Det sagde Søren Brostrøm om grænselukninger

DOKUMENTATION: På lørdagens pressemøde understregede – og "genunderstregede" – Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at grænselukning er en ren politisk beslutning, og at tiltaget ikke har været at finde i styrelsens værktøjskasse. Læs udskrift af passagerne fra pressemødet vedrørende grænselukninger.

Fra pressemødet med myndighederne lørdag 14. marts i Eigtveds Pakhus 

Spm: I går sagde statsministeren, at beslutningen om at lukke grænserne blandt andet er truffet på baggrund af information fra myndighederne. Er det Sundhedsstyrelsens anbefaling blandt andet at lukke grænserne for at kunne afbøde smitten?  

SB: Det er en politisk beslutning. Og det er en meget, meget tydelig politisk beslutning, som blev udmeldt i går. Og der er det jo sådan for alle os, der står her, at det selvfølgelig er noget, vi respekterer og efterkommer. Det er primært Rigspolitiet, som er den udførende del i forhold til grænselukning.

I forhold til vores rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og vores vurderinger og strategi, i forhold til hvad der ligger i værktøjskassen, så vil jeg henvise til dokumentet, som vi udsendte i tirsdags, hvor vi har skrevet vores risikovurdering i forhold til det strategiskifte, som vi har kaldt afbødningsstrategi. I den er der også et katalog over mulige tiltag, som ligger i værktøjskassen. Grænselukninger står ikke i vores dokument, så det har ikke været i vores værktøjskasse for nuværende tidspunkt.

Men igen må jeg sige, det er en politisk beslutning. Det har det også været med alle de andre tiltag. Det skal også være en politisk beslutning at træffe sådan nogle ting som grænselukninger. 

Spm: Vurderer I som myndighed, at det er en effektiv strategi i forhold til at afbøde? Kan det hjælpe i forhold til at afbøde smitten, sådan som det ser ud nu?

SB: Som sagt – det er en politisk beslutning ud fra mange hensyn. Det, jeg kan svare for, er, hvad der ligger af sundhedsfaglig dokumentation for effekten af forskellige tiltag. Og hvad vi selv har beskrevet.  

Spm: Så der er altså ikke nogen sundhedsfaglig dokumentation for, at det her skulle hjælpe? 

SB: Det kan jeg godt udfolde. Der kan man sige, at det, vi gør som Sundhedsstyrelse, er selvfølgelig, at vi selv kigger på tingene. Vi er i tæt dialog med Statens Serum Institut, som er vores epidemiologiske institution. Og så kigger vi altid rigtigt meget til, hvad verdenssundhedsorganisationen, WHO, siger, og hvad det europæiske smitteagentur, ECDC, siger.  

Og for så vidt angår tiltag som begrænsning af trafik og begrænsning af flytrafik og grænselukninger, så er det ikke sådan, at der findes betydelig videnskabelig dokumentation for sådan nogle tiltag i form af lodtrækningsforsøg og så videre, som ellers er noget, vi bruger på sundhedsområdet.  

Der findes ofte historiske erfaringer for så vidt angår influenzapandemier. Nu er det her ikke en influenza, vi er ramt af, men derfor er der rigtigt mange – inklusive os selv – som læner os op ad erfaring og dokumentation, for så vidt angår influenza.

Der er både noget historisk dokumentation fra nogle af de store influenzapandemier, hvor man har lavet forskellige tiltag. Og der findes også nogle modelleringsstudier, hvor man mere teoretisk eller matematisk har kigget på det.

Hvis jeg kort skal fortælle, hvad den dokumentation viser, er der noget, der tyder på, blandt andet fra amerikanske erfaringer fra den seneste influenzapandemi, at en begrænsning af for eksempel flytrafik og trafik kan afbøde, udskyde, afdæmpe epidemien. Altså som et led i en afbødningsstrategi.

For så vidt angår egentlige grænselukninger så findes der meget lidt dokumentation. Der findes blandt andet dokumentation fra den store pandemi i 1918 omkring nogle øer i det sydlige Stillehav, som faktisk blev isoleret. Der findes ambuleringsstudier. Det korte er, at grænselukninger er først effektive, hvis det er med en meget, meget, meget høj grad af implementering. Derfor er det først og fremmest effektivt i forhold til øer.

Så hvis man laver en grænselukning, som ikke ... Det er jo biologi, kan man sige. Det er mennesker, der bærer virussen. Så derfor vil man stadig have en suboptimal effekt, medmindre man laver sådan en grænselukning totalt. Derfor er det også, som det fremgår af både anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationen og anbefalingerne fra det europæiske smitteagentur – at det ikke er noget, man anbefaler som udgangspunkt i forhold til epidemikontrol.

Det, der står meget tydeligt i WHO’s anbefalinger, er, at helt generelt, så anbefaler man ikke grænselukninger, medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder, og at det følger af national lovgivning. Det er sådan set det, der er anbefalingen fra WHO.

Det er klart, det er en politisk vurdering – og skal være en politisk vurdering, om man synes, man har en ekstraordinær omstændighed, og vil træffe de foranstaltninger. Det er så det, som vi alle sammen skal følge.

***

Spm: Din svenske pendant har kaldt det med grænselukninger for citat: "meningsløst". Man kan ikke andet end bemærke en relativt stor diskrepans mellem den svenske måde at håndtere de her ting på og den danske. Du siger selv, at det er en politisk beslutning. Men ud fra et sundhedsfagligt perspektiv – det er måske også lidt i tråd med det, der blev spurgt om til at starte med – hvem af jer har ret?

SB: Det er min kollega Anders Tegnell fra det svenske Folkehelseinstitut, som jeg kender ganske udmærket, og som er en meget velrespekteret og anerkendt fagkollega. Jeg har ikke drøftet hans citat med ham, men jeg kan jo henholde mig til, at det er en politisk beslutning her i Danmark. Det er ikke noget, der fremgår – som sagt – af vores strategikatalog, i forhold til hvad vi fra sundhedsmyndighedernes side har lagt i værktøjskassen.

Jeg er nødt til at genunderstrege: Det er en politisk beslutning at lave sådan nogle tiltag i denne situation. Og så kan jeg jo læse den samme dokumentation som min kollega Anders. Det var det, jeg prøvede, det kan godt være, det blev lidt teknisk før, men det, jeg prøvede at sige, det er, at der er ikke særlig god dokumentation for tiltag som grænselukning, og den dokumentation, der er, viser, at effekten er beskeden, medmindre man laver en grænselukning af en ø. Det var sådan set det, jeg prøvede at sige. Måske er det det, Anders Tegnell også henviser til, men det ved jeg ikke.

Spm: I forlængelse af det – når du siger isolering af en ø – vi er jo et land, der består af øer. Alle sammen danske øer. Der har vi jo broforbindelser, vi har transport, flytransport, togtransport, færgetransport mellem landsdele. Når du siger, der er sundhedsfaglig dokumentation for, at det er nemt at isolere en ø, er det jeres vurdering, at man burde overveje at isolere de danske øer?

SB: Det er ikke nemt at isolere en ø. Det var ikke det, der var min pointe. Jeg siger bare, at dokumentationen er, at hvis man virkelig vil have meget stor effekt af en grænselukning, så skal det nærmest være, når man har ølignende tilstande og så kan lukke øen for trafik.

Man skal være opmærksom på, virus er jo biologi. Den her virus – ligesom rigtig mange andre smitsomme sygdomme – respekterer ikke grænser, hudfarve, nationalitet og så videre og så videre. Derfor rejser den med mennesker.

En anden ting, man skal være opmærksom på med den her virus, er, at man sagtens kan bære rundt på den uden at have symptomer. Det er af samme grund, vi ikke har anbefalet sådan noget med indrejsescreeninger med feberkameraer, fordi det ganske simpelt ikke er en effektiv metode til at opnå det hensyn, vi gerne vil.

Kernen i vores afbødningsstrategi, som vi skiftede til i torsdags, er en meget høj grad af information og ansvarliggørelse af borgerne i forhold til at holde afstand, så man ikke smitter. Og så at være rigtigt opmærksom på egne symptomer. Det er til gengæld meget effektivt. Der kan du sige, at du bruger borgeren selv som termometer i gåseøjne til at mærke sine symptomer.

Så skal man selvisolere, ringe til lægen, hvis man har meget svære symptomer, og så tester vi. Så det er kernen i vores afbødningsstrategi.

Grænselukninger, som sagt, er ikke særlig veldokumenterede. Den dokumentation, der ligger, viser, at hvis man vil have en effekt af det, så skal man have en meget, meget, meget høj grad af lukning. Og det er stort set kun muligt med en ø.

Det er bare den videnskabelige dokumentation, jeg henviser til, som er relativt velbeskrevet, og som også ligger til grund for de anbefalinger, som – som sagt – både det europæiske smitteagentur og WHO har. Begge internationale organisationer har ikke grænselukninger som en central anbefaling i epidemihåndtering.

***

Forrige artikel Ny hasteaftale: Nu kan danskerne få online psykologhjælp Ny hasteaftale: Nu kan danskerne få online psykologhjælp Næste artikel Trods kritik fra udlandet: Støttepartier bakker fortsat op om lukkede grænser Trods kritik fra udlandet: Støttepartier bakker fortsat op om lukkede grænser