Diabetesforeningen: Giv patienterne et bedre liv gennem sundhedsaftalerne

DEBAT: Sundhedsaftalerne er en oplagt mulighed for at lave forpligtende aftaler i et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten sikres den bedste behandling, skriver Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen.

Af Henrik Nedergaard
Direktør i Diabetesforeningen  

Sundhedsaftalerne skal sikre patienter og pårørende et endnu bedre liv med diabetes.

I den netop færdiggjorte nationale handlingsplan for diabetes, som Diabetesforeningen i samarbejde med satspuljepartierne fik aftalt, insisterede vi i Diabetesforeningen på at opsætte mål for en bedre behandling af patienter: færre skal udvikle type 2-diabetes og senkomplikationer, børn og unge skal have et bedre liv med type 1-diabetes, flere patienter skal være velregulerede, og der skal være et mere sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet for mennesker med diabetes.

Sundhedsaftalerne er et af de vigtigste elementer i den værktøjskasse, der skal føre til et sundhedsvæsen, der lever op til de mål.

Derfor indgår det også i den nye nationale handlingsplan for diabetes, at det tværsektorielle samarbejde om diabetespatienter skal forankres i sundhedsaftalerne.

Hvis Danmark skal have et velfungerende, sammenhængende sundhedsvæsen, skal kommunerne, almen praksis og regionerne nemlig spille hinanden gode. – Sundhedsaftalerne er en oplagt mulighed for at få lavet forpligtende aftaler, der gør netop det.

Lokalt politisk fokus på diabetes
Sundhedsaftalerne skal være et stærkt politisk værktøj, som alle parter skal have politisk ejerskab til.

Det kræver mod og rum for regioner og kommuner at sætte ind netop der, hvor udfordringerne er.

Diabetesområdet er i den forbindelse et helt oplagt emne at få skrevet ind i sundhedsaftalerne. Mennesker med diabetes er en af de patientgrupper, der har langvarige forløb i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer.

Med forventede flere end 430.000 med type 2-diabetes i 2030 er udfordringen åbenlys.

Særligt udfordrende er det for de mennesker med diabetes, der betegnes som multisyge, og dermed har parallelle sygdomsforløb på tværs af både sektorer og afdelinger i sygehusvæsenet. Hvis ambitionen om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen skal udleves, så er diabetesområdet et godt sted at starte.

Gør hinanden gode
I de nye sundhedsaftaler efterlyser vi en beskrivelse af, hvordan sektorerne vil sørge for at spille hinanden gode.

Vi ved, at forebyggende tiltag kan have en meget positiv effekt for både forebyggelsen af diabetes, forebyggelsen af følgekomplikationer af diabetes og andre kroniske sygdomme.

Kommunerne har ofte en lang række gode tilbud, som patienter kan henvises til fra deres praktiserende læge. Desværre sker henvisningerne for sjældent. Cirka hver fjerde lægepraksis henviste i 2016 nul patienter til et kommunalt forebyggende tilbud, som potentielt kunne have hjulpet dem til et bedre liv med diabetes eller anden kronisk sygdom.

Om det er lægerne, der skal blive bedre til at henvise, eller om det er kommunerne, der skal være bedre til at skabe attraktive forebyggelsestilbud og informere om dem, er ikke givet.

Sikkert er det dog, at det er et oplagt emne at tage fat i, når de relevante parter sidder med ved bordet. For det må og skal blive bedre.

Diabetesforeningen har i den forbindelse foreslået et såkaldt livsstilskørekort til mennesker med type 2-diabetes, som skal være et tilbud af høj kvalitet, som kommuner og læger samarbejder om.

For patienterne er det helt ligegyldigt, om det er regionen eller kommunen, der tilbyder den rette støtte og behandling, så længe kvaliteten er i top.

Sundhedsaftalerne er en oplagt chance for regioner, almen praksis og kommuner til at demonstrere, at systemet har ét og samme fokus: Nemlig at tage udgangspunkt i patienternes behov for en sammenhængende og rigtig god indsats.   

Forrige artikel Læger: Tvang kan ikke løse speciallægemanglen Læger: Tvang kan ikke løse speciallægemanglen Næste artikel Dansk Erhverv: Lad os nu få sikret sammenhæng i psykiatrien Dansk Erhverv: Lad os nu få sikret sammenhæng i psykiatrien