Debat: Fleksible dokumentationskrav kan mindske sygeplejerskers tidsspild

Af Jeanette Finderup
Formand for Dansk Sygepleje Selskabs Dokumentationsråd

En ny undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at sygeplejersker på ældreområdet bruger 13 procent af deres tid på dokumentation.

Undersøgelsen peger på, at tidsforbruget kan minimeres for at frigøre ressourcer.

Der er ingen tvivl om, at sygeplejerskers tidsforbrug til overflødig dokumentation skal reduceres. Men det er vigtigt at understrege, at relevant dokumentation er med til at skabe ro, sammenhæng og sikkerhed i patientens pleje- og behandlingsforløb.

Konkret sikrer patientjournalen, at overgange ved vagtskifte og sektorovergange kan ske uden brud på kontinuiteten og patientsikkerheden.

Dokumentationen i journalen skal dog ske ud fra et sygeplejefagligt udgangspunkt og ikke udelukkende ud fra juridiske krav. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag. Derfor er der behov for at redefinere den sygeplejefaglige dokumentation.

Hvis en patient eksempelvis har brækket sit håndled, vil det meget sjældent være relevant at spørge ind til problemer med seksualiteten.

Jeanette Finderup
Formand for Dansk Sygepleje Selskabs Dokumentationsråd

Vejledning skal opdateres
Konkret har vi i Dansk Sygepleje Selskab foreslået en række ændringer til Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, som sygeplejersker bruger som afsæt for at dokumentere deres arbejde.

Et eksempel fra vejledningen er, at sygeplejersker skal tage stilling til, om patienten har problemer inden for 12 sygeplejefaglige problemområder, der dækker fra ernæring og søvn til smerter og seksualitet.

Sundhedsvæsenet er i dag præget af korte kontakter, og for mange af disse vil det ikke være relevant at vurdere patienten ud fra alle områderne.

Hvis en patient eksempelvis har brækket sit håndled, vil det meget sjældent være relevant at spørge ind til problemer med seksualiteten.

Der bør være en fleksibilitet i forhold til de 12 områder, og der bør være mulighed for, at ledelser lokalt kan beskrive, hvilke områder der er relevante, og at en sygeplejerske i en given situation har mulighed for at vurdere, hvad der er relevant.

Ellers er konsekvensen i værste fald, at sygeplejerskerne bruger dyrebar tid på at dokumentere noget, der ikke giver kvalitet for patienten, frem for at dokumentere det, som gør en forskel.

Genbrug af data på tværs
Et andet uhensigtsmæssigt forhold i Sundhedsstyrelsens vejledning er, at de sygeplejefaglige problemområder er meget sparsomt beskrevet.

Det bidrager til, at den enkelte sygeplejerske, afdeling, hospital, plejecenter og kommune kan fortolke vejledningen individuelt. Dermed øges risikoen for forvirring, når data skal udveksles mellem sektorer.

For at reducere risikoen for fortolkningsfejl har vi i Dansk Sygepleje Selskab i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, KL og repræsentanter fra alle fem regioner udarbejdet et forslag til en national terminologi.

Terminologien er ment som et fælles ”sprog” for dokumentation landet over, og målet er, at data skal kunne genbruges på tværs af kommuner og regioner.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform lægger op til en øget behandling af patienter i eget hjem. Det gør ensartet, relevant dokumentation endnu vigtigere i overgangene mellem sygehusene og den primære sektor i fremtiden.

Derfor er det på høje tid, at vi gentænker dokumentationen med sygeplejefagligheden i højsædet.