Enhedslisten redder regeringen fra EU-knibe

Oplevelsen er, at ingen lande ønsker at bruge tid på det danske krav. Vi kan konstatere, at vi kom til enden af vejen ganske hurtigt. Og derfor beder vi om et nyt mandat, hvor vi kan manøvrere bedre i forhold til andre danske interesser.
Astrid Krag (SF)
Sundhedsminister
Sagen kort
Kommissionen fremlagde i december et forslag til et nyt tobaksvaredirektiv, som skal erstatte det nuværende direktiv fra 2001. Kommissionen vil stramme op på reglerne for salg og indpakning af tobaksvarer, især for at forhindre at unge begynder at ryge. Forslaget indeholder derfor flere og skrappere regler for, hvordan tobaksvarer må fremstilles og sælges, og hvordan de skal pakkes ind.
Forslaget vil blandt andet ramme snus og mentolcigaretter. Det bestemte et flertal i Europaudvalget i starten af maj, at Danmark skulle arbejde imod. Fik Danmark ikke en undtagelse for forbuddet mod salget af snus, skulle sunhedsministeren sågar stemme imod tobaksdirektivet. Det mandat er nu ændret til et mere fleksibelt forhandlingsmandat med hjælp fra Enhedslisten.
Men efter Astrid Krag ad flere omgange har beklaget sig over det stramme forhandlingsmandat, så har Enhedslisten tilbudt at bløde op på kravet. Dermed var et flertal til et nyt mandat sikret.
"Regeringen var blevet pålagt et mandat, som den grundlæggende ikke kunne lide. Og i sidste uge fortalte ministeren, at situationen var blevet en anden, så derfor støtter vi nu en ny forhandlingsstrategi," siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen.
Enden af vejen
Ifølge Astrid Krag har det ikke været muligt at få nogle lande til at ville lytte til Danmarks krav om en undtagelse. Ministeren har blandt andet holdt møder med Tyskland, Holland og Polen, som man havde håbet ville have forståelse for det danske krav. Men det var der langt fra. Og fra EU-Kommissionen står man stejlt på, at kun Sverige skal have lov til at sælge snus fremover.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost






















