Plejefirma: Fremtidens ældrepleje mangler kvalificeret arbejdskraft

Af Søren Andersen
Direktør for Attendo Danmark
Det er helt afgørende for at sikre en velfungerende ældrepleje i Danmark, at der er kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaverne.
Derfor er det også stærkt bekymrende, at vi allerede nu har svært ved at rekruttere social- og sundhedspersonale til vores hjemmepleje og plejecentre.
Og demografien taler sit tydelige sprog: Der kommer flere og flere plejekrævende ældre, og vi skal samtidig overtage flere opgaver fra sygehusene, så udfordringer har ikke udsigt til at blive mindre.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Stor mangel på arbejdskrag
Vi er der nu, hvor manglen på arbejdskraft kommer til at have en betydning.
I Attendo vil vi af princip allerhelst ansætte faglært arbejdskraft, altså uddannet social- og sundhedspersonale.
At være en social- og sundhedsmedarbejder er ikke særligt prestigefyldt, faktisk tværtom, og derfor er det også svært at rekruttere unge til faget.
Søren Andersen
Direktør i Attendo Danmark
Det princip kommer vi desværre til at slække på, medmindre fru Hansen skal passe sig selv.
Ifølge en fremskrivning fra FOA vil der mangle 40.000 social- og sundhedspersonale i 2026.
Det skyldes, at mange social- og sundhedsassistenter og -hjælpere nærmer sig pensionsalderen, og samtidig kommer der flere ældre. Så det er altså en alvorlig udfordring, som vi skal være flere om at løse.
Et åbenlyst ansvar
Fra politisk hånd, med bidrag fra os private virksomheder, bør vi gøre det mere attraktivt at søge ind på social- og sundhedsuddannelserne.
Og hos os ligger der åbenlyst et ansvar for at sikre, at vores medarbejdere har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, at vi tilbyder ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og at vi tager et socialt uddannelsesansvar ved at tilbyde elevpladser i vores virksomhed.
Her kræves også vilje til et aktivt samspil fra kommuner og regioner, så eleverne kan få den nødvendige praktik.
Samtidig skal vi selvfølgelig også bidrage til at fremme nye arbejdsformer og effektive teknologiske løsninger, dog altid med sikkerhed for, at der fortsat er tid til nærvær og en snak med borgeren.
Endelig, så har vi en udfordring omkring uddannelsessnobberi.
At være en social- og sundhedsmedarbejder er ikke særligt prestigefyldt, faktisk tværtom, og derfor er det også svært at rekruttere unge til faget.
Det er dog et paradoks, at de opgaver, man løser som social- og sundhedspersonale, er fundamentale for tusindvis af menneskers daglige livskvalitet, men at anseelsen udebliver.
Vi har en fælles opgave i at tale faget op og værdsætte de mennesker, der tager sig af vores grå guld.
Politikere og virksomheder har også ansvar
Som privat leverandør af hjemmepleje og med ansvar for tre plejecentre i Danmark er vi meget optaget af, at vi i hverdagen sammen med vores medarbejdere har et stærkt fokus på opkvalificering og den tværfaglige indsats.
Vi er leverandører af den velfærd, som vi alle har betalt til, og vi mener, at vores ældre fortjener et dagligt nærvær og en faglig praksis, der har fokus på de udfordringer og muligheder, vores borgere har.
Det kræver faglært arbejdskraft.
En arbejdskraft, som politikere og virksomheder i høj grad har ansvaret for at skabe en fremtid for, og som vi som samfund burde møde med større respekt og anerkendelse.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Her er syv opgaver, som almen praksis bør slippe for
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026























