Tidligere regionstopfolk: Økonomiforhandlinger er startskud til valgkampen

DEBAT: Årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og regioner er de sidste før et folketingsvalg. Derfor bliver resultaterne en del af både oppositionens og regeringens valgkamp, skriver Jens Andersen og Jens Stenbæk fra Rud Pedersen.

Af Jens Stenbæk og Jens Andersen
Hhv. tidligere regionsrådsformand og regionsdirektør i Region Sjælland
Senior Advisors, Rud Pedersen Public Affairs

Årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne er skudt i gang. Men hvordan vil processen forme sig i år,  og hvilke temaer vil være afgørende?

Er det reelle forhandlinger mellem to ligeværdige parter eller kan Linekers gamle citat omskrives til, at økonomiforhandlingerne er et simpelt spil – to hold jagter hver deres mål i 30 dage, og til slut er det altid Finansministeriet, der vinder?

I år møder Danske Regioner med et nyt forhandlingshold. Gør det forhandlingerne anderledes, end de plejer? Næppe. Det har større betydning, at årets forhandlinger er de sidste før et folketingsvalg.

For regering og opposition vil aftalens resultater -  eller manglen herpå – være en del af den valgkamp, der allerede er ved at være skudt i gang.

Traditionelt ønsker regionerne, at aftalen bliver kortfattet og koncentrerer sig om de økonomiske rammetal.

De har ikke en interesse i en ivrig statslig styring af stort og småt. Omvendt fornemmer man, at ministerierne gennem året samler til bunke for at få regionerne forpligtet en gang om året på alle mulige temaer. En slags detaljeret resultatkontrakt.

Der vil derfor være en mangfoldighed af temaer på forhandlingsbordet, men nogle vil have særlig bevågenhed.

Driftsrammen og nyt styringssystem
Det bliver spændende at se, om sidste års fritagelse for det ellers faste årlige produktivitetskrav til hospitalerne på to procent var en enlig svale, eller om de friholdes også i dette års aftale. Vores vurdering er sidstnævnte.

Regeringen annoncerede først, at man ikke når at få et forslag til nyt styringssystem på bordet til forhandlingerne. Umiddelbart efter kom så meldingen fra regeringen: Man er parat med afløseren for produktivitetskravet: ”nærhedsfinansiering”, uden at indholdet dog endnu er konkretiseret.

Nærhedsfinansieringens mål synes på ideplan at være at skabe incitamenter for et sammenhængende sundhedsvæsen tæt på borgeren, på tværs af sektorer. Hvordan de konkrete incitamentsstrukturer udformes, vil være centralt for, om regionerne er glade for erstatningen.

En ting er dog sikkert: En tilbagevenden til produktivitetskravet og den altdominerende aktivitetsstyring og belønning virker urealistisk. Det løb er kørt.

Spændende er det også, om regeringen forlods ”konfiskerer” underforbruget på 250 millioner kroner i regionerne i 2017. Budgetlovens stramme sanktionsregime ved overtrædelser af de økonomiske rammer har naturligt ført til forsigtighed i regionernes budgetlægning, og som oftest resulterer det i et mindre forbrug på årets regnskab.

Man kunne forestille sig, at staten i forhandlingsoplægget på forhånd har indregnet en konfiskering af den kvarte milliard, men ender med et nettorammeløft, der er større end sidste økonomiaftale på 700 millioner kroner.

Investeringsrammen
Regionerne er ”fanget” i, at de såkaldte supersygehuse de næste par år vil sluge en dominerende del af den samlede investeringsramme.

Regionerne ønsker selvfølgelig også plads til andre og mindre ”sexede” investeringer, såsom vedligeholdelse af bygninger, hospitalsudstyr og IT-systemer.

Spørgsmålet er, om det lykkes regionerne at fastholde sidste års investeringsramme på 2,2 milliarder kroner til anden investering end supersygehusene.

Medicinudgifterne
Regionerne er tidligere blevet beskyldt for at råbe ulven kommer om medicinudgifterne.

Det er dog svært at tro andet, end at udgifterne til sygehusmedicinen vil stige markant og vedvarende de kommende år – uanset hvor effektivt det nye Medicinråd arbejder.

I forhandlingerne bliver det en balancegang for regionerne fortsat at bruge medicinudgifterne som begrundelse for yderligere finansieringsbehov uden samtidig at risikere, at Medicinrådets resultater tales ned.

Psykiatri
Hidtil har det været svært at få afsat midler til psykiatrien via økonomiforhandlingerne.

Med en resolution vedtaget på Danske Regioners generalforsamling blev det pålagt forhandlerne at arbejde for, at de nødvendige økonomiske rammer for psykiatrien sikres gennem varige bevillinger.

Der er bred opbakning på tværs af folketingets partier til at psykiatrien trænger til ekstra midler.  

Så løber regionernes forhandler ind ad en åben dør?  Ja, det tror vi!

Erhvervsfremme
Regeringen pønser på at slanke den regionale erhvervsfremmeindsats gennem øget centralisering, samtidig med at der i finanslov 2018 ligger et besparelseskrav på 150 millioner kroner  på erhvervsfremmeområdet.

”Regional udvikling” bløder i forvejen på grund af omprioriteringsbidrag på to procent, som i flere år har udhulet budgetterne.  KL virker selvtilfredse med reduktion af regionernes portefølje, og regionernes venner gemmer sig. - Så her kommer regionernes forhandler på overarbejde.

Slutspillet
For en uge siden tegnede det til en historisk økonomiaftale med en ny styringsmodel som det endelige opgør med årtiers dysfunktionel aktivitetsstyring.

Regeringen har nu skabt usikkerhed, om det vil ske. Det kan godt være, at Finansministeriet altid vinder, men det giver ikke mening for regionerne at sige nej til en aftale, der kan få store konsekvenser for styringsmodellen fremadrettet. De må i stedet blive ved bordet og kvalificere den.

Så vi venter spændt til omkring Grundlovsdag, hvor de to hold har jagtet hver deres mål, og forventeligt følges over målstregen, når de står foran glasdøren i Finansministeriet, tilfældigt lige i nyhedsmediernes primetime, og med brede smil bekendtgør: Vi har indgået en god aftale.

Forrige artikel HK: Vi skal have behandlingsgaranti til folk med stress HK: Vi skal have behandlingsgaranti til folk med stress Næste artikel Karin Friis Bach: Fælles front om forebyggelse i sundhedsvæsenet Karin Friis Bach: Fælles front om forebyggelse i sundhedsvæsenet