DI: Danske fødevareløsninger kan være nøglen i kampen mod overvægt

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

I Danmark er 51 procent af den voksne befolkning moderat til svært overvægtige, mens hver sjette er svært overvægtig (målt i BMI).

Det viser rapporten "Den nationale sundhedsprofil 2017", som blev offentliggjort i marts. Desuden er der sket en mindre stigning (3,2 procentpoint) i andelen af svært overvægtige fra 2010-13, og denne udvikling er endnu ikke vendt.

Vi må til at gøre en styrket indsats for en sundere og mere sygdomsforebyggende livsstil.

Vi skylder derfor at lytte til de idéer, der kommer fra det regeringsnedsatte Advisory Board for mad, måltider og sundhed, som lancerer deres anbefalinger til at forbedre den danske folkesundhed fredag 20. april i Industriens Hus i København.

Og selvfølgelig også lytte til den handlingsplan, som regeringen efterfølgende forventes at fremlægge.

Sundhedsudfordringen og det enorme potentiale for forebyggelse både herhjemme og globalt kan skabe store eksportmuligheder for danske fødevareløsninger.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Den rette portion
Fødevarevirksomhederne har indflydelse på befolkningens sundhed, og det er vi bevidste om.

Den indflydelse skal vi i erhvervet bruge, så vi bidrager bedst muligt til, at hver enkelt dansker får de bedste betingelser for at løfte sit eget ansvar for det gode liv med sunde kost- og motionsvaner. Det handler blandt andet om tilgængeligheden af det sunde valg – om hvad vi spiser og hvornår.

Som en professionel cykelrytter pointerede, da jeg spurgte til, hvordan jeg burde spise for at blive god på cyklen:

"Du kan grundlæggende spise det hele, men vil du op over bjerget hurtigere end mig, så spis det halve".

Selv om det kan lyde banalt, er der meget sandhed i udsagnet. De valg, vi træffer, er meget individuelle – og gudskelov for det.

Mange faktorer i vores liv afgør, om vi spiser den rigtige mængde. Glæde ved livet eller manglen på samme, værdsættelse af måltidet og så videre har stor indflydelse på, om vi får den rette portion.

Det er komplekst og kræver rigtigt meget af os selv, men vi er mange, som i samarbejde kan bidrage til at gøre vores allesammens valg nemmere.

100 færre tons salt i brødet
Derfor involverer industrien sig i partnerskaber, hvor producenter, forhandlere, myndigheder og ngo'ere samarbejder om at ændre danskernes kostvaner. Lad mig komme med nogle eksempler.

I 2008 fastlagde myndighederne en anbefaling om et fuldkornsindtag på 75 gram om dagen, som var langt fra det daglige indtag på 36 gram, som var danskerens daværende niveau. Derfor stiftede Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og DI Fødevarer Fuldkornspartnerskabet, som i dag involverer 30 partnere fordelt imellem producenter, dagligvarehandlen, sundhedsorganisationer og myndigheder.

Og den flerstrengede partnerskabsindsats har vist sig at virke. I 2013 viste målinger, at danskerne i gennemsnit spiser 63 gram fuldkorn – altså næsten dobbelt så meget som i 2008.

I Saltpartnerskabet samarbejder brancheorganisationer, sundhedsorganisationer, producenter og dagligvarehandlen om at reducere danskernes saltindtag, fordi ni ud af ti danskere spiser mere end de officielle anbefalinger.

Størstedelen af det salt, vi indtager, kommer primært fra det tilsatte salt i fremstillingen af vores mad, og de største kilder til salt i kosten er brød, kød og kødprodukter, som eksempelvis kødpålæg.

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet i 2016 viste, at saltindholdet i hvede- og rugbrød på de danske supermarkedshylder var faldet med ti procent i løbet af fem år. Det svarer til, at brødproducenterne har skåret over 100 tons salt væk fra den årlige produktion af færdigpakkede hvede- og rugbrød.

Det er ikke en nem opgave, for så var den allerede løst.

Udfordringen er, at salt har stor indflydelse på, hvordan vi oplever smag, konsistens og holdbarhed på et produkt. Alt sammen egenskaber, som vi forbrugere sætter meget højt, når vi skal træffe vores mange valg omkring kosten.

Men med et bredt samarbejde og en god dialog mellem alle parter kommer vi i fællesskab nærmere løsningen.

Det snævre nåleøje
Industrien engagerer sig også i de ernæringsmærker, som kan hjælpe forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. For eksempel findes der ifølge Fødevarestyrelsen i øjeblikket mere end 3.000 fødevarer med Nøglehullet herhjemme.

Men vi bør kunne få flere forbrugere til at efterspørge flere nøglehulsprodukter og flere virksomheder til at udbyde dem. For desværre viser det sig, at det ofte er de forbrugere, der i forvejen lever sundt, som primært køber efter Nøglehulsmærket.

Vi skal have større ambitioner for øget salg af nøglehulsmærkede produkter ved blandt andet at udvikle rammerne for, hvilke produkter der kan blive mærket.

Eksempelvis var flere fedtreducerede spegepølser mærket med Nøglehullet, indtil man ændrede kravene om det tilsatte salt. Med de nye krav om et lavere saltindhold er det af tekniske årsager umuligt at producere en spegepølse, som kan mærkes med Nøglehullet. Det er uhensigtsmæssigt.

Vi skal derfor arbejde videre med at videreudvikle Nøglehulsmærket, så flere fødevarevirksomheder har mulighed for at producere flere sundere produkter. Det skal vi have ændret, så udbuddet kan vokse, og vi kan få skabt gode vaner hos endnu flere forbrugere.

En ændret livsstil handler i bund og grund om en større livskvalitet.

Vi skulle gerne opleve en øget livskvalitet, samtidig med at den enkelte arbejder på at ændre de uheldige vaner i vores livsstil.

Ingen 'One size fits all' 
Sundhed drejer sig i mindre grad om den enkelte fødevare, men om den samlede kost, vi indtager. Det vigtigste kostråd, og det første ud af de ti, er at spise varieret.

I stedet for at fokusere på de enkelte fødevarer må man derimod se på den samlede mængde kalorier, vi indtager.

Mådehold er nøgleordet.

Men vi lever forskellige liv, og der findes ikke en 'one size fits all', når det kommer til den rette portionsstørrelse. I hverdagen har konsulenten oftest stillesiddende kontorarbejde, mens stilladsarbejderens arbejde er mere fysisk krævende.

Deres frokosttallerkener burde ikke se ens ud – og det med god grund. De forskellige situationer kræver forskellige portioner.

Det er selvfølgelig op til os selv at vælge vores portion af kalorieindtag. Men her kan partnerskaber med deltagelse af både myndigheder, ngo'ere og industrien også hjælpe til med at 'nudge' eller tilskynde befolkningen til at vælge den 'rette portion'.

Er der tale om indkøbte portionsstørrelser eller pakkestørrelser, så kan vi i fællesskab bidrage med passende portionsstørrelser tilpasset vores forbrugssituationer. Der er allerede taget initiativ til dette.

For et stigende antal virksomheder er ord som 'portionsstørrelse', 'pakkestørrelse', 'portion size' og 'portion control' nøgleord i strategien.

Sunde fødevareløsninger er nøglen til dansk succes
Som samfund kan vi gøre mere for at styrke de sunde madvaner og dermed komme den kedelige tendens til stigende overvægt og usund livsstil i Danmark til livs. DI Fødevarer ser stor værdi i at bidrage og videreudvikle de eksisterende gode initiativer og nye initiativer.

Og meget gerne i et samarbejde med alle, som bidrager til danskernes spisebord, indkøbsmønstre og spisesituationer. At gøre det lettere at vælge den rette kaloriemængde til sit måltid er et væsentligt bidrag.

Sundhedsudfordringen og det enorme potentiale for forebyggelse både herhjemme og globalt kan skabe store eksportmuligheder for danske fødevareløsninger. Vi er en sektor, som netop er internationalt kendt for at kunne finde verdensførende løsninger.

Det er derfor, at den danske fødevareklynge står for hele 24 procent af den samlede danske vareeksport.

For os er der ingen tvivl om, at udviklingen af sunde fødevareløsninger, der kan bidrage til løsningen af globale overvægts- og livsstilsproblemer, er en meget vigtig nøgle til fortsat kommerciel succes for den danske fødevare- og sundhedssektor.

Vi har et godt udgangspunkt for at blive førende med den opgave, men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver en styrket forskningsindsats og meget brede alliancer at udnytte det store potentiale til gavn for ikke mindst vores allesammens individuelle velfærd og vores samfunds velstand.

Jeg håber derfor, at nogle af disse overvejelser også er med i de kommende anbefalinger fra Advisory Board for mad, måltider og sundhed samt i regeringens kommende handlingsplaner.