleksibelt
For det tredje skal vi have større fleksibilitet på anlægssiden. Når vi investerer i bygninger og teknologi, er det et vilkår, at tidsplanen kan rykke sig.

For eksempel kan vejret betyde, at en fase i et byggeprojekt må skubbes fra december til marts. Det betyder intet for det samlede budget for projektet, men fordi budgetloven har et etårigt perspektiv, vil det medføre, at udgifterne til byggeprojektet flyttes fra det ene til det andet budgetår. Og da anlægsloftet skal overholdes, kan det i sidste ende medføre, at vi må droppe eller udskyde andre investeringer for at få pengene til at passe.

Derfor opfordrer vi i regionerne til, at der fremover vil blive mindre fokus på, om regningerne falder på den ene eller anden side af nytår.

Hold grønne investeringer uden for anlægsloftet
Endelig bør investeringer i mere energi- og klimavenligt byggeri holdes helt uden for anlægsloftet.

I det offentlige råder vi over rigtig mange bygninger, og en stor del af dem er af ældre dato. Det betyder også, at de ikke er så energieffektive, som vi kunne ønske os.

Hvis vi som land skal i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, er det derfor en bunden opgave af få energirenoveret de offentlige bygninger.

Men selv om renoveringen tjener sig selv hjem, ville flere energiinvesteringer i dag betyde, at vi ikke kunne investere lige så meget i at modernisere hospitaler, psykiatri og teknologiske løsninger.

Derfor: Lad ikke loftet bremse den grønne omstilling.

Jeg håber, at Folketinget lytter til vores forslag, når budgetloven skal evalueres, så vi kan få løst udfordringerne i den nuværende lovgivning.

Målet er en flerårig og mere fleksibel budgetlov, så regionerne og de andre offentlige myndigheder kan gøre det, der er bedst for danskernes velfærd og for klimaet.

Forrige artikel Psykologforening: Lægen er ikke den eneste, der kan vurdere psykolog-behov Psykologforening: Lægen er ikke den eneste, der kan vurdere psykolog-behov Næste artikel Kræftens Bekæmpelse: Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år Kræftens Bekæmpelse: Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år