DF og V: Tamt folketingsår på sundhedsområdet

TILBAGEBLIK: Venstre og Dansk Folkepartis sundhedsordførere har stemt for næsten alle lovforslag på sundhedsområdet i det forgangne Folketingsår. Alligevel dumper de regeringens indsats på sundhedsområdet.
Foto: Henrik/Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringen har sat psykiatrien øverst på dagsorden. Og jeg kan godt tvivle på, at det var sket, hvis vi havde haft en borgerlig regering.

Flemming Møller Mortensen
Sundhedsordfører (S)
Oppositionen har haft ja-hatten på i det forgangne folketingsår - i hvert fald når de har skullet stemme på sundhedsområdet i Folketingetssalen. Venstre og Konservative har kun stemt nej til et enkelt lovforslag. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte nej til tre af de i alt 13 lovforslag, som blev fremsat af først Astrid Krag (SF og nu S) og senere Nick Hækkerup, der blev sundhedsminister i februar.

Stemmestatistikken skal dog ikke ses som en blåstembling af regeringens meritter på sundhedsområdet, mener DF og Venstres ordførere.

Sundhedsordfører Sophie Løhde (V) mener, at regeringens største synd består i, at der ikke er sket nok på sundhedsområdet.

"Så man kan sige, regeringen hverken har gjort den store skade eller den store gavn på sundhedsområdet. Jeg synes mest, at det har været skåltaler, vi har hørt. Året har været præget af, at regeringen har brugt mange fine ord og ellers igangsat små-intitiativer og promoveret tiltag, der er allerede er meldt ud," siger Sophie Løhde.

Udredningsgarantien på det psykiatriske område, psykiatrihandlingsplanen og regeringens sundhedsmål for danskernes sundhed har været blandt regeringens mest profilerede tiltag.

Men Sophie Løhde er skuffet over regeringens psykiatrihandlingsplan.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00